Læsetid: 4 min.

Bror Lort og dem på bænken

Forskellen på brug eller spild af Jon Dahl Tomasson kan blive afgørende i det italienske topopgør mellem Milan og Juventus
31. oktober 2003

Fodbold
ROM – Når man hedder Ricardo Izecson Dos Santos Leite og er brasiliansk fodboldspiller, er det nødvendigt med et kort og mundret kælenavn, som kan råbes fra tribunerne. Men så lige Kakà. Fint i San Paolo, hvor det 21-årige vidunder kommer fra, men ikke i Milano, hvor han fra denne sæson spiller for AC Milan. Her betyder hans kaldenavn simpelthen Lort. Stavet cacca, men det kan man jo ikke høre, når det råbes, og mange tifosi har været parate til at erindre betydningen, hvis Bror Lort købt for ni millioner euro (67,5 mio. kr.) ikke skulle vise sig de mange penge værd.
Men det har han hidtil gjort i en sådan grad, at han fra pladsen som offensiv kreativ midtbanespiller eller angriber hængende bag to angribere helt i front har fortrængt etablerede stjernespillere som Rui Costa og Rivaldo.
Ingen af de tre kan bruges på banen samtidig, mener træner Carlo Ancelotti, som ikke har anvendt den turn over, som praktiseres af de italienske storklubber, men i kamp efter kamp har foretrukket Bror Lort frem for Rui Costa og end ikke har haft Rivaldo parat på bænken.

Kaka røg ud
Kakà bragte betydningen af sit navn i total glemsel hos Milans tifosi, da han for en lille måned siden scorede sit første sæsonmål, da Milan vandt slaget om Milano over Inter med 3-1 og med det lagde både grunden til sin egen popularitet og sendte Inter ud i den definitive krise, som i sidste uge førte til den argentinske træner Hector Cupers fyring og ansættelse af Alberto Zaccheroni.
Kakà var også den foretrukne, da Milan i sidste uge uventet løb ind i et nederlag hjemme på San Siro mod de undertippede flamlændere fra Brügge i Champions League, men spillede ingen stor rolle eller kamp, og da Milan i søndags skulle rejse sig efter fiaskoen mod Sampdoria i Genova, fik han kun få minutters spilletid før afslutningen på Milans 3-0 sejr.

Ved hvordan man scorer
Turen var omsider kommet til Rui Costa og den portugisiske fantasista kvitterede med det bedste, han kan. Og det samme gjorde Jon Dahl Tomasson. En sjælden gang med fra start som angrebsmakker til Andrej Sjevsjenko i stedet for den småskadede Filippo Inzaghi. Og dels scorede han, dels spillede han en pragtkamp, som indbragte ham topkarakterer i avisernes spillerbedømmelse. Blot to kampe har han spillet i Serie A i denne sæson, og begge gange har han scoret.
»Jeg ved, hvordan man laver mål. Husk det,« er han citeret for at sige i overskriften dagen efter i Gazzetta dello Sport.

En drøm af en reserve
For træner Ancelotti er Jon Dahl en drøm af en reserve, som det hed i gamle dage, før man opfandt begrebet turn over. Han scorer hver eneste gang, han bliver sendt på banen, og hans samspil med Sjevsjenko er bedre end ukrainerens er med den godt nok storscorende, men unægteligt krukkede og selvspejlende Filippo Inzaghi. Men den italienske primadonna bliver ikke ramt af turn over, på trods af at Sjevsjenko og Tomasson objektivt set løfter hinanden mere effektivt end Inzaghi kan løfte sig selv.

Arvefjendeopgør
Weekendens absolutte storkamp i Serie A, lørdag aften, er det hundredår gamle arvefjendeopgør mellem Milan og Juventus på den kartoffelmark af en bane, som San Siro trods jævnlige millioninvesteringer i en ordentlig græsplæne er.
Muligvis udbedret med 1.500 kvadratmeter nyt græstørv op til kampen, hvis traditionelle betydning er forstærket af, at de to klubber begge har 19 points i toppen af Serie A med fire ned til velspillende Roma på tredjepladsen.
Trods jævnbyrdighed i tabellen er der store forskelle på de to holds udgangsposition: I Milan taler man om turn over som en besværgelse af en konstant lurende utilfredshed hos dem, der ikke får megen spilletid.
Den flegmatiske Ancelotti med det absurd højt løftede venstre øjenbryn taler meget om nødvendigheden af turn over, men praktiserer den nødigt. Om han vil spille med Kakà eller Rui Costa, Inzaghi eller Tomasson, vides endnu ikke.

Et sjældent overskud
Juventus’ trænersvar på Paul Newman, Marcello Lippi, taler mindre om det, men har praktiseret en turn over, hvor hver eneste spiller i truppen efter tur og dagsform kan spille sin plads med bind for øjnene. Uden den skadede anfører Alessandro del Piero har Juventus i en måned vundet rub og stub i Champions League og Serie A med Di Vaio som anderledes spillende, men fuldgyldig substitut.
Juventus fører sin gruppe i Champions League med maksimumpoints, mens titelforsvareren Milan kan blive slået ud allerede i næste uge, hvis ikke de vinder i Brügge.
Penge er en anden forskel. I forgårs offentliggjordes de to klubbers årsregnskab. Juventus kommer ud med et mindre overskud – nærmest sensationelt i italiensk fodbold – mens Milan er noteret for et underskud på 29,5 millioner euro på driftsregnskabet. 221 millioner kroner for at holde spillere som Rivaldo, Rui Costa, Redondo, Jon Dahl Tomasson, Martin Laursen – eller Bror Lort – på bænken.
»Vi skærer ikke ned. Det koster at vinde,« siger klubbens direktør Adriano Galliano, som har været ejeren Silvio Berlusconis trofaste væbner siden dennes opbygning af sit finans –og medieimperium. Statsministeren dækker personligt underskuddet, forsikrer Galliani.
En sær verden, hvor lørdagens anden store kamp står mellem den fattige talentfabrik Udinese – her har man ikke råd til turn over – og romerske Lazio, der økonomisk stadig er et fallitbo efter sin præsident Sergio Cragnottis konkurs sidste år.
Efter en pragtkamp i søndags kom Udineses Martin Jørgensen på ugens hold i Gazzetta dello Sport, og Udineses i Danmark upåagtede forsvarer og stamspiller Per Krøldrup blev i gårsdagens udgave af samme avis fremhævet som et af Udineses mange fund og efter sigende interessant for selveste Juventus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu