Læsetid: 4 min.

? / ! Helle Merete Brix

11. oktober 2003

– Skal vi være bange for Islam?
»Ja, det mener jeg. En religion, hvor den dominerende retning stadigvæk ikke er blevet civiliseret, som kristendommen er blevet det, er en religion, som er problematisk i forhold til vestlige demokratier. «
»Det, man konkret skal være bange for, er, at man i stigende grad får indført en eller anden form for sharia på gadeplan eller uformel sharia. Der er ikke tale om, at Europa bliver et stor-kalifat, men at der bliver flere og flere autonome, muslimsk dominerede områder, som lidt efter lidt sætter sig uden for den almindelige lovgivning i landet«.

– Hvad bygger du den frygt på, hvis man kan kalde det sådan?
»Du kan godt kalde det frygt. Og jeg bygger det på, hvad der synes at ske i Frankrig, Storbritannien, Belgien og Holland i dag. I bogen bruger vi Bradford som eksempel. Man kunne også have brugt nogle af de franske ghettoer, hvor man i stigende grad har en gruppe af muslimer, som ikke integrerer sig med det øvrige samfund.«

– Hvor ser du faren for, at det sker i Danmark?
»Se på områder som Vollsmose, Gellerup eller Nørrebro, hvor der lidt efter lidt er nogle stærke sharia-venlige kræfter, der sætter dagsordenen. Det kan være små ting, synes man. Det kan være ønsket om et bederum i skolen, at du får fri på særlige dage eller særlig mad, du ønsker indført, som alle andre så også bliver påduttet.«
»Det er ikke et tilfælde, at der bliver flere og flere ikke-muslimske forældre, der kvier sig ved at sætte deres børn i de skoler, hvor der er mange - som det så diplomatisk udtrykkes - to-sprogede børn. Og på den måde får man skubbet ikke-muslimerne ud, og så får man altså et område, hvor muslimerne selv kan sætte dagsordenen. Det, der så er opstået for eksempel i Bradford, er, at en gruppe ekstreme muslimer sørger for at lægge et vedholdende pres på liberale muslimer«.

– Hvor ser du det i Danmark?
»Hvis jeg tænker på nogle af de kilder, jeg har på Nørrebro, så synes der ikke at være den samme frihed for folk med muslimsk baggrund til at ytre sig kritisk om de her forhold, som der var for mange år siden. Vi så det også i forbindelse med mordet på den unge italienske turist. B.T. havde en udemærket reportage, om hvordan folk, der først har sagt ja tak til at snakke, bagefter kvier sig, åbenbart fordi der ligger et eller andet pres om, at man ikke udtaler sig til ikke-muslimer om den her affære. Det er sådan nogle eksempler.«

– Men er sådan nogle eksempler nok til at konkludere på den måde, du gør?
»Ja, det mener jeg, for det samme sker andre steder. For eksempel i Bosnien, som er et af de få steder, hvor de muslimske kvinder i stort antal og gennem flere generationer har giftet sig med ikke-muslimer. Det ser man formentlig ikke i dag. Der er saudierne rykket ind. De sponsorerer moskeerne, bestemmer hvordan de skal se ud, og hvad det er for en form for islam, der skal promoveres. Det samme ser du i vesten.«

– Hvad er skræk-scenariet?
»Skræk-scenariet er selvfølgelig, at man også i Vesten skal opleve de forfærdelige etniske udrensninger, man oplevede i Jugoslavien.«
Det er meget let at få nabo til at slå nabo ihjel. Det kræver egentlig bare, at der er tilstrækkelig mange fra en bestemt gruppe, der bliver udsat for vold eller myrderier. Det er skrækscenariet«,

– Hvornår begyndte du selv at interessere dig for Islam?
»Det er snart otte år siden. Jeg begyndte at spekulere på, om det var rigtigt, som jeg hørte i debatten, at Islam var en religion på lige fod med alle andre religioner.«

– Har dit projekt altid været kritisk?
»Ja, jeg har altid været skeptisk. Jeg læste blandt andet en række interviews med forskellige danske muslimer, og jeg synes ikke, jeg fik klart svar på de spørgsmål, jeg ville have svar på. For eksempel at shariaen sagtens kunne være i overensstemmelse med demokratiet.«

– Hvad har du af kompetencer til at udbrede dig på den måde, du gør?
»Jeg er hverken religionssociolog eller -historiker. Til gengæld har jeg læst en masse, blandt andet en del litteratur som meget sjældent når frem til dansk oversættelse. Så det er mest ved selvstudier. Og så har jeg min kritiske sans. Jeg har aldrig udnævnt mig selv til ekspert«

– Men hvorfor er det så folk som dig, vi skal høre på og ikke folk, der ved meget mere om Islam, end du gør?
»Der er jo ingen, der siger, at fordi du er religionshistoriker eller -sociolog, så er du i stand til at se nogle politiske eller historiske sammenhænge. Min fornemmelse er, at i dagens Danmark ved sygeplejersker, politibetjente, socialarbejdere og andre langt mere om, hvad islam i praksis er, end de lærde gør på universiteternes mellemøststudier.«

FAKTA
Helle Merete Brix har i bøger og kronikker skrevet meget og kritisk om islam. Nu er den 43-årige forfatter, journalist og tidligere medlem af Det Radikale Venstre aktuel med med bogen I krigens hus - Islams kolonisering af Vesten,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu