Læsetid: 4 min.

Insisterer på at eksistere

Duoen Olesen-Olesen har skabt karrierens smukkeste og mest helstøbte album, hvor debutanten Tue West kommer lovende fra start uden ligefrem at udfordre lytteren
30. oktober 2003

Nye cd’er
»Det danske sprog er en svær én«, begrundede sangskriveren Dicte fornylig over for undertegnede sit valg af engelsk som sangsprog. Jo, min gode Dicte, det får være hvad det er (og det kunne til forveksling ligne en falliterklæring), men det forhindrer heldigvis ikke en del – om end et mindretal, da rigtig mange danske sangskrivere fra Thomas Helmig og nedefter simpelt hen ælsker at lufte deres nødstørftige engelsk for alverden – i at gøre et forsøg. Og få har så meget styr på netop det danske sprog som Peter H. Olesen, sanger og tekstforfatter i duoen Olesen-Olesen, hvis anden halvedel udgøres af brormand Henrik, der spiller guitar og skriver melodier.
Selvom duoen har været på banen i føje år, har den ikke på noget tidspunkt opnået gennembrud, trods sin flid og ihærdighed. Dette kan delvist tilskrives måden, DR er skruet sammen på nu om stunder, delvist det faktum, at de to herrer ikke lefler for nogen, men måske især det faktum, at de vover at tiltro lytteren en intelligens, der rækker ud over bovlam forbrugerisme, hvilket kan være fatalt i musikbranchen.
Nuvel, så må et truet mindretal – f.eks. dem, der ikke finder, at Brian ’Jeg-ser-røde-overalt’ Mikkelsen er Guds gave til kulturen; men tusind tak for Sky Radio, Brian-drengen... dén skal sateme nok gavne Dansk Kultur, din skidespræller – tage sig kærligt af Olesen-Olesen, hvis Hårdnakket idyl er deres hidtil fineste langspiller og på mange måder ligner kulminationen af brødrenes bestræbelser ned gennem årene. En superb udgivelse fra to, der »insisterer på at eksistere«, som det hedder et sted på en plade, man får lyst til at citere vidt og bredt.

Sart sitrende sange
Med den kongeniale producer Troels Bech ind over er pladen som helhed både underskøn og underspillet, ja, nærmest en art Olesen-Olesen unplugged, udstyret med 13 tyste, tænksomme og tankevækkende kompositioner, hvor Peter H. igen og igen demonstrerer udsøgt sprogfornemmelse og fornem sans for den rammende formulering, mens Henriks diskrete melodier hører til nogle af hans bedste nogensinde. Det klæder duoen at tage den med ro og man savner hverken trommer eller hi-tech-produktion – begge dele ville såmænd bare have kvalt disse sart sitrende sange ved fødslen.
Peter H. får her det maksimale ud af sin begrænsede stemmepragt, mens hans fint iagttagende tekster på det smukkeste balancerer mellem den pure poesi og et mere mundret sangsprog. Bag ham tryller Henrik O. og dr. Bech med alskens instrumenter, solidarisk, lydhørt og raffineret. Jo, Hårdnakket idyl er intet mindre end en formidabel udgivelse fra Olesen-Olesen, der efter alle disse år for alvor synes at have fået fod på tingene og i processen skabt noget af det mest lytteværdige voksenrock på denne side af C.V. Jørgensen: »Problemet med poesi/ er at man aldrig har fri ...«

Sikkert og beåndet håndværk
Helt i samme klasse befinder den 25-årige debutant Tue West sig trods alt ikke. Ikke endnu, i hvert fald, trods mange lovende takter. Som Peter H. besidder han godt nok en idiosynkratisk stemme – love it or leave it! – men er ikke på samme måde ude på at udfordre sangsprogets grænser. Tværtimod stiller West sig tilfreds med at benytte den gode gamle kærlighed som emnekreds, og det gør han uden at gøre vold på sproget, men også uden det ligefrem slår gnister. Sikkert og beåndet håndværk skal man nu heller ikke kimse ad, men man kunne ikke desto mindre godt ønske sig, at West hen ad vejen tog livtag med emner, der lå uden for tosomhedens sikre favn, om end der ikke herfra skal kimses ad åbningslinjer som »Jeg sætter mine spor/ ringer for mange gange som en skør bekymret mor ...«
Tue West – som pladen hedder – lever derfor primært på ophavsmandens flair for stilsikre og indimellem mindeværdige melodier samt ikke mindst en skarp og skrap produktion ved solisten selv i samarbejde med Rune Westberg. Der spilles smukt og lydhørt i alle positioner, men pladen tilhører først og fremmest Tue West, der kan gå hen og blive det helt store, når der for alvor kommer styr på de musikalske virkemidler, og hans gryende sprogfornemmelse seriøst skærpes – og hvad emnevalg angår, måske ligefrem rettes mod den del af verden, der ligger uden for soveværelsets blændede ruder. Til da skal West dog være yderst velkommen i tidens yderst blandede kor af heltemodige mænd og kvinder, der tør satse på det der forbistrede sprog, vi nu engang taler her til lands. Selvom det sørgelige flertal selvfølgelig helst vil hedde noget vildt eksotisk samt tale, tænke og synge på engelsk, til de dejser.

*Olesen-Olesen: Hårdnakket idyl. Producer: Troels Bech. (Melodika/
Bonnier-Amigo)
*www.olesen-olesen.dk

*Tue West. Producere: Rune Westberg & Tue West. (Universal)
nwww.tuewest.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her