Læsetid: 3 min.

Irak vil ikke betale Saddams gæld

Irakerne slæber rundt på en kæmpe udlandsgæld fra Saddam-tiden, som det kan blive svært for dem at betale tilbage. Nu kræver de eftergivelse
25. oktober 2003

MADRID – Den internationale donorkonference i Madrid torsdag og fredag gav Irak et økonomisk rygstød, der ligger langt over, hvad andre krigsplagede og fattige lande før har fået af det internationale samfund. På donorkonferencen i Madrid fik irakerne løfter om bistand og billige lån på over 33 milliarder dollar.
»Det har været to fremragende dage for det irakiske folk,« udbrød Adel Abdul Medhi fra Iraks overgangsregering efter konferencen.
Dermed er Iraks økonomiske problemer langt fra løst. Nok svarer det næsten til de 36 mia. dollar i de næste fire år, som Verdensbanken har sagt, at der er brug for til genopbygningen. Og der er stadig et stykke op til de 56 mia. dollar, som den irakiske overgangsregering har talt om, er nødvendig. Genopbygningen kan kickstartes, men i horisonten truer et meget større problem: Den massive udlandsgæld på 130 mia. dollar, som det gamle Saddam-regime fik opbygget i løbet af tre årtier. Hvis Irak også skal betale krigsskadeerstatninger til Kuwait for Saddam Husseins invasion i 1990, vil gælden vokse yderligere med 200 mia. dollar.

Ingen kreditværdighed
Iraks handelsminister, Ali Allawi, var en af de irakiske ministre, der forsøgte, at få gældsspørgsmålet sat på dagsordenen på donorkonferencen: »Vi er stærkt forgældet, men i 2004 håber vi at genforhandle vores gæld,« sagde han. Irakerne var dog ikke alene.
Lederen af FN’s menneskelige udviklingsprogram, UNDP, Mark Malloch-Brown sagde på et pressemøde i går, at Irak har brug for »en radikal reduktion« af den store udlandsgæld. »Gælden svarer mindst til fem gange landets bruttonationalprodukt, og det kan enhver se ikke er holdbart,« sagde han. Der er forskellige skøn for Iraks bruttonationalprodukt på mellem 15 og 25 mia. dollar, men der er ikke udsigt til, at irakerne kan betale gælden af inden for de næste mange år. Selv om der pumpes gang i olieproduktionen – den irakiske overgangsregerings budget taler om 12 mia. dollar i olieindtægter næste år – er der mange andre påtrængende opgaver.
Det internationale samfund må hjælpe Irak til at bringe dets udlandsgæld ned, fastslog Horst Köhler, administrerende direktør for Den Internationale Valutafond, IMF: »Hvis ikke der kommer en substantiel gældslettelse, har landet ingen udsigt til at kunne genskabe kreditværdigheden og igen få adgang til privat kapital til at finansiere dets fremtidige vækst,« pointerede han.
De store kreditornationer i den såkaldte Paris-klub har foreløbig frosset Iraks gæld fast indtil 2005, fordi de har accepteret, at Irak endnu ikke er i stand til at betale renter og afdrag. Men inden udgangen af 2004 skal der skabes klarhed om, hvad der sker med gælden. Flere af de store kreditornationer, som Japan, Tyskland og Saudi-Arabien tilkendegav i Madrid, at de vil bidrage konstruktivt til at finde en løsning på Iraks gæld. Prins Saud sagde, at Irak har »en stor byrde«, og han sagde, at Saudi-Arabien – der har lånt 28 mia. dollar til Irak – er »parat til at reducere denne byrde i konsultationer
med andre kreditorer«.

Afskyelig gæld
Teknisk set skal Irak først have sin suverænitet tilbage, inden forhandlingerne med Paris-klubben og andre kreditornationer kan indledes. Mark Malloch-Brown fra UNDP påpegede, at Irak først skal have en forfatning og anerkendes som et suverænt land, før der »kan indgåes aftaler om en restrukturering af gælden«.
Men det er ikke bare et teknisk spørgsmål. Skal den irakiske befolkning hæfte for den gæld, som en diktator som Saddam Hussein har ansvaret for, har flere spurgt i det seneste halve år. Richard Perle, den tidligere formand for det forsvarspolitiske råd i Pentagon, har sagt, at »gæld akkumuleret under Saddam bør tilgives helt, fordi den kom ikke befolkningen til gode, og de skal ikke tynges ned af den«.
Men det er ikke bare neokonservative høge i USA, der har sat gang i debatten. Også blandt europæiske NGO’er det et emne, der diskuteres seriøst. Bistandsorganisationen
Intermon-Oxfam har slået til lyd for at bruge en doktrin om ’afskyelig gæld’. Hvis et regime uden folkelig opbakning ikke har brugt pengene til fordel for befolkningen, og hvis kreditorerne godt vidste, at regimet anvendte pengene til formål, der skadede befolkningen, så kan det kaldes »afskyelig gæld«, mener de.
»Irak er ikke ansvarlig for en gæld,som blev brugt til at støtte regimets krigsmaskine,« siger Dr. Hajim Al Hassani, der er med i Iraks regeringsråd. »Man beder os betale for de knive, som Saddam brugte til at slagte os med.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu