Læsetid: 5 min.

Et byttesamfund i cyberspace

Fremtidens samfund vil måske blive et bytte-samfund, hvor alle former for intellektuelle og kunstneriske produkter udveksles gratis. Det er Napster-princippet ’gone wild’...
13. oktober 2003

San Francisco – Informationer på internettet er små anarkister. De vil være frie og ukontrollerede.
»Planen med internettet var, at der ikke skulle være nogen plan,« forklarer Johathan Zittrain fra Berknam Center for the Internet and Society på Harward Law School.
Der er flere grunde til, at det er sådan. For det første befinder internettets teknologiske ’backbone’ sig i et offentlig domæne og er dermed åbent og tilgængeligt for alle. Desuden er internettet udviklet i den akademiske verden, hvor åben og demokratisk offentliggørelse af research er en lang og grundmuret tradition.
Traditionen er videreført inden for den såkaldte open source-bevægelse, der startede, da den finske programmør Linus Torvalds offentliggjorde kernen til sit operativsystem Linux på internettet. Grundtanken bag open source-
bevægelsen er som bekendt, at
andre frit og gratis kan benytte –
og forbedre – dette intellektuelle produkt, ganske som man lyster. En anden teknologi på nettet som benytter sig af gratis-princippet et den så kaldte ’peer-to-peer’-teknologi, som ligger bag udviklingen af Napster og andre ’fil-delings’-portaler.
Ideen om bruger-til-bruger-teknologi er led i en trend på nettet, der går under betegnelsen ’content-on-the-edges’. Det betyder,
at underholdning og redaktionelt indhold på nettet ikke nødvendigvis skal placeres på centrale servere, der drives og ejes af Disney
eller EMI Record Music. Man kan derimod gennem bruger-til-bruger-teknologi bringe content-on-the-edges – det vil sige placere eksempelvis musik på brugerens computer og herved i princippet omdanne hver eneste pc’er i verden til en server, hvorfra der kan hentes musik, billeder, film – you name it....
»Det kulturelle og teknologiske princip bag internettet er, at det er neutralt i betydningen, at det er dem, som bruger det, der afgør, hvad det skal bruges til – og ikke store kommercielle selskaber,« fortsætter Zittrain.

Ingen er immune
Men de store kommercielle selskaber har naturligvis ikke tænkt sig blot at sidde tilbage i lænestolen og se, at deres produkter gratis udveksles via nettet. For tre år siden sagsøgte musikindustrien Napster, der måtte dreje nøglen om for at undgå at betale millioner af dollar i erstatning. Men at bekæmpe fil-deling på nettet er som at bekæmpe muldvarpe i haven. Fjerner man et skud, dukker nye hurtigt op igen. Således også med musik-delings portaler. Da Napster lukkede dukkede nye op med navne som KaZaA, Groster, Morpheus. Musikindustrien kæmper dog videre og har således netop sagsøgt 261 internet-brugere i USA – herunder en 13-årig pige. Navne har man fået via internet-udbydere, hvilket har rejst et ramaskrig i USA blandt organisationer, der beskæftiger sig med retten til privatlivets fred.
Og snart kommer turen til andre produkter, der kan digitaliseres. Med hurtigere internet-forbindelser vil det snart være muligt at udveksle spillefilm på samme måde, som man i dag udveksler musik-filer. Med udviklingen af mere læsevenlige – og bærbare – skærme vil samme proces opstå inden for forlagsverden. Ja, alle produkter, der kan digitaliseres, vil gratis kunne udveksles via Nettet.
»Ingen er immune,« siger Michael J. Wolf, der leder ’new media’-afdelingen hos konsulentfirmaet McKinsey & Company.

Et kompromis
Mange mener, at det i det lange løb er omsonst at retsforfølge 13-årige piger og andre, der udveksler musik-filer via nettet. I og med at det er teknisk muligt, vil det også finde sted. I stedet må underholdningsindustrien nytænke og revidere den måde, man i fremtiden vil tjene penge på.
En af dem, der allerede har gjort dette, er musikeren Davie Bowie. I en artikel under overskriften The Sharing Society siger han til The New York Times:
»Jeg er fuldt klar over, at ophavsretten ikke vil eksistere om 10 år. Retten til alle former for intellektuelle produkter vil få en på hatten.«
Bowie mener, at musikere i fremtiden må betragte sange som gratis omdelt reklame og i stedet leve af koncert-indtægter. Andre som William Fisher, der er jura-professor på Harvard, har udtænkt en plan, der vil gøre musik gratis, men alligevel honorere musikindustrien og kunstnerne. Fisher foreslår, at der lægges 15 procent skat på internet-forbindelser og en lignende skat på blanke cd’er, MP3-afspillere og cd-brændere. Dette vil indbringe omkring 2,5 mia. dollar – hvilket cirka er det beløb, som musikindustrien i dag hævder, at man taber på file-sharing.
Det er en model, der minder om den, som blev indført i radioens ungdom i 20’erne. Musikken fremstår som gratis over for lytterne, men kunstnerne bliver alligevel betalt gennem loyalties.
»Det er ikke perfekt, men kunne virke,« siger Fisher.

Kreativ fælled
Det handler nemlig ikke kun om musik-industriens rettigheder. Den såkaldte ’peer-to-peer’-teknologi anses af mange som et fremstormende demokratisk element på nettet, som musikindustrien ødelægger ved sine mange retssager mod fil-deling-brugere.
»Fishers idé kunne være et kompromis, der betaler kunstnere og musikindustri, men samtidig ikke stopper teknologiens fremmarch eller forbrugernes ønsker,« skriver New York Times hightech korrespondent Steve Lohr.
Andre tager gratis-princippet et skridt videre. Ian Ayres og Barry Nalebuff – begge jura-professorer på Harvard – udgiver i denne måned bogen Why Not?, hvor de argumenterer for at alle bør gøres deres tanker og ideer gratis tilgængelig for andre via internettet.
De har allerede oprettet en ’idé-portal? på adressen www.why
not.net.
Også jura-professor og copyright-eksperten Lawrence Lessig fra Stanford Universitet arbejder på en portal for intellektuelle ideer og produkter. Han kalder sit projekt for en kreativ fælled, hvor alle er velkommne til at postere fotos, musik, film-klip med videre. Det sker som en indirekte protest mod musikindustriens fremfærd, der kan ødelægge det fundament, som internettet er skabt på.
»Hvem ønsker at smadre internettets rygrad blot for at hjælpe en relativ ubetydelig industri,« siger Lessig.
Massachusetts Institute of Technology har i samme ånd netop gjort 500 kurser offentlig tilgængelig via nettet og dermed også gjort intellektuelt arbejde gratis. Man kalder udbydelsen for OpenCourseWare, hvilket direkte reflekterer tankerne bag den frie idé-udveksling blandt open source-tilhængerne.
Endelig har en gruppe kunstnere i England oprettet web-siden Jenny Everywhere, hvor en række tegneserie-striber er offentliggjort med den yderst løse ophavsretlig formulering: »Alle kan benytte denne ejendom«.
Men vil fremtidens samfund blive et stort intellektuel og kunstnerisk tag-selv-bord, hvor produkter blot kan udveksles gratis via nettet?
Næppe. Også kunstnere, intellektuelle og underholdningsindustri skal have brød på bordet.
»Men de nuværende principper for copyright må nytænkes,« mener Lessig.

*Karsten Bengtsson er freelancejournalist

SERIE
Genstart?
*I 2000 brasede ’den ny økonomi’ sammen. Drømmene om evig højkonjunktur og et arbejdsliv båret af begejstring blev til mareridt. Her tre år senere gør Information status og spørger: Var it-boblen bare selvbedrag? Har den gammeldags kapitalisme opslugt alle visionerne, eller lever noget videre? Serien kan læses på tema.information.dk/genstart

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her