Danskerne kunne skånes for flere sygdomme fra alvorlige fysiske defekter til allergi hvis staten oprettede en bred genbank til forskning.
Det mener en af landets førende forskere på området, lektor ved Institut for medicinsk biokemi og genetik ved Københavns Universitet, Hans Eiberg.
Han mener, at Danmark med held kunne lade sig inspirere af, men ikke kopiere, det storstilede genprojekt på Island, hvor staten har solgt befolkningens pulje af genetiske profiler til det private selskab deCode Eugenics.
Omkring halvdelen af de 300.000 islændinge står i dag opført i det børsnoterede selskab, der i samarbejde med internationale medicingiganter forsker i arvelige sygdomme.
Et tilsvarende genregister i offentligt regi kunne laves langt billigere og bedre herhjemme, mener han:
»Vi har et bedre materiale, fordi vi har langt større familier i Danmark. Og fordi vi har det bedste udstyr. Vi mangler bare penge til forskningen,« siger lektor Hans Eiberg, der fremhæver, at borgerne i genbanken kan være sikret anonymitet.
Store familier med mange børn som Danmark har flere af end Island kan bedre anvendes til genforskning, fordi generne nemmere kan følges tilbage til udspringet, stamfædrene.
Afviser frygt
På Island er det frivilligt, om borgerne vil give samtykke til at stå opført i registret.
Alligevel har ca. 100.000 af islændingene valgt at indgå i genregistret, der kun bruges til forskning, oplyser en repræsentant fra selskabet.
Lektor Hans Eiberg ser ingen grund at frygte, at de følsomme oplysninger en dag kan blive misbrugt:
»Jeg kan ikke se, hvad der er at være bange for. Der findes jo ikke et gen for at ville gå med lyserøde underbukser. Jeg ved ikke, hvem en fremtidig diktator ville ønske at udrydde. Hvis han ikke kan lide dem med rødt hår, så er det da nemmere bare at skyde dem. Han vil da være fløjtende ligeglad med det, der er inden i mennesker,« siger forskeren.
Personlighedstræk, f.eks. en høj intelligens, er umulige at forudsige ved hjælp af genetik, påpeger han.
»Hvis du f.eks. ser på intelligensdefekter, så er der hundrede forskellige gener, der hver især kan give den slags sygdomme. Så det vil være umuligt at indsnævre,« siger han.
Alle mennesker har i dag ét defekt gen i gennemsnit. Derfor er det omsonst at tro, at fremtidig genhygiejne kan bruges til at sortere syge mennesker fra, mener Hans Eiberg.
»Så bliver der ikke mange tilbage,« konstaterer han.
Islandske gener
Verdens mest omfattende registrering af befolkningens gener foregår på Island.
Her iværksatte neurologen Kari Stefánsson i 1996 et projekt, der siden skulle blive kendt verden over.
Øens ca. 300.000 indbyggere nedstammede fra den samme lille håndfuld vikinger og har siden indavlet sig større inden for klippeøens kyster, sagde han.
Dermed er islændingenes gener fantastisk uspolerede i genetisk betydning. Kort sagt, en guldgrube når forskere skal kortlægge og opspore sygdomme og arvelige defekter.
I 1999 blev selskabet introduceret på den amerikanske børs for teknologi og it-aktier. Investorerne stod i kø, og selskabet indkasserede et svimlende beløb på 180 millioner dollar.
Men siden har projektets resultater ikke imponeret danske forskere.
Hans Eiberg angiver selskabets fremgangsmåde som en vigtig grund til det skuffende resultat: Det er næsten umuligt at opspore og kortlægge almindelige sygdomme, fordi de kan stamme fra hundredevis af gener. Sjældne sygdomme kan indsnævres til færre gener.
Det islandske register blev oprettet med en startkapital på 12 million dollars. Det vil kunne gøres markant billigere herhjemme, fordi Danmark i forvejen råder over avanceret udstyr på området og kan trække på de eksistrende biobanker, mener Hans Eiberg.
