Læsetid: 4 min.

Islamistisk ulv i tyrkiske reformklæder?

Hvis ministerpræsident Erdogan er ude på at islamisere Tyrkiet, holder han planen godt skjult, fortæller Informations udsendte medarbejder
17. oktober 2003

ANKARA – Spørger man sig for blandt vestlige iagttagere er det lidt af en stille revolution, der har fundet sted i tyrkisk politik, siden Recep Tayyip Erdogans Retfærdighed og Udviklingsparti, AKP, kom til magten ved en jordskredssejr for et år siden.
Selv om Tyrkiet har forsøgt at komme ind i EU i årtier, er det hidtil gået i sneglefart med gennemføre de nødvendige reformer. Indtil AKP kom til. Siden da er den ene reformpakke efter den anden blevet tromlet gennem parlamentet, hvor AKP har absolut flertal.
Reformerne, der skal give øgede kulturelle rettigheder til landets kurdere og forbedre menneskerettighederne for befolkningen som helhed og mindske militærets magt i politik, er en betingelse fra Bruxelles for at starte optagelsesforhandlinger.
Men blandt Tyrkiets traditionelle magthavere i militæret, i statsapparatet, på universiteterne og blandt de politikere AKP’s valgsejr har gjort arbejdsløse, er der ikke megen begejstring at spore.
For selv om det tyrkiske establisment går varmt ind for EU-medlemskab, frygter det en skjult islamisk dagsorden.
Erdogan er nemlig udgået fra det islamistiskeVelfærdsparti, hvis leder Necmettin Erbakan var Tyrkiets ministerpræsident, indtil han i 1997 blev afsat af militæret og sat i fængsel.
Erdogan, der var partiets borgmester i Istanbul, var også en tur inde og spjælde for oplæsningen af et religiøst digt ved et politisk møde.
Selv bedyrer Erdogan, at han har lagt sin islamistiske fortid bag sig. AK-partiet er et konservativt parti på linje med europæiske kristligt-konservative partier, hvis vigtigste programpunkt er EU-optagelse, ikke indførelsen af islamisk sharialovgivning, forsikrer han.
»Da Erbakan kom til magten, gik hans første udlandsrejser til Teheran og Tripoli. Erdogan startede med at besøge samtlige EU-hovedstæder,« påpeger en vestlig diplomat.

Erdogans nye taktik
Men for Tyrkiets ultrasekulære strammere har Erdogan ikke forandret sig, han har blot ændret taktik.
Når først militæret, der ser sig selv som vogtere over landsfaderen Atatürks sekulære arv, er blevet stækket af EU-reformer, og Erdogan er uden for generalernes rækkevidde, vil man få hans sande islamistiske ansigt at se.
Med andre ord er Erdogan en islamistisk ulv forklædt som et reformlam.
For at efterprøve denne tese, tog Information en tur forbi et af AK-partiets kontorer.
Umiddelbart tager AK-partiets kontorer i Ankarabydelen Cankaya sig ikke særligt ’islamisk’ ud. Det gule skilt med partiets logo, forestiller ikke en minaret eller et andet islamisk motiv, men derimod noget så profant som en el-pære, der lyser op.

Ingen islamiske tegn
Heller ikke, når man træder inden for i de lyse lokaler, er der nogen tegn på, at en gren af den islamisk-fundamentalistiske internationale skulle holde til her.
Det store åbne mødelokale med åbne vinduer, der vender ud mod gaden, minder om en cafe med små runde borde og en bar, der udskænker te og saftevand. Møblerne er moderne, og mændene vestligt klædt. Rundt op ved bordene er det ikke Koranen, men cigaretpakker og mobiltelefoner, der ligger fremme. Lydtapetet leveres ikke af koranrecitationer, men af en flat-screen-tv i hjørnet, hvorfra en tyrkisk pendent til MTV kværner musikvideoer.
Selv om vi kommer uanmeldt bliver vi venligt modtaget og bænket ved et bord tæt ved tv’et over for to medlemmer af partiets ungdomsgruppe.
Hverken Sendl Aytekin eller Fuat Albas ser særligt islamistiske ud i deres skorter og jeans, kortklippede hår og tætbarberede kinder.
De afviser da også begge på det skarpeste, at AKP skulle være et islamisk parti.
»Det er ikke et islamisk parti. Det er et konservativt, traditionelt parti,« forklarer den 24-årige Fuat, der arbejder som sikkerhedsvagt.
»Partiet har folk med alle mulige synspunkter. Folk med tørklæde og folk uden. Det er et demokratisk parti,« tilføjer Sendl, der er 27 og elektronikingeniør.
Grunden til at de for lidt over en år siden sluttede sig til partiet, angiver de begge den økonomiske krise, der ramte Tyrkiet i begyndelsen af 2001, hvilket bekræfter formodningen om, at denne voldsomme opbakning til AKP snarere er en protest mod de etablerede partier end et udtryk for islamisk sindelag.
»Det islamistiske vælgergrundlag i Tyrkiet udgør maksimalt fem procent,« Ved valget sidste år fik AKP over 35 procent.
»AKP partiet er ikke som de andre partier. Det arbejder på at skaffe velstand til landet,« siger Fuat. En velstand som det forjættede EU-medlemskab skal bringe.
»Tyrkiet vil gerne ind i EU, men de vil ikke have os,« siger Fuat og giver udtryk for en udbredt skepsis blandt den tyrkiske befolkning om, hvorvidt EU virkelig vil optage Tyrkiet, når alle de nødvendige reformer er gennemført.
Men at gennemføre reformerne, så som at give landets kurdiske mindretal ret til at tale kurdisk, den er han helt med på.
»Vi er alle brødre og alle skal have lov til at tale deres eget sprog også i fjernsynet og radioen,« mener Sendl.
Men hvad med tørklædespørgsmålet?
Erdogans regering har foreslået at tillade at den omdiskuterede kvindelige hovedbeklædning kan bæres i offentlige institutioner såsom ministerier og universiteter, hvor den hidtil har været bandlyst.
Et tegn, siger kritikere, på at Erdogan forsøger at lukke sin islamistiske agenda ind af bagdøren.
»Det bør være en personlig sag, om kvinder vil bære tørklæde eller ej,« siger Sendl.
Men selv om Fuat fortæller, at alle hans kvindelige slægtninge bærer tørklæde og altid har gjort det, synes han ikke at tage anstød af de kvinder i bikini, der vrider og vrikker sig i musikvideoerne på skærmen bag ham.
Hvis AK-partiet har skumle planer om at islamisere Tyrkiet, holder de dem i hvert fald godt skjult.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her