Folk
Royalt
*Aftalerne i den kongelige kalender er få denne fredag: Prinsesse Alexandra deltager i en gourmet-middag på Hotel Scandic i København i anledning af Kræftens Bekæmpelses 75 års-jubilæum den 21. oktober.
Simple Minds
*Den skotske pop- og rockgruppe med Jim Kerr i spidsen giver i aften koncert i KB Hallen i København. En fin anledning til at genhøre skønne sange som Alive and Kicking, Someone Somewhere in Summertime, Belfast Child og Oh Jungleland.
Jimi Hendrix
*Ingen julehandel uden actionfigurer. Og i år bliver det sørme muligt at købe sig en små 20 cm. høj Jimi Hendrix-dukke klædt i blå fløjlsbukser, hvid skjorte og tørklæder. Tilbehør er guitar, mikrofon og forstærker. Kan man så også sætte ild til guitaren?
Yang Liwei
*21 timer tog det den kinesiske astronaut at nå 14 gange rundt om jorden i sin rumkapsel, Shenzhou V. Tidligt torsdag morgen landede han på stepperne i Mongoliet og gjorde Kina til rumfartsnation. Tillykke, Liwei.
Gunnar Nu
*I dag uddeles også ugebladet Se & Hørs Gunnar Nu-priser for 2003. Det foregår i Aller Press lokaler i Valby, og selv om rubrikbestyreren ikke ligefrem forventer en opringning, så har man vel lov til at håbe.
Robin Hood
*Det er i dag FNs internationale udryddelse af fattigdom-dag. Så er det vel helt i orden at tage fra de rige og give til de fattige. Hvor er Robin Hood, når man har brug for ham?
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »