Læsetid: 3 min.

Kloning af dyr skal kontrolleres

Det skal være tilladt at klone eller genmodificere dyr, hvis det tjener et ’væsentligt’ formål, foreslår udvalg. Spørgsmålet er, hvad der er væsentligt
24. oktober 2003

Et selvlysende kæledyr, som kan findes i mørke, en genopstanden mammut – skabt ud fra de oprindelige celler fundet i gletchere eller en genmanipuleret tyk rotte, som kan bruges til medicinsk fedmeforskning?
Eksemplerne skitserer et problem, når nye anbefalinger til dansk lovgivning om genetisk modificerede og klonede dyr skal anvendes i praksis på et næsten lovløst område. Budskabet i et netop afsluttet udvalgsarbejde er, at bioteknologiske forsøg med dyr skal tillades, hvis de tjener et væsentligt formål, siger formand for udvalgsarbejdet professor Axel Kornerup Hansen.
»Vi anbefaler at bruge et proportionalitetsprincip, hvor de negative følger ved kloning eller genmodificering af dyr – som nedsat dyrevelfærd eller skader på miljø – afvejes over for de mulige fordele som for eksempel nye sygdomsbehandlinger,« siger han.
Det helt afgørende bliver, hvad der så er et væsenligt formål. Et spørgsmål, hvor svaret afhænger af skiftende samfundsinteresser og argumentation. Derfor foreslår udvalget et ’forvaltningsorgan,’ som modtager konkrete ansøgninger om alle bioteknologiske projekter og tager stilling fra sag til sag.
»Vi vil gerne vende perspektivet rundt og flytte bevisbyrden længere op. Tidligere har det været sådan, at hvis der ingen skade var ved forsøgene, så kunne man foretage dem. Vi vil sige: Hvis der ingen gavn er ved at klone eller genmodicere, så skal forsøgene frarådes,« siger han.
Forvaltningsorganet skal med udvalgets projektion lave en vurdering af cost-benefit, hvor der er pluspoint til et projekt, hvis det er:
*Grundforskning
*Anvendt forskning, der kan forbedre sundhed og miljø
*Fremstilling og avl af dyr, som producerer stoffer til gavn for sundhed og miljø
*Undervisningsformål

Dolly-effekten
Afsættet til udvalgets arbejde var en medievirak og diskussion i Folketinget i efteråret på baggrund af forsøg med kloning af kalve foretaget af professor Torben Greve fra Klinisk Institut på Landbohøjskolen. Forskerholdet valgte at abortere de klonede kalve efter statsminister Anders Fogh Rasmussen bad om at forsøget blev stoppet. Problemet var, at Folketinget i 1997 i en motiveret dagsorden i forbindelse med det klonede får Dolly havde opfordret til at undgå fødsel af klonede dyr. Udvalget mener, at opfordringen er blevet forældet.
»Enten skal man helt forbyde kloning, eller tillade det til bestemte formål. Det giver ingen mening, at aflive kloner før fødsel,« siger udvalgsmedlem og formand for Det Dyretiske Råd, professor Peter Søndøe.
Et direkte spørgsmål på pressemødet i går – om Torben Greves forsøg med klonede kalve ville have fået grønt lys på grundlag af de nye anbefalinger eller ej –gav de fremmødte journalister et studium i, hvor komplekst det bliver at vurdere om et forsøg er væsentligt. Professor Peter Søndøe skimmede tjeklistens fire punkter igennem og svarede nej, mens professor Axel Kornerup Hansen mente, at et forsøg med klonede kalve kunne være grundforskning.
Udvalget sætter dog en grænse for kloning og andre bioteknologiske eksperimenter, som forandrer dyrs arvemasse, ved fremstilling af nye fødevarer.
Professor Axel Kornerup Hansen mener, at udviklingen på området »går utrolig hurtig,« men tør ikke spå hvornår anbefalingerne er forældede.
»Vi har manglet klare retningslinjer i landets love, og det her lægger op til klarhed,« siger han.
Regeringen satser på at få en lov vedtaget inden sommerferien 2004. Og videnskabsminister Helge Sander hilser udvalgets anbafelinger velkommen: »Hvis ikke Danmark tillader dyrekloning, så risikerer vi, at forskerne flytter til udlandet,«
siger han til Ritzau.
»Alternativet er næsten ikke til at overskue set i relation til, hvor let det er at flytte til udlandet, hvor forskerne kan opnå nogle fordele og arbejdsmuligheder, som man ikke ville have i Danmark. Det ville helt klart sætte os tilbage og mindske mulighederne for, at vi kan komme nogle af de kendte sygdomme til livs, siger Helge Sander.
Udvalgets anbefalinger skal nu til høring.

FAKTA
Kloning
*Kloning er, når der dannes en genetisk kopi af et dyr. Der er to måder at lave en klon på:
*Somatisk kloning: Man tager en celle fra dyr, der ønskes klonet, bruger cellekernen og smeder det sammen med et cellekerneløst ubefrugtet æg og placerer det i en rugemor.
*Embryonal kloning: Man deler et befrugtet æg og indsætter det i forskelige rugemødre.
*Genmodificering ændrer dele af dyrs arveanlæg ved kunstigt at få tilført gener, fremmede for arten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu