Læsetid: 3 min.

Danmark danner eksempel for Europa

Danmark ligger stadig forrest i feltet i EU, når det gælder stramninger på udlændingepolitikken, men andre lande i EU lader sig inspirere af det danske eksempel. Det mener eksperter
20. oktober 2003

Danmark har længe været den skrappe dreng i EU-klassen, når det handler om regler for flygtninge og indvandrere. Flere lande i unionen har således kritiseret dansk lovgivning for at være både egoistisk og fremmedfjendsk, men alligevel er Danmark blevet foregangsland for andre lande i EU.
»Overordnet set blæser der de samme vinde i de øvrige EU-lande, som der gør herhjemme,« siger Kim U. Kjær, der er seniorforsker og ph.d. ved Institut for Menneskerettigheder i København.
Han peger på, at hele EU’s arbejde med at sikre unionens ydre grænser er en dansk opfindelse, ligesom Danmark var det første land i EU, som indførte visumkrav overfor asylansøgere.
Samme melding kommer fra Ole Krarup, der er professor, dr. jur., på Københavns Universitet, og medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU:
»Der er ingen som helst tvivl om, at der bliver set og lyttet meget til Danmark i de her sager. Vi er gået i spidsen,« siger han.
Både Kim U. Kjær og Ole Krarup peger i første omgang på de såkaldte transportørsanktioner, når de skal give et eksempel på, hvor dansk lovgivning har været til inspiration for unionens regler.
I 1986 vedtog Folketinget, at man kan give bøder til luftfartsselskaber, der bringer en udlænding til Danmark uden de nødvendige rejsedokumenter. I 1989 satte man sanktionerne i værk. I 2001 blev samme praksis vedtaget i EU – inspireret af Danmark. Siden er ordningen blevet mødt med kritik, bl.a. fra Kim U. Kjær. Dels fordi den sætter flypersonalet til at agere embedsmænd, dels fordi det – siger han – er i strid med FN’s flygtningekonvention, hvis personalet nægter at medtage en passager, som bliver sendt hjem til overgreb i hjemlandet.

Tørklædeforbud
Men listen stopper ikke der. For eksempel har Holland indført krav om, at en ægtefælle skal gå på kursus i hollandsk i hjemlandet og aflægge en sprogprøve, før vedkommende kan blive familiesammenført til Holland. Og i Frankrig og flere tyske delstater arbejdes der på forslag, som fremover vil forbyde muslimske skole- og gymnasielærere at gå med tørklæde over hovedet. I Frankrig er man desuden ved at vedtage lovgivning, der tilpasser fransk ret til EU. Det betyder bl.a., at fremover skal fransk politi kunne tilbageholde illegale indvandrere i op til 30 dage imod 12 i øjeblikket. Og i Østrig tales der om at stramme lovgivningen, så asylansøgere i fremtiden får sværere ved at appellere en afgørelse i deres ansøgning om opholdstilladelse.
Danmark er dog stadig skrappere end resten af EU. Ifølge Integrationsministeriet adskiller de danske love på familiesammenføringsområdet sig nu afgørende fra EU på tre punkter:
*24-års-alderskravet før man kan få familiesammenføring
*Kravet om at man skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år, før man kan søge familiesammenføring
*Kravet om, at et ægtepar skal have større tilknytning til Danmark end til et andet land.
På asylområdet ligger Danmark ifølge Integrationsministeriet ’på linie’ med EU. Efter dansk ret kan en asylansøger få opholdstilladelse som flygtning i to situationer. Enten ved at falde ind under det internationale flygtningebegreb, sådan som det er defineret i FN’s flygtningekonvention. Eller hvis ansøgeren risikerer dødsstraf, tortur eller lignende grove overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemland – det er den såkaldte ’beskyttelsesstatus’, der blev indført i sommeren 2002.

Retlig vildfarelse
EU’s regler på asylområdet er beskrevet i et nyt direktivforslag – som ikke er vedtaget, men som der er bred opbakning til. Forslaget er, bl.a. på dansk initiativ, endt med at blive en del mere restriktivt end det oprindelige forslag, der kom fra Kommissionen i 2001.
Alligevel har EU stadig en bredere definition af flygtninge, end Danmark har, siger Kim U. Kjær. Udover de to definitioner, som også gælder herhjemme, er man tillige flygtning i unionen, hvis man risikerer at blive udsat for vold i forbindelse med krig eller borgerkrig. Og det er man ikke herhjemme, påpeger Kim U. Kjær.
»Der er på dette punkt stadig forskel på EU’s og Danmarks asylregler. Det er ikke til at komme udenom, det er en juridisk kendsgerning, og det er en retlig vildfarelse at tro andet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu