Læsetid: 2 min.

Borgerne må ikke kende mobilmasters placering

Ingen myndighed har oversigt over antallet eller placeringen af mobiltelefonmaster i Danmark – og teleselskaberne nægter at røbe ’forretningshemmeligheder’
13. oktober 2003

Ingen myndighed har oversigt over antallet eller placeringen af mobiltelefonmaster
i Danmark – og teleselskaberne nægter at røbe ’forretningshemmeligheder’

Spørg i kommunen. Spørg i amtet. Spørg hos IT- og Telestyrelsen. Spørg hos teleselskaberne ...
Dybest set burde der være mange muligheder, hvis borgerne vil vide, hvor der er placeret mobiltelefon-antenner. Eller hvor mange der er sat inde i kirketårne, på hustage eller hængt på selvstændige master.
Alligevel er det helt umuligt at få svar.
»IT- og Telestyrelsen ligger ikke inde med den slags oplysninger,« siger souschef Susanne Viuff og tilføjer:
»Det er ikke et krav i masteloven, at en myndighed skal have en sådan oversigt.«
Debatten om risikoen for elektromagnetisme og stråling fra den enkelte mobiltelefon har stået på gennem længere tid. Nu har debatten fået et nyt aspekt: Hvad med sendemasterne? Hvor farlige eller ufarlige er strålerne fra de antenner, der muliggør, at befolkningen lystigt kan mobilsnakke næsten uanset hvor i landet, man opholder sig?

Hemmeligheder
Hvis den enkelte borger er nervøs for risikoen, kan man slukke for sin mobiltelefon. Masterne kan der ikke slukkes for, og de sender derfor stråler ud hvert eneste sekund døgnet rundt. Ofte er deres stråleradius på mange hundrede meter.
Derfor kan det opleves relevant for den enkelte borger at få oplyst, om der en mobilantenne placeret inde i en skorsten eller på et hustag i ens nærhed. Men det har borgerne altså ingen muligheder for at få oplyst.
Kontorchef Ole Safft fra Bygge- og Boligkontoret i Københavns Kommunes siger f.eks., at selv om kommunen er den godkendende myndighed, findes der ikke en registrant over de godkendte master.
– Hvorfor ikke?
»Så kunne vi da få nok at lave,« svarer Ole Safft, der i stedet henviser til teleselskaberne.
Her holder man imidlertid på hemmelighederne. TDC vil dog gerne oplyse, at selskabet har opsat ca 1.500 ’antennepositioner’, som det kaldes i fagsproget, ud over det ganske land. Placeringen af de enkelte antenner er dog en forretningshemmelighed, som selskabet ikke ønsker at åbne op for.
Det kunne give fingerpeg til konkurrenterne. Også med hensyn til mulige trusler om hærværk og terror spiller ind. Sonofon, som formodes at være det næststørste mobilselskab på det danske marked, oplyser, at de har opsat ca. 1.000 antenner, men placeringerne er hemmelige. Hverken Telia eller Orange har ønsket at oplyse antallet af antenner eller deres placering.

3.000 eller 6.000?
Oplysninger om det samlede antal opstillede antenner svinger også meget. Videnskabsministeriet og Indenrigsministeriet har i fællesskab vurderet, at der på ca. 3.000 master findes ca. 4.000 antennepositioner.
Men måske er tallet i virkeligheden det dobbelte.
Det mener i hvert fald TDC, der over for Information opgør det samlede antal opstillede GSM-antenner til mobiltelefoner til godt 6.000. Et lignende tal findes også i ’Teleårbogen’ fra IT- og Telestyrelsen, der sætter antallet af danske ’basisstationer’ til 6.654, heriblandt dog også lokale radionet til politi, brandvæsen, taxa etc.
Langt de fleste opstillede antenner er de traditionelle GSM-antenner, mens 10-15 stykker ifølge områdeleder Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen er af den såkaldte 3G-type.
Først i udgangen af 2004 skal 3G-nettet kunne nås af 30 procent af befolkningen, så de opstillede 3G-antenner er endnu på test- og forsøgsstadiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her