(2. sektion)
*Denise Richards er bestemt ikke nogen stor skuespillerinde, men hun ser godt ud, og det har hun leveret beviser på i både en James Bond-film, Starship Troopers og John McNaughtons thriller Wild Things (1998), som TV3 viser denne fredag aften.
McNaughton vakte første gang opsigt med gyserfilmen Henry: Portrait of a Serial Killer (1986), der havde Michael Rooker i titelrollen, og siden har han blandt andet lavet den fine dramakomedie Mad Dog and Glory (1993). Og netop det med at blande genrerne synes at være McNaughtons speciale. Således også i Wild Things, der ikke er nogen stor film, men har en vis cheesy underholdningsværdi med sin kulørte blanding af sex, spænding og skæv komik.
Matt Dillon har hovedrollen som gymnasielæreren Sam, der i en af de dampende hede sydstater bliver uskyldigt anklaget for voldtægt af to af sine mere tiltrækkende, kvindelige studerende (Richards og Neve Campbell).
Kevin Bacon er strisseren, der sættes på sagen, og så gør instruktør og film ellers, hvad de kan for at forvirre et sagesløst publikum med twists & turns i massevis. Intet er, hvad det ser ud til at være i Sams verden, og det er også Wild Things største problem.
Den bliver ved og ved, og selv om det et langt stykke af vejen er sjovt nok med unge, labre piger i næsten ingenting og en forfjamsket Dillon på glatis, så bliver det til sidst for meget, alt for meget.
Wild Things. TV3, fredag 21.45-23.50
*Howard P. Lovecrafts syrede gyserhistorier er ikke stor litteratur, men i dem skaber han alligevel et ret fascinerende univers midt mellem normalitet og sindssyge, som det er værd at dykke ned i. Tilmed er historierne temmelig populære i filmverdenen, og en lang række instruktører har ladet sig inspirere af Lovecrafts Cthulhu-mytologi.
Deriblandt John Carpenter, der med titlen på In the Mouth of Madness (1995) citerer Lovecraft og samtidig låner fra forfatteren til en historie om forholdet mellem fantasi og virkelighed.
Sam Neill spiller forsikringsdetektiven John Trent, der efterforsker horrorforfatteren Sutter Canes mystiske forsvinden. Trent ender i byen Hobbs End, hvor han må sande, at han ikke aner, hvad han har med at gøre.
Carpenter, der har lavet mesterlige gyserfilm som The Thing og The Fog, er god til med få midler at skabe en stemning af utryghed og paranoia, og det gør han også i In the Mouth of Madness. Desværre formår han ikke at holde tungen lige i munden og underspille sin historie hele vejen igennem, og til slut udarter tingene sig på en sådan måde, at man simpelthen må tage sig til hovedet.
In the Mouth of Madness. TV2 Zulu, fredag 23.55-1.35
*Joel Schumacher trak på personlige oplevelser, da han skulle lave det lille, tætte drama Flawless (1999). Instruktøren havde en ven, som fik flere hjerneblødninger, og det brugte Scumacher så som udgangspunkt for en fin fortælling om modsætninger, der mødes, venskaber, der opstår, og viljen til at leve. Robert De Niro spiller den garvede politimand Walt, som får et slagtilfælde, da han prøver at stoppe nogle røvere i sin opgang. Både hans krop og taleevne skal efterfølgende genoptrænes, og han må søge hjælp hos naboen, en flamboyant transvestit (Philip Seymour Hoffman), der står for alt det, som Walt foragter.
Flawless er en film om fordomme og om at se bag det ydre og værdsætte hinanden, som man er. Det kunne være endt som et rent tudeorgie, men De Niro og ikke mindst Seymour Hoffman er så dygtige spillere, at de holder sentimentaliteten og klicheen på afstand og i stedet får skabt to sympatiske karakterer, der finder ud af, at de rent faktisk kan lære hinanden noget.
Filmen er Hollywood-håndværkeren Schumachers første vellykkede og prisværdige forsøg på at lave en beskeden, men god film efter at have floppet med de to sidste, stort anlagte Batman-film, Batman Forever og Batman & Robin.
Flawless. DR2, søndag 20.40-22.30
*Jim Carrey kan opleves for fuld udblæsning i Farrelly-brødrenes grovkornede farce Jeg, mig og Irene (2000). Han spiller motorcykelbetjenten Charlie, der er vant til at blive trådt på og lade sig træde på.
Han er blevet forladt af sin kone og bor sammen med sine tre store, sorte sønner. Men da Charlie møder den søde Irene og bliver involveret i en kompliceret sag om korrupte strømere og en korrupt forretningsmand, udvikler han en heftig personlighedsspaltning i skikkelse af sexmonsteret Hank.
Og når først Hank, der er et produkt af alle de fornærmelser, som Charlie har taget imod gennem 18 år, først kommer i gang, er han svær at stoppe.
Der er ikke langt mellem grinene i Jeg, mig og Irene, der lever højt på Jim Carreys energiske gestik og mimik og en konstant sjofel dialog. Farrelly-brødrene kender ikke til mådehold, og hvor andre stopper, mens legen er god, fortsætter de to brødre bag Dum og dummere og Vild med Mary, indtil man enten står af eller skraldgrinende falder om på gulvet.
Jeg, mig og Irene. TV2, søndag 20.55-22.55
