Læsetid: 1 min.

FOLK

15. oktober 2003

Regnskabets time
*Både betalingsbalancen og Magasin du Nord fremlægger regnskaber i dag. Spørgsmålet er så, om der også er nogen, der har taget af statskassen, eller om kun Magasin har problemer med tyvagtige ansatte.

Niels Jørgen Abildgaard
*Chefen for politiets bedrageriafdeling kan i dag fejre sit 40 års jubilæum.

Kongeligt
*På Danmarks royale dagblad følger vi kongefamilien nøje. Kronprins Frederik åbner den dansk-islandske kunstner Olaf Eliassons udstilling på Tate Modern i London. Prins Henrik deltager i Europa Nostra-møde
i Cahors. Og prins Joachim tager til pressemøde på Københavns Rådhus angående Racing Festival 2003.

Lise Hannestad
*Docent og dr. phil. ved Institut for Klassisk Arkæologi på Århus Universitet Lise Hannestad fylder i dag 60. Tillykke og skål i vin fra en ægte græsk amfora.

Montecore
*Det forlyder fra Las Vegas, at den hvide tiger, Montecore, som for godt 10 dage siden lemlæstede illusionisten Roy Horn, snart slippes på fri fod. Roy har selv bedyret den 300 kg tunge tigers uskyld – den prøvede at redde ham, siger han – og nu får den lov til at komme tilbage til casinoet Mirages Secret Garden.

Cirkus
*Og nu vi er ved de vilde dyr: Tysklands største cirkus, Cirkus Berolina, gæster
i dag Kolding og giver opvisning i akrobatik, klovnerier og dyrenumre. Det bliver muligt at opleve bengalske tigere og bjørne – og da den slags ikke er tilladt i Danmark, er politiet ifølge Ritzau på mærkerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her