Læsetid: 2 min.

Krag udkom på Gyldendal

Og de globaliserede DJØF’ere tog magten. Ole Hyltoft om et partis forandring
3. oktober 2003

(2. sektion)

Radio
Ole Hyltoft kalder sig selv biologisk socialdemokrat. Han er født ind i partiet via forældreskabet, som han ikke har kunnet eller villet løsrive sig fra. Således har han haft en af de længste karrierer – medlem fra 1957 – ikke i socialdemokratisk politik, men lige ved siden af. Kulturredaktør på hedengangne Aktuelt – og engang nævnt som kandidat til kulturministerposten.
I en samtale med Ove Gibskov i programmet Samfundstanker på P1 tirsdag noterede han sig nøgternt, men dog med slet skjult smerte, at tidl. statsminister Jens Otto Krag foretrak Politiken, hvis han en gang imellem skrev en artikel. Hvis han skrev en bog, udkom den på Gyldendal og ikke på arbejderforlaget Fremad.
Forkert signalværdi, kommenterede Hyltoft – hvor Krag uden tvivl har spekuleret mere i oplag og vel prestige. Men Hyltofts helt store beklagelse var, at de gamle politikere med rod i arbejderbevægelsen var afløst af akademikere, specielt DJØF’ere. Og at disse i dag mere er bogholdere, der går op i ’husholdningsregnskabet’, end åndelige fyrtårne som Stauning, Hedtoft, Frisch og Bomholt.
Det var helt forkert ifølge Hyltoft, der beklagede, at de gamle arbejder- og højskolesange var gledet ud ligesom kulturhistorisk viden og det fællesskab, som han med et tankevækkende udtryk betegnede som »Socialdemokratiets mystik«. I stedet er kommet biler og sommerhus, rødvin og flæskesteg.

Nyrop og Blixen
Især Svend Auken måtte stå for skud som grundtvigianer med faderlig overlægebaggrund. »Han har ikke en socialdemokrats hjerteslag,« sparkede Hyltoft.
Nyrups målsætning, at alle danskere skulle have en computer, rummede ikke mere vision, end hvis alle danskere skulle have en fyldepen, da den blev opfundet. Nyrup ville han dog ikke kritisere for meget, for han havde været god for økonomien og var desuden en stor kender af Karen Blixen, hvilket han desværre ikke lod komme til udtryk. I virkeligheden kunne man tilrettelægge politik bedre ud fra det musiske – uden dog at glemme økonomien. F.eks. var den musiske kollektive trafik at foretrække frem for den stressede privatbilisme, og det var lige før, kunstmuseet Arken, som Hyltoft var medstifter af, kunne blive Noahs Ark for Socialdemokraterne.

Forkert analyse
Analysen er forkert – om end iagttagelserne rigtige. Arbejdere er der ikke mange af mere, og arbejderbørn får i dage både studentereksamen og akademiske uddannelser. Og er det end akademikere, der får topposter i partiet, så får de dem ikke uden at være valgt. Så hvad taler vi om? Et nostalgisk-romantisk tilbageflip. Folk i dag er generelt mere veluddannede, og som typer ser vi anderledes ud. Man laver simpelthen ikke folk som Stauning, Bomholt og Hedtoft mere. Det skulle da lige være Freddy Blak! Nå, ikke...
Derimod er det sandt, at de borgerlige var imod velfærdsstaten i starten, og at Socialdemokraterne var imod markedsøkonomien. I dag lapper de over og er mere ens – især op mod et valg.
Problemet for partiet er, at man ikke mere har en socialistisk verdensdrøm at læne sig op ad, og hvad afsyngningen af »Danmark nu blunder den lyse nat« angår, så er det lige så meget Bertel Haarders hjertesag som socialdemokraten Ole Hyltofts.
Men åndeligt vingefang i politiske taler er en mangelvare. Deri har Hyltoft ganske ret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu