Kamp med og uden bold

Fodbold
Alle superligaklubber er opdelt i en afdeling for amatører og en for professionelle. Af indlysende skattemæssige og strukturelle grunde, men at professionalismen kan have begrænset spillerum i den professionelle afdeling fik man et sigende, og forstemmende, bevis på i afvigte uge.
AGF’s fyring – og ikke mindst optakt til fyring – af cheftræner Poul Hansen må indgå som skrækeksempel i ethvert kommunikationsfirmas katalog over, hvordan man ikke skal gøre. AGF holdes kun oppe af den udlandsdanske mangemillionær Kurt Andersens uigennemskuelige generøsitet, og man kan undre sig, hvordan han kan have tjent så mange penge, og så alligevel ansætte en direktør, der som ugen skred frem mere og mere lignede en brugtvognshandler taget på fersk gerning.
Mindeværdig er i den sammenhæng AGF’s pressemedarbejders ord efter 2-4 nederlaget til OB onsdag aften: »Vi har ikke fundet det specielt relevant, at hverken (direktør) Frank Heskjær eller Kurt Andersen netop i aften skulle gøre en ekstra dyd ud af stille sig op over for pressen på baggrund af rygter om en ny AGF-træner i svenske aviser,« sagde han, hvis navn er redaktionen bekendt. Af hensyn til standens omdømme lader vi ham dog forblive anonym. Mindre end et døgn senere var Poul Hansen nemlig erstattet af en svensk træner, som AGF-direktøren tidligere på ugen ikke anede eksistensen af ...
Mindre tydeligt offside blev affæren ikke af, at Poul Hansen stort set for åben skærm motivforklarede fordele og bagdele ved ikke selv at sige op. Den mand må få mundkurv på i sit næste job.

Putinsk medietække
Man kan sige meget om Christian Andersen, den sammenbidte mand, der i sin tid skulle føre Peter Brixtoftes potensforlænger ind i Champions League og hvad de nu ellers byggede af luftkasteller ude i Farum Park, men uprofessionel er han ikke. Han er sur, vranten og med så meget medietække, at Putin bliver en charmetrold til sammenligning, men han kender spillereglerne. Så da han efter onsdagens 1-7 nederlag til FC Midtjylland – på hjemmebane – blev frittet om sin fremtid, lød det kort og usentimentalt, at den afgjorde ikke han, men bestyrelsen; velvidende at FC Nordsjællands nytilkomne hovedinteressent Allan K. Pedersen netop sagde ja til engagementer, fordi Christian Andersen forlængede sin kontrakt til udgangen af næste år.
Indholdet af den kontrakt og konsekvenserne af en
fyring er ikke kendt, men Christian Andersen så i Parken i går aftes ikke ud som en mand, der er truet på sit levebrød. Og mere interessant: Hans spillere virkede som om de havde lagt blamagen mod midtjyderne bag sig. Det første kvarter lykkedes det nordsjællænderne at afsnøre FCK’s midtbanemanøvreduelighed, så københavnerne var nødt til at spille på kanten eller forsøge sig med lange fifty-fifty-bolde op ad banen.
Det lignede en lige kamp, indtil Thomas Røll i det 24. minut smed en 20 meters diagonalaflevering 100 procent sikkert i brystet på Hjalte Nørregaard, der på indefodboldmanér tæmmede bolden og lagde den for fødderne af Alvaro Santos, der gjorde det, han er blevet købt for. 1-0 til FCK var ikke retfærdigt, og Christian Andersen så både mere truet og truende ud.
I det 36. minut vippede Peter Møller videre til Alvaro, som FCK-tilhængere er begyndt at hylde til melodien »Volare«. Brasilianeren loppede over Jan Hoffmann, men det blev ved truslen.
Samme Alvaro spillede sin hidtil bedste match for FCK. Ikke mindst fordi han tilsyneladende er begyndt at træde en i virkeligheden naturstridig tandem med Peter Møller. Alvaro er den tekniske begavelse, der er dræbende hurtig på de første 10 meter, medens Møller er den uortodokse, men lige så nærkampstærke spiller, som ellers var ved at komme i vanen med at være jokeren, der kom ind til sidst. Han er startet inde de sidste fem kampe. Hans Backes tillid kvitterede Møller for i går.
Ikke mindst efter pausen, hvor der blev længere og længere mellem spillerne fra Farum, og hvor den lynindkøbte Tommy Olsen fra Køge løb mange meter forgæves oppe foran. Allerede i 30. sekund af 2. halvleg spillede Møller sig selv fri med et hælspark (!), men Hoffmann klarede skuddet fra klods hold. Hoffmann, som var taget til nåde igen, efter at Yoshikatsu Kawaguchi blev skudt i sænk i onsdags, var i vejen igen i 56. minut, da Alvaro Santos vristede sig fri, men hans skud blev fodpareret af den tidligere AB-keeper.
Som dog ingen ting kunne stille op, da Peter Møller i det 77. minut holdt legestue med Farum-forsvaret med et gennembrud og et mål, han ville gemme på video, hvis han havde heddet Preben Elkjær.
0-2 lignede trods alt en moralsk sejr til Christian Andersen.
Og AGF? Århusianerne blev igen løbet over ende. Denne gang i Viborg, hvis fodsportsforening vandt 4-0 – uden at overanstrenge sig. Skyldes det hele i AGF virkelig træneren?
Det samme spørgsmål må de stille sig ude i FREM, hvor Ebbe Skovdahls hvedebrødsdage er ovre. 3.112 tilskuere så medaljekandidaterne fra Esbjerg vinde 4-0 – uden at overanstrenge sig. På onsdag skal FREM til mesterskabsaspiranterne Brøndby, som i går igen vandt en af de smalle sejre, der skiller top fra bund. Det tegner mørkt.