Læsetid: 3 min.

Vi handler på nettet som aldrig før

Danskenes handel via internettet fordobles næsten år for år. På længere sigt vil forbrugerne spare mange penge, mens servicebranchen vil fyre folk, spår ekspert
21. oktober 2003

En stadig større del af danskernes shopping foregår bag en computerskærm. Branchekyndige vurderer, at der næsten sker en fordobling i e-handlen fra år til år. Forbrugerne køber via www, fordi de på den måde selv kommer i førersædet i markedsjunglen, og på længere sigt vil de sågar også spare penge.
Cirka hver fjerde dansker køber nu mindst en gang om måneden varer ind via nettet, fremgår det af nye tal fra Danmarks Statistik. Om udviklingen i nethandlen siger Gert
Birnbacher, formand for e-business-foreningen Dansk Internethandel: »Siden det i 1999 blev muligt at betale med Dankort på nettet, er e-handlen vokset meget. Målt på andelen af det samlede privat-forbrug er der næsten tale om en fordobling fra år til år. Næste år regner vi med, at ca. fire procent – svarende til omkring seks milliarder kr. – af de private indkøb vil foregå via nettet. Om 10 år vil det være 25-30 procent. Det er en forbrugerrevolution.«
Det er især billetter, tøj og aviser, som forbrugerne klikker ned i de elektroniske indkøbsvogne. Men også andre varer som plæneklippere, smykker og dvd’er bliver nu e-handlet mere.
F.eks. beretter Brugs-koncernen COOP Danmark om kraftig stigning i salg af medlemstilbud som typisk er nonfood-luksusvarer via nettet. COOP regner med en vækst i internethandlen fra 100 mio. kr. i første halvår i år til skønnet 160 mio. kr. i dette halvår.
En af e-handels-succeserne er www.billigVVS.dk, som sælger f.eks. blandingsbatterier og brusehoveder.
Direktør Jesper Bunde-Pedersen startede »nærmest for sjov« butikken i cyberspace for tre år siden. Nu får den i år en omsætning på 50-70 mio. kr: »Det er især besparelser, som får folk til at handle hos os. De kan spare 25-30 pct. i forhold til at gå ind i almindelige vvs-butikker og samtidig få varerne leveret uden yderligere gebyrer inden for 48 timer,« siger Jesper Bunde-Pedersen.

Vi vil og kan selv
Det er dog kun en fjerdedel af e-forbrugerne, som ifølge Danmarks Statistik angiver besparelser som en drivkraft for indkøb på nettet. Faktisk bunder meget af internethandlen lige så meget i forbrugernes lyst til at kunne sidde bag skærmen, og på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet, danne sig et overblik over udbuddet og derefter hurtigt bestille og betale. Altså selv sidde i førersædet.
»I dag er der ofte ikke meget som forbruger at hente ved at købe ind via nettet. Det på trods af, at salgsudgifterne på elektroniske selvbetjeningskunder er minimal sammenlignet med betjening via telefon eller butik. På længere sigt vil det dog uden tvivl ændre sig, så forbrugerne får mere ud af at gøre arbejdet selv,« siger Gert Birnbacher.
Ud over besparelser vil forbrugerne fremover opleve mere lækre hjemmesider.
»Detailhandlen er ved at være kommet over børnesygdommene med hensyn til betaling og sikkerhed. Så nu vil branchen rykke op fra ’0. a’ til 1. klasse, hvor hjemmesiderne vil blive mere overskuelige og sexet designede. Der er store muligheder for forbedringer,« siger Birnbacher.
Mens forbrugerne og virksomhederne på længere sigt vil tjene på e-handlen, der af Birnbacher benævnes »fantastisk smørringsolie for kapitalismen«, så vil mange inden for detailhandel og service skulle til at se sig om efter et andet job.
»Et eksempel på e-handlens betydning for jobmarkedet finder vi inden for banksektoren. Her bruger kunderne i stigende omfang nettet. Alligevel har vi rundt regnet lige så mange bankfilialer, som vi har kirker. Mens vi er nostalgiske i forhold til kirkebygningerne, så tror jeg ikke, at vi er det over for bankerne,« siger Gert Birnbacher, der spår massenedlæggelser af job og filialer i fremtiden.

*www.dst.dk/it

*Dette er den sidste artikel i serien om livet efter at it-boblen brast. Serien kan læses på
tema.information.dk/genstart

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her