Læsetid: 2 min.

En franskmand i New York

10. oktober 2003


(2. sektion)

Atlantisk
*Ugemagasinet Le Point bringer et rejsebrev fra den franske filosof Bernard-Henri Lévy, der netop har været i New York. Han gør sig bl. a. følgende iagttagelser:
»Under mit besøg har jeg mødt talrige amerikanske venner, journalister, intellektuelle og politikere. Til min store forbavselse talte ingen af dem om 11. september. Ground Zero ligger stadig som et stort åbent sår downtown. Men to år efter virker det, som om dette enorme traume allerede hører historiebøgerne til. Har de altid så dynamiske new yorkere som sædvanlig allerede taget fat på et nyt kapitel? Er forklaringen fortrængning? Amnesi?« (…)
»Amerikanske journalister belejrer mig med spørgsmål som: Hvad vil Frankrig egentlig? Er USA’s gamle partner blevet vor fjende? Hvad er de Villepins hemmelighed? I et inter-view på Fox TV bliver jeg for 117. gang spurgt – meget kontant: Er Frankrig en del af løsningen eller en del af problemet? – Jeg kan ikke dy mig for at svare: I sminkerummet hørte jeg lige, at senator Ted Kennedy anklager USA’s regering for at være ledet af voldspsykopater. Er I sikre på, at det ikke snarere er Bush end den franske præsident, der er USA’s værste fjende?« (…)
»Hvoraf kommer mon den USA’s besættelse af Frankrig? Hvorfor ikke snarere Tyskland, som USA med nogen ret kan siges at have båret på hænder og fødder i over 40 år, hvorfor ’forræderiet’ vel burde føles mere smerteligt? Det spørgsmål retter jeg til Christopher Hitchens, venstreliberal intellektuel og nykonservativ nykonvertit. I hans talestrøm bider jeg mærke i ord som ’svigt’, ’skuffelse’ og ’uigengældt kærlighed’. USA’s intellektuelle havde ikke ventet sig noget af Tyskland, hvorimod Frankrig er et af de få lande i verden, af hvem man virkelig kunne have ventet sig noget. Hadet til Frankrig er altså skuffet kærlighed. Det gælder så også den anden vej.« (…)
»En sand frankofil møder jeg i John MacArthur, udgiver af det intellektuelle new yorker-månedsskrift Harpers Magazine. Tag ikke fejl, siger han. ’Vreden over Bush vokser. Ikke så meget på grund af krigen. Ikke fordi Irak ligner et nyt Vietnam. Men på grund af løgnen. I dette land er løgn en utilgivelig politisk forbrydelse. Clinton var en hårsbred fra en rigsretssag på grund af en latterlig sex-sag. Det er svært at tro, at hans efterfølger kan klare frisag efter sin løgn om Saddams masseødelæggelsesvåben.’«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu