Læsetid: 3 min.

Gætteleg om Danmarks næste EU-kommissær

Danmarks næste EU-kommissær er genstand for medie-spekulationer. Men spillet er både kompliceret og langtrukkent
7. oktober 2003

Uffe Ellemann-Jensen har sagt nej tak til at blive Danmarks næste EU-kommissær, når Poul Nielson skal forlade posten i januar 2005, forkyndte en af Danmarks andre seriøse morgenaviser forleden. Og derefter blev så Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen (K) gjort til favorit.
Hvis den slags spekulationer skulle hidrøre fra ledende regeringsmedlemmer, så er disse politikere ikke velinformerede, og derfor skal man nok udelukke, at det aktuelle spil er meget mere end en gætteleg for mediefolk. Det er muligt, at de kan få nogle anonyme mellemlag på Christiansborg til at lege med, men det gør ikke sagen seriøs på nuværende tidspunkt.
Det eneste, man med sikkerhed kan sige, er, at den kommende danske EU-kommissær skal indstilles af den regering, der sidder om et års tid. Alle solemærker peger på, at det fortsat er VK-regeringen under ledelse af Anders Fogh Rasmussen med vicestatsminister Bendt Bendtsen som den anden med dansk indflydelse på sagen.
Inden man kommer så langt, er der hele spillet, om hvert land skal have en EU-kommissær. Det er ikke indlysende for de store lande, men efter EU-topmødet i Italien er det igen indlysende for VK-regeringen. Statsministeren begrundede det i Rom med, at hvert land bør have stemmeret ved Kommissionens møder.
Det er ikke et overbevisende argument, for det er ikke så ofte, at Kommissionen når frem til sine afgørelser ved afstemning, og når det sker, får ingen at vide, hvem der har stemt hvad. Hvert land bør have en kommissær for at sikre beslutningskvalitet i Kommissionen. I et europæisk magtspil, hvor lobbyismen har sin faste plads, kan det ikke være rimeligt, at dansk erhvervsliv eller dansk fagbevægelse ikke skulle have den samme indgangsdør til at påvirke Kommissionen som deres kolleger og konkurrenter i andre lande.
Da det nu ser ud til, at Danmark igen skal have en kommissær, kan vi fortsætte debatten om, hvem der endnu ikke er kandidat, for det er ikke alene regeringen og medie-spekulanterne på Christiansborg, der afgør den sag.
Den næste formand for EU-Kommissionen skal også have et ord med i udpegningen. Når han eller hun er udpeget på topmødet juni 2004 skal topmødets kandidat hudflettes af EU-parlamentet og derefter godkendes. Derefter er det tid for den tiltrædende kommissionsformand at besøge hovedstæderne og pege på, hvad der er brug for.
Hvis han/hun mener, at Danmark bør stille en person som Uffe Ellemann-Jensen, fordi han er egnet som udenrigskommissær, så skulle det ikke undre, om han overvejede situationen påny – og så fulgte sin kones råd om at lade være. Det kunne også være, at der blev peget på en økonom, en erhvervspersonlighed eller en person, som kan tage ansvaret for at lede optagelsesforhandlingerne med de mange Balkan-lande. Måske er der brug for en person til at bringe orden i pengesagerne, og Henning Christophersen (V) kunne vel godt tage en tørn mere, selv om det snart er 10 år siden han sluttede en næsten 10-års periode som kommissær.

Seriøst bud
Det er stensikkert, at kommissionsformanden kan påvirke beslutningen, og det er så godt som sikkert, at det må blive en kandidat med baggrund i Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Hans Skov Christensen er et seriøst konservativt bud, sådan som der også blev spekuleret i, at han skulle have været udenrigsminister.
Bertel Haarder nævnes også, hans flotte valg til Europa-Parlamentet i 1999 gør ham til en person, der må overvejes. Men hvis nu kommissionsformanden siger, at hun vil have en kvinde, for det har andre lande ikke peget på og kommer seriøse bud, så er spillet vel lidt mere åbent, end man ellers ville tro.
Det er min vurdering, at spørgsmålet om kommissærposten er nogenlunde aftalt mellem de to regeringspartier. At posten enten er gået til Venstre eller De Konservative i forbindelse med regeringsdannelsen. Hvis der skal laves om på denne aftale, skal det ske som et led i en regeringsomdannelse eller noget i den retning.
Hvis Anders Fogh Rasmussen eller Bendt Bendtsen derfor på nuværende tidspunkt gav udtryk for, hvem de ville have, ville det være en provokation mod en kommende kommissionsformand og måske også mod Europa-Parlamentet. Da de hver især kender spillereglerne, er det udelukket, at de blot antydningsvis ville bidrage til spekulationer eller gætterier på nuværende tidspunkt. Det skal ikke undre, at velinformerede kilder præsenterer os for snart den ene, snart den anden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her