Læsetid: 4 min.

Fars forbundsfælle hedder Far

En kold aften i Valby mødtes en flok mænd for at søge hjælp til at se deres børn. Foreningen Far får mange kvinder til at se rødt
30. oktober 2003

Der er næppe noget, der vækker så kraftige følelser som børn.
Det står skrevet i iskrystaller over Valby Medborghus en bidende kold, helt almindelig, tirsdag aften.
Her holder Foreningen Far gratis rådgivning for folk, der gerne vil se mere til deres børn, når ægteskabet er endt i skilsmisse eller forældrene er gået hvert til sit.
Foreningen kandiderer i dag til titlen som landets mest forhadte forening – i hvert fald blandt en stor del af de kvinder, der er toneangivende i debatten om børn og samvær.
Usympatisk, udspekuleret, manipulerende og løgnagtig er nogle af de prædikater, der bliver sat på foreningen.
Men her, i medborgerhusets kantine blandt folkepensionister og æggemadder til 10 kroner stykket, virker foreningen ikke så slyngel-agtig.
De problemer, som i løbet af aftenen kommer på bordet, er til gengæld ganske uhyrlige.
Foreningens landsformand, en kvinde, er kommet direkte fra sit arbejde i Taastrup for at lægge en aftens frivilligt arbejde i foreningen.
»Det, der slår mig mest, er, at det er ganske almindelige mennesker, der kommer her og beder om hjælp,« siger Jeanette Sørensen, mens hun tager sine papirer ud af et indkøbsnet og ordner dem på bordet foran sig.
Jeanette Sørensen er 40 år og fraskilt. Hendes søn på 13 år bliver passet lige langt tid hos hende og faderen – uden problemer.
Problemer er der til gengæld i rigt mål hos den første far, der sætter sig ved Jeanette Sørensens bord:
»Hun har et kanon hash-misbrug og er hysterisk anlagt. Der ligner hun sin mor på det punkt,« begynder manden på ca. 30 år.
Han har kastet sig ud i en lang forklaring, som Jeanette Sørensen har svært ved at få styr på.
Det står klart, at manden har en pige på fem år og en dreng på fire. Han lever adskilt fra moderen, som – ifølge manden – har gevaldige problemer.
»De siger: Mor har trukket buskerne ned på mig og slået mig, så der kom blod,« forklarer manden.
Han har ret til at se sine børn hver anden weekend. Men han er bekymret for, hvordan moderen behandler dem og har uden resultat skrevet til kommunen.
Mandens motiver viser sig uldne, da han senere tilføjer, at han gerne vil have børnene mere, hvis han også kan få flere penge af kommunen på den måde.

Mor og børn
Jeanette Sørensen kritiserer ikke manden for at ville have ekstra penge for at se børnene.
Hun lægger et papir på bordet, og forklarer manden, hvad han har ret til, når moderen har forældremyndigheden over børnene.
Han kan bede om et personligt møde i børnenes institution samt om et møde med kommunen, foreslår hun.
Manden er et usædvanligt tilfælde – hans lyst til reelt at tage sig ordentligt af børnene virker ikke helt i top, vurderer Jeanette Sørensen, da manden har forladt bordet.
Oftest oplever hun, at fædrene står magtesløse over for et system, der af gammel vane favoriserer kvinderne. Det er statsamterne, der behandler samværssagerne, og de arbejder efter en utrolig gammeldags tankegang, mener hun.
»Når jeg ser på de love og vejledninger, der gælder i dag, så er de sådan set fine nok. Men det er måden, som de bliver administreret på. Hele systemet har ikke bevæget sig i takt med samfundet – det er stadig mor hjem til kødgryderne og børnene hjem til mor,« siger Jeanette Sørensen.
Netop opbruddet i de traditionelle kønsroller er med til at skabe konflikten omkring Foreningen Far. Flere fædre bekymrer sig i dag om deres børn. Og derfor kommer mange mænd i dag til foreningen allerede før, at et samliv ender i skilsmisse.
»For at høre om, hvad de kan regne med,« forklarer Jeanette Sørensen.

Den gule mappe
Han ser sin datter hver tredje uge, fortæller den lille mand, der omhyggeligt bladrer gennem et gult ringbind foran sig.
Han er iklædt lyse bukser og skjorte. Grå hår er begyndt at kigge frem.
Han er velformuleret og skriver selv alle sine breve til de offentlige myndigheder.
De handler om, at han gerne vil se datteren på ni år hver anden uge i stedet for – som nu – blot hver tredje uge.
Han er blevet afvist af statsamtet, så nu har han klaget til Civilretsdirektoratet – men uden resultat.
I følge den psykolog, der er tilknyttet sagen, så siger datteren, at hun ikke har lyst til at besøge faderen mere, end hun allerede gør.
»Da jeg selv spurgte hende, så brød hun grædende sammen. Og siden har jeg ikke villet spørge sådan,« forklarer manden fortvivlet.
Pigens mor bearbejder datteren med forkerte indtryk, mener manden.
Datteren har bl.a. sagt, at hun får besked på »ikke at stole på far«, fortæller manden.
»Hvad siger mit barn næste gang til psykolog-samtalen?« siger manden, der frygter helt at miste muligheden for at se sin datter.
Jeanette Sørensen drøfter sagen med de andre rådgivere. Psykologen, der tager sig af sagen, er kendt som Rumpefissen. Han er notorisk berygtet for at fratage fædrene retten til at se deres børn.
Manden vil gerne have en kvindelig psykolog i stedet for, men Jeanette Sørensen ender alligevel med, at foreslå manden, at han roligt venter på næste psykologsamtale:
»Hvis du giver din datter ro i de to måneder, så viser du dig som den mest ansvarlige,« siger Jeanette Sørensen og får på den måde afsluttet endnu en sag. For nu.
Aftenen fortsætter frem mod klokken 23. Derefter venter alle de folk, der har indtalt en telefonbesked til foreningen.
Her bliver kun ca. 20 procent ringet op igen.
Mere er der ikke tid til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her