Læsetid: 2 min.

Klip

3. oktober 2003


(2. sektion)

*Film på hjernen Hvad gør en god film god? Og hvordan arbejder en filmanmelder? Det er nogle af de spørgsmål, som Informations Morten Piil vil svare på, når han den 23. oktober holder foredrag i BioCity i Odense. Med udgangspunkt i sin bog, Film på hjernen – 40 års bedste filmoplevelser, vil Piil fortælle om »et arbejde, der blev en passion,« som der står i en pressemeddelelse.
Efter foredraget, der begynder kl. 18.30, vises den svenske film Ondskaben. Filmen er baseret på en roman af Jan Guilliou, instrueret af Mikael Håfström og handler om den 16-årige Erik, der »lever en tilværelse domineret af vold, både i hjemmet og i skolegården.« Ondskaben er i denne uge blevet vist på børne- og ungdomsfilmfestivalen Buster i København og får dansk premiere 5. december. Og så er den sørme også blevet valgt som Sveriges kandidat til en Oscarnominering.
Filmaftenen i Odense er arrangeret af blandt andet Odense Centralbibliotek. Se mere på www.odensebib.dk under ‘Aktuelt’.

*Mexicansk film I dag i Cinemateket i København begynder en filmfestival, der præsenterer ialt ni nye spille- og dokumentarfilm og en række kortfilm fra Speedy Gonzales’ hjemland. Baggrunden for festivalen er den succes, som mexicanske film i de senere år har nydt rundt omkring i verden, ikke mindst Danmark, hvor vi har haft fornøjelsen af spændende titler som Pater Amarros forbrydelse, ...og din mor og Love Is a Bitch.
Festivalens åbningsfilm er Carlos Reygadas’ Japòn, der har officiel dansk premiere næste fredag. Se hele programmet på www.cinemateket.dk.

*Tarantino I næste uge er der amerikansk premiere på Quentin Tarantinos første film i seks år, Kill Bill. Og allerede nu er den udråbt til at være den blodigste film nogensinde. Her er, hvad instruktøren svarede, da det britiske filmmagasin Empire spurgte ham om volden i Kill Bill: »Fuck, man, I don’t feel the need to justify the violence. It’s what Edison invented the camera for. It’s such a cinematic thing. Literature can’t quite do it. Theatre can’t quite do it. Painting can’t quite do it. Cinema can do it. Sure, Kill Bill is violent. Sure, it’s fucking intense. But it’s a Tarantino movie. You don’t go to a Metallica concert and ask the fuckers to turn the music down.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her