Læsetid: 3 min.

Folkestyret på aftenarbejde

Hverken kongelig forlovelse eller støvregn holdt folk fra at komme til høring om amternes fremtid
11. oktober 2003

Amternes og kommunernes fremtid. Det er vanskeligt at finde et mindre sexet emne at sætte på en dagsorden. Ikke desto mindre lykkedes det Amtsrådsforeningen i den forløbne uge at tromme danskere sammen til fire store høringer om det offentlige Danmarks fremtidige struktur.
Det viste sig, at så mange som fire ud af fem høringsdeltagere ønsker, at direkte folkevalgte politikere også fremover skal have ansvar for den regionale politik, som har ligget i amternes regi siden 1970.
»Valgte politikere skal have ansvaret, så der er nogen, der står til regnskab, tager skideballerne, og som vi kan skifte ud,« sagde en ældre herre, på høringen i Odense torsdag aften.
Andre talte for, at embedsmænd eller andre i en udpeget bestyrelse burde lede eksempelvis hospitaler, miljø- og trafikpolitik:
»Amterne er penge ud af vinduet. Vi har tilstrækkeligt demokratisk kontrol, når vi vælger politikere til Folketinget,« sagde en yngre mand.
Deltagerne var et repræsentativt udsnit af befolkningen udvalgt efter alle kunstens regler af Vilstrups analysteinstitut: Unge mænd med plyshår, en enkelt tatoveret, gamle mænd med nypudset gebis, nogle i fineste habit og slips, andre i vinjakke eller striktrøje. Unge kvinder med smæld i hælene, modne kvinder med læsebriller på næsetippen, gamle kvinder med stok. Bønder, skolelærere, selvstændige, arbejdsløse, pensionister.

Tre modeller
Aftenens forløb blev styret af Mikael Kamper, nyhedsoplæser på TV2. Han satte punktum for sin korte præsentation af kommunalforsker Roger Buch fra Syddansk universitet med ordene, »lad os give ham en hånd« – så lektorens foredrag om ’strukturen i det danske demokrati’ blev klappet i gang. Jo, stemningen var god i Kampers forsamlingshus.
Tiden er ved at rinde ud for amterne. Regeringens Strukturkommission skal lige efter nytår nedkomme med et oplæg til en reform af arbejdsfordelingen mellem stat, amter og kommuner.
»Dette er den vigtigste beslutning i dansk politik i de seneste 30 år. Vigtigere end euroen, vigtigere end EU’s forfatning. Beslutningen om den offentlige sektors struktur kommer til at påvirke alle danskere, fordi vi alle modtager service fra det offentlige,« sagde Roger Buch indledningsvis.
I grupper på 10-15 personer diskuterede høringsdeltagerne de tre modeller, som regeringens Strukturkommission arbejder med, kaldet henholdsvis stats-, kommune- og regionsmodellen.
Statsmodellen, hvor staten og kommunerne deler amternes opgaver, havde ivrige fortalere i den gruppe, som Informations udsendte lagde øre til. Thomas så store perspektiver i, at amternes opgaver fremover løses af embedsmænd i regionale institutioner – som vi kender det fra Arbejdsformidlingen og Told & Skat:
»Det lyder mest effektivt. Hovedsagen er, at de kan levere varen,« sagde han.
Kirsten anså derimod kommunemodellen for at være mest effektiv: »Danmark er ikke stor nok til at have tre administrative lag med skatteudskrivning og direkte valgte politikere.«
Flere andre i gruppen fremhævede fordele ved at kommunerne lægges sammen:
»I større kommuner er det lettere at tage nødvendige, men upopulære beslutninger om for eksempel nedskæringer. I små kommuner er borgmestrene ofte meget følsomme over for borgernes pres,« mente Maria.
Henrik var derimod kritisk over for, at løse opgaverne i fælleskommunale selskaber, som styres af udpegede politikere:
»Jeg synes, opdelingen mellem stat, amter og kommuner er saglig begrundet og fungerer godt. Og den kontrol, borgerne har gennem direkte valg, er vigtig for mig.«
Han og andre argumenterede for at indføre den model, der ligner den nuværende mest: fem-syv regioner på 400-700.000 indbyggere, der styres af direkte valgte politikere.

Dødt løb
På Fyn var der dødt løb mellem de tre modeller – mens de deltagerne på ugens tre andre høringer var mest stemt for regionsmodellen. Samlet set ønskede gennemsnitligt seks ud af ti høringsdeltagere, at regionale råd fremover skulle tage sig af amternes nuværende opgaver. Næsten to ud af ti foretrak kommunemodellen, mens en til to foretrak at staten tog over.
Advice Analyse og Strategi står for spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med høringerne. Projektleder Henrik Andersen kan allerede nu se nogle klare tendenser:
»Hverken før eller efter høringerne er der tvivl om, at et stort flertal ønsker et folkevalgt niveau mellem kommuner og stat. Mere end firs procent angiver, at de foretrækker direkte folkevalgte politikere frem for udpegede.«
En anden klar tendens er, at mange deltagere i løbet høringen skiftede holdning til fordel for regionsmodellen:
»Det tolker jeg som, at kommunemodellen umiddelbart lyder nærdemokratisk og hyggelig. Men da det gik op for folk, at denne model vil medføre, at kommunernee bliver større og oprettelsen af fælleskommunale selskaber, med udpegede bestyrelser – så går de væk fra den model,« siger Henrik Andersen.
Den tredje model, statsmodellen, havde ikke mange fortalere før høringerne gik i gang, og i løbet af debatterne blev antallet reduceret yderligere.
De øvrige høringer foregik i Roskilde, Herning og Fredericia.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her