Læsetid: 4 min.

Ingen taler mindretallenes sag

Danmarks etniske mindretal har reelt ingen politisk indflydelse, fordi de ikke kan finde ud af at organisere sig på landsplan. Det er et alvorligt demokratisk problem, mener Magtudredningens formand
16. oktober 2003

Gang på gang har indvandrerorganisationer forsøgt at give danske indvandrere og flygtninge en fælles stemme. Og gang på gang er forsøgene slået fejl. Økonomisk kaos, svindlerier, personlige magtkampe, politiske eller religiøse stridigheder har lagt den ene organisation efter den anden i graven.
Resultatet er, at flere hundrede tusinde indvandrere og flygtninge i dag hverken har politisk indflydelse eller mulighed for at deltage i samfunddebatten som andet end enkeltpersoner.
Forklaringerne på, hvorfor det er så svært at organisere de etniske mindretal i Danmark, er mange. Dels består det danske indvandrersamfund af folk med vidt forskellig nationalitet, vidt forskelligt etnisk, religiøst og politisk tilhørsforhold. Og det gør det i sig selv svært at blive enige om ret meget.
Og det er i virkeligheden meget naturligt, siger det radikale folketingsmedlem Naser Khader, der selv har opgivet at opnå indflydelse via indvandrerorganisationerne.
»Det er selvfølgelig utroligt svært at samle 200.000 indvandrere under én hat. Det er der intet mærkværdigt i. Det er jo heller ikke alle danskere, der stemmer på Marianne Jelved, vel?«

Børnesygdomme
Både Naser Khader og formanden for Integrationsministeriets indvandrerorgan Rådet for Etniske Minoriteter, REM, Sükrü Ertosun peger på en anden vigtig forhindring. Den manglende erfaring med foreningskulturen.
»Der er blevet oprettet masser af organisationer, fordi de var nødvendige, men meget hurtigt bliver sagen overskygget af personlige stridigheder og klankampe,« siger Khader, der selv har været med til at starte flere indvandrerorganisationer.
Både han og Ertosum beklager, at flere af de store og slagkraftige organsiationer, som har eksisteret, er gået i opløsning på grund af interne magtkampe, hvor det vigtigte blev »hvem, der bestred hvilke poster og hvem, der kunne få sin bror eller fætter med i betyrelsen.«
»Selv Indsam, der på et tidspunkt havde relativt stor indflydelse, var hærget af intern splittelse og personslagsmål,« siger Sükrü Ertosun med henvisning til den gentagne mudderkatning, som ledende medlemmer af Indsam og andre store indvandrerorganisationer gennem årene har benyttet sig af. Beskyldninger om magtmisbrug, økonomisk kaos, personlige ambitioner, kupforsøg og manglende bagland har været reglen mere end undtagelsen.
Begge de to opfatter den manglende foreningserfaring som en slags børnesygdom, der går over med tiden og spår, at det foremntlig vil lykkes om fem-ti år at få en paraplyorgasation på benene.

Andre veje
En del indvandrere har i mellemtiden valgt at gå ind i de danske partier og foreninger for at opnå indflydelse.
»Hvis man virkelig vil have indflydelse, er det bestemt den vej, jeg vil anbefale,« siger Naser Khader.
Men det er Sükrü Ertosun, lodret uenig i:
»Jeg mener godt, man kan opnå indflydelse i de danske partier og organsiationer, men partierne har mange andre emner på dagsordenen, og lige så snart, man taler udlændingepolitik, går der partipolitik i det. Hvis man vil have en slagkraftig indvandrerorgansation på landsplan, så skal det helt bestemt være uden for partierne,« siger han.
Derfor har Sükru Ertosun, der sidder i integrationsrådet i Randers Kommune, sluttet sig til det seneste forsøg på at samle de danske indvandrere under en hat. Det er Rådet for Etnisk Ligestilling, REL, som Århus-biskop Kjeld Holm netop har taget intiativ til. Rådet har netop holdt stiftende generalforsamling og skal nu ud at hverve medlemmer.

Demokratisk problem
Professor Lise Togeby fra Århus Universitet er formand for Magtudredningen og mener, at det er et stort demokratisk problem, at indvandrere og flygtninge er så dårligt repræsenteret.
»Det er meget ulykkeligt, at så stor en befolkningsgruppe ikke har nogen ordentlig repræsentation over for politikere og medier. Det betyder, at de i praksis ikke deltager i de politiske beslutninger og i den offentlige debat,« siger hun.
Lise Togeby understreger, at danske indvandrere og flygtninge generelt er velorganiseret på lokalt plan. Men hun understreger, at det ikke er nok:
»I det kommunale valgsystem er integrationen lykkedes. Her er de etniske mindretal ganske pænt repræsenteret på de traditionelle partilister, både i kommunalbestyrelserne og i partiernes bagland.«
Lise Togeby fremhæver Sverige som et land, der har sikret de etniske minoritetsorganisationer en plads i det politiske system.
»Her sidder landorganisationen af tyrkere, landsorganisationen af tidligere jugoslaver osv. med i en lang række besluttende organer, de modtager offentlig støtte og har politisk indflydelse på belutninger, der vedrører de etniske minoriteter,« siger hun og forklarer, at Sverige i modsætning til Danmark har tradition for at give de etniske minoritetsorganisationer indflydelse.
I øjeblikket er Sükrü Ertosuns minoritetsråd sammen med den skandaleramte Paraplyorganisationen for Etniske Mindretal, POEM, ene om at repræsentere indvandrerne på nationalt plan.
Men ingen af de to organisationer er ifølge Lise Togeby repræsentative for det danske indvandrersamfund. Rådet for Etniske Minoriteter består af 14 udpegede medlemmer fra de kommunale integrationsråd og kan ifølge professoren ikke træde i stedet for indvandrernes egne organisationer.
POEM, der beskyldes for regnskabsrod og medlemsfifleri, er ligesom det hedengangne Indsam, det skrantende Muslimernes Landsorgsniation og det enmandsbetjente Islamiske Råd heller ikke en organisation, der repræsenterer noget bredt udsnit af danske indvandrere.

FAKTA
Hvem er hvem
*Rådet for de Etniske Minoriteter, REM, består af 14 medlemmer, der kommer fra de kommunalt udpegede integrationsråd. Rådet har til huse i Integrationsministeriet og har til opgave at rådgive integrationsminister Bertel Haarder i spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Har høringskompetance, men anses hverken for at være repræsentativt eller uafhængigt.
Formand: Sükrü Ertosun
*Paraplyorganisationen for de etniske minoriteter, POEM, har officielt 43 medlemsforeninger, men beskyldes for at fuske med både foreningstal og regnskaber. Integrationsministeriet har standset sin støtte, indtil beskyldningerne er undersøgt. Organisationens formål er at sikre de etniske minoriteter politisk indflydelse. POEM har ikke høringskompetance og anses ikke for at være repræsentativ.
Formand: Bashy Quraishy
*Rådet for Etnisk Ligestilling, REL, nystiftet forening, der har til formål at organisere indvandrere og flygtninge på landsplan.
Formand: Kjeld Holmaa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu