Læsetid: 3 min.

Ingen erstatning til voldtægtsofre

Stik imod Folketingets intentioner om at give ofre for voldtægt bedre forhold, afskærer erstatningsnævn mange ofre fra erstatning, protesterer eksperter. Nyt lovforslag på vej
30. oktober 2003

Ofre for voldtægt går i stort omfang glip af erstatning, fordi de venter mere end 24 timer – ofte på politiets råd – med at anmelde voldtægten.
Dermed afskærer kvinderne sig selv fra at få erstatning – i dag ca. 70.000 kroner – fra det særlige Erstatningsnævn under Justitsministeriet.
Nævnet forlanger som udgangspunkt, at en voldtægt skal være anmeldt til politiet inden 24 timer. Den praksis udløser nu hård kritik fra både bistandsadvokat Helle Hald, overlæge Katrine Sidenius, leder af Center for voldtægtsofre på Rigshospitalet og Landsforeningen Hjælp Voldsofre.
»Det er et reelt problem for mange kvinder, der f.eks. ringer ind til politiet og tuder i røret og får besked på at ringe igen næste dag. Eller kvinder, der er så omtågede eller skrækslagne, at de venter med at anmelde forbrydelsen. Hvis 24-timers reglen ikke er overholdt, så ryger erstatningen,« siger advokat Helle Hald, der er en af landets førende advokater på området.
Hun forelægger i dag problemet på et møde med Folketingets retsudvalg.
Og her er formand Anne Baastrup (SF) parat til at løse problemet med et nyt lovforslag:
»Vi skal have lavet det om. Mange kvinder aner jo ikke på det tidspunkt, hvad der op, og hvad der er ned. De tænker på, at de er blevet ødelagt, og hvordan de kan vaske det væk. De har ikke overblik til at tænke på en erstatning,« siger hun.
Sidste år anmeldte 500 kvinder en voldtægt til politiet. Det er en stigning på knap 30 procent siden 1996.
Advokat Helle Hald har netop nu flere sager, hvor kvinder mister erstatning på grund af den korte tidsfrist:
En yngre akademiker har været til fest på Skovriderkroen ved København. Hun voldtages på vej hjem og tilbringer de følgende tre dage med at tude og samle tankerne.
En kvinde går på værtshus, hvor der bliver puttet et stof i hendes drink. Hun vågner nøgen op hjemme hos sig selv med tegn på voldtægt. Flere ting er stjålet fra lejligheden. Hun er skrækslagen og venter med at anmelde forbrydelsen.
Overlæge Katrine Sidenius, Center for Voldtægtsofre, bekræfter, at mange kvinder er alt for omtumlede til at kunne anmelde forbrydelsen inden for ét døgn:
»De kan have fået et drug, så de først vågner lang tid senere. Eller de kan være tvivl – hvis det f.eks. er deres bedste venindes mand, der står bag. Der kan være mange gode grunde til, at det først sker efter de 24 timer,« forklarer overlægen.
Hun opfordrer også til, at reglerne ændres:
»Det er en rigtig alvorlig ting, vi taler om. Det virker urimeligt sådan som reglerne er i dag. De burde laves om,« siger Katrine Sidenius, der ikke har et præcist bud på, hvad tidsfristen skal være.
Landets centre for voldtægtsofre – placeret i de store byer – opbevarer dog biologiske spor fundet på voldtægtsofrene i tre måneder.
I dag slår loven fast, at forbrydelsen skal anmeldes til politiet »uden unødigt ophold«. Dette tolker Erstatningsnævnet som hovedregel som 24 timer, påpeger eksperterne.
Også Landsforeningen Hjælp Voldsofre opfordrer derfor justitsminister Lene Espersen (K) til at ændre på den praksis:
»Det er helt urimeligt, at man på den måde afskærer mennesker fra erstatning,« siger foreningens formand, Henning Jensen Nyhuus.
Folketinget har i flere omgange søgt at forbedre forholdene for de kvinder, der udsættes for voldtægt.
Erstatningerne blev 1. januar sidste år fordoblet, og sidste sommer blev straffen hævet med to år. Voldtægt giver i dag op til otte års fængsel – i grove tilfælde op til 12 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her