Læsetid: 1 min.

FOLK

16. oktober 2003


Bob Dylan
*Så er det i aften, at Hans Bob-hed giver koncert i Forum i København. Rubrikbestyreren har altid foretrukket Donovan, men af en eller anden grund, er der mange flere, som sværger til Dylan.

Søren Pilmark
*I aften er der premiere på et one man-show med den ene halvdel af Pallesen & Pilmark. Det foregår på Bellevue Teatret, men mon ikke han kommer til at føle sig
alene uden Pallesen og gutterne fra Ørkenens sønner.

Bon Bon
*Og så forventer Bon Bon-Land i Holme-Olstrup, at runde årets gæst nr. 600.000, og det skal fejres med en overraskelse. Måske et års forbrug af Hundeprutter til den heldige.

Royalt
*Ifølge den kongelige kalender står prins Joachim – og fødevarminister Mariann Fischer Boel – fra i dag og frem til den 23. oktober i spidsen for et dansk eksportfremstød i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Katolsk
*Lige til det sidste var der tvivl om, om pave Johannes Paul II, der mest er kendt for sit skrøbelige helbred, ville leve længe nok til at opleve sit 25 års jubilæum. Det er i dag, så det gjorde han altså. Til lykke til Karol Wojtyla.

Politisk
*Muligvis skal Californiens nyvalgte guvernør, Arnold Schwarzenegger, denne torsdag mødes med præsident Bush. Det østrigske egetræ kan sikkert give Bush et par gode, borgerlige ord med på vejen.

Kun for kvinder
*B.T. står bag den Kun for kvinder-messe, som i dag åbner i Øksnehallen i København under overskriften »kvindelige dyder er ikke, hvad de har været«. Det kunne gå hen og blive festligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her