Læsetid: 3 min.

Hvirvlende billedstrømme

Imponerende præsentation af nye værker fra Jytte Rex, der bruger vandet og floden som et samlende element
13. oktober 2003

Udstilling
Der er ingen nemme greb hos Jytte Rex, ingen hurtig forførelse, ingen store overskrifter. Til gengæld lokker hendes komplekse og sært sprukne billedunivers med ukendte lakuner af tidslommer og tidshuller, fortætninger og forskydninger. Floden hedder den nu 61-årige Rex’ nye udstilling på Museet for Samtidskunst. Den består af et imponerende antal helt nye arbejder, der i – og på tværs af – en række medier kredser undersøgende omkring floden, vandet og dette elements fascinerende forvandlingsevner og righoldige metaforiske egenskaber. Udstillingen byder desuden på gensyn med et par af Rex’ seneste film, nemlig portrætterne af henholdsvis Inger Christensen (1998) og Palle Nielsen (2002). Hele Rex’ register af medier og arbejdsmetoder er repræsenteret: skulptur, maleri, tegning, fotografi og film. Flere arbejder kombinerer i øvrigt på eksperimenterende vis to eller flere af disse medier.
Hvad der umiddelbart kan ligne en temmelig konventionel udstilling, viser sig snart at være en kontinuerlig billedstrøm, en sammenhængende bevægelse af motiver, der etablerer deres helt eget mytiske rum med et net af indbyrdes forbundne referencer og en helt egen tid. Uanset hvilket medie Rex arbejder i, sker det i en form for visuel arkæologi, der afdækker, eller måske egentlig snarere tildækker, stadig nye billedlag, sidestiller fremmede motiver, skaber nye slægtskaber.
Hendes arbejder har et dunkelt palimpsestisk præg, om end det er vanskeligt at afgøre om de lagvise aflejringer opstår ved addering eller subtrahering. Fotografiske motiver, der toner frem af en sort marmorgrund i en række stentavler, er blot et af udstillingens mange eksempler på Rex’ talent for at sammenflette form og udtryk i en uadskillelig stoflig symbiose. Det afgørende og mest påtrængende er imidlertid værkernes faldgruber af tidssprækker, der som erkendelsesmæssige skakter åbner for overraskende tankespring, associationer og erindringskæder ved hjælp af komplicerede visuelle overlejringer, overmalinger og udviskninger.

Medrivende
Der er tale om fortællinger, men langt fra fortællinger af den slags der har en entydig lineær og logisk progression. Ikke uden grund kalder Rex et af udstillingens hovedværker, den 24 minutter lange film Floden, for et ’billeddigt’. Rex’ fortællinger er poetiske snarere end prosaiske, de ophæver eller kondenserer tiden, snarere end udfolder den. Filmen Floden er ret beset en malstrøm af billeder, private såvel som massemediale, der i umærkeligt medrivende overblændinger, bringes i samhørighed med hinanden, mens en mands- og kvindestemme monologisk, gentagende og dog forskydende fremsiger gådefulde sætninger på lydsiden.
Hvirvlende billedstrømme skaber Rex også i sine mere ’stillestående’ billeder, hvor tegn-på-tegn ophobes i tætte klaser af fragmenter, antydningsvise rester af henåndende motiver i intim berøring med fjerne visuelle slægtninge. Selv de faste legemer nedsænkes og opløses på magisk vis i det vandige element, som det f.eks. sker med den genkommende hestetorso, der synes at befinde sig på bunden af havet, som et majestætisk muskuløst fabeldyr i vægtløs bevægelse. Med emulsion på året finer lykkes det med stor enkelhed Rex at få selve grunden, som disse billeder er lavet på, til at fremtræde vandige, transparente og udflydende som havbundens reflekser fra bølgernes brydninger i vandoverfladen.
Floden og vandet kan oplagt ses som metaforer for tanken, drømmen og erindringen – eller for kroppen med dens kredsløb af blodårer og vener. Rex præsenterer os for bevidsthedsstrømme, drømmesyner og halvt hemmelige billedreservoirer, som alle på én gang peger ind i et privat, mytologisk univers og ud i en fælles kulturel mytologi. Ikke mindst kunsten og kunsttraditionen i dens globale udstrækning, dens hovedfloder og utallige bifloder, eksisterer som en konstant og nærværende referenceramme i Rex’ arbejder. Hun drukner sig gerne i Yves Kleins blå, mens bladguldet sejler af sted på overfladen. Og hun inviterer én til at deltage i denne fristende drukneleg. Det kræver tid, og det kræver overgivelse, men honoreres gavmildt med momenter af frydefuld åndenød.

*Jytte Rex. Floden. Museet for Samtidskunst. Stændertorvet 3 D. Roskilde. Ti-fre 11-17. Lø-sø 12-16. Til den 21. december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu