Læsetid: 2 min.

Fogh: Drop folkeafstemninger om EU-traktater

Det nytter ikke noget at belemre befolkningen med konstante folkeafstemninger. Det er det langsigtede arbejde i EU, som skal fremmes, siger statsministeren
18. oktober 2003

Bruxelles – Statsminister Anders Fogh Rasmussen støtter forslaget i EU’s nye forfatning om, at EU’s regeringer under EU-topmøderne i enighed kan fjerne veto-retten på et politikområde, uden at konsultere de nationale parlamenter eller holde folkeafstemning først.
Det sagde han, da EU-topmødet sluttede i Bruxelles i går.
»Vores udgangspunkt er, at traktaten kun kan ændres, når alle er enige om det. Men hvis alle lande i det europæiske råd støtter en traktatændring, er vi jo selv med til styre det.«
Da statsministeren på et pressemøde blev bedt om at bekræfte, at han med sin støtte til forslaget ændrer den danske praksis om at sende ændringer af traktatgrundlaget til folkeafstemning, sagde han efter en for ham ukarakteristisk tøven:
»Ja.« – pause – »Sådan er det jo også i det praktiske, daglige politiske liv derhjemme. Om et eller andet lille hjørne i traktaten om afstemningsregler skal ændres … Vi må komme ud over, at vi med få års mellemrum skal have folkeafstemninger og i stedet tænke på, hvordan man kan skabe et langsigtet politisk grundlag for EU-arbejdet til gavn for de europæiske befolkninger i stedet for traktatændringer hele tiden.«
Forslaget, som findes i det europæiske konvents udkast til en ny EU-forfatning, lyder:
»Når Ministerrådet (...) træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område, kan Det Europæiske Råd (EU-topmødet, red.) på eget initiativ og med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Ministerrådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område. Ethvert initiativ som Det Europæiske Råd tager på grundlag af dette afsnit, meddeles de nationale parlamenter, mindst fire måneder før der træffes afgørelse.«
Ændringen kan først træde i kraft, når den nye traktat er ratificeret i alle EU’s medlemslande, og det indebærer i Danmark, at danskerne skal til folkeafstemning i 2004.
På pressemødet kom stats- og udenrigsministeren under anklage fra flere journalister for at være optaget af kosmetiske ændringer af selve sproget i den nye traktat i stedet for indholdet.
Statsministeren havde i løbet af topmødet flere gange understreget, at den nye post som formand for EU netop skulle hedde formand og ikke præsident, og under topmødet kom det også frem, at EU-udenrigsministeren muligvis kommer til at hedde »EU-repræsentanten«, og at den nye forfatning på dansk vil hedde »forfatningstraktaten«.
»Vi ved jo af erfaring, at ordene betyder meget i den danske debat, men fra starten har vi sagt, at det er indholdet, der tæller. Når vi foretrækker ordet repræsentant frem for udenrigsminister er det, fordi det er mere retvisende, og med hensyn til formanden har vi fra dansk side hele tiden sagt, at det var vores ønske, at bruge det ord,« sagde Fogh.
Da flere journalister vedvarende hæftede sig ved den danske interesse i forfatningens termer, svarede statsministeren en kende irriteret, at »vi altså kommer lige fra en stor folketingsdebat om EU med en række uhyrlige påstande, som nej-sigerne kommer med. Og det må vi da forholde os til.«
Udenrigsminister Per Stig Møller følte sig på det tidspunkt kaldet til at komme sin statsminister til undsætning, og bemærkede, at »fransk jo er et fattigt sprog. De har kun et ord (’president’), men på dansk har vi to, og sagen er, at det korrekte ord på dansk for den nye post er formand. Og her har vi politikere da en folkeoplysningsopgave,« mente udenrigsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her