Læsetid: 3 min.

Krarup: EU-debatten kørt af sporet

EU’s forfatningsretorik savner substans, siger Ole Krarup op til Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde i dag
25. oktober 2003

Der er ingen slinger i valsen, når det gælder Ole Krarups holdning til den forfatningstraktat, der i disse måneder føres intense forhandlinger om i EU.
Det er ’business as usual’, i unionen, mener den 68-årige juraprofessor på Københavns Universitet og medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
»Forfatningstraktaten er en styrkelse og videreudvikling af unionens magt og kompetencer. Og de føderale elementer, det vil sige alle de ting, som gør, at man tale om indførelsen af en slags forbundsregering, er markante,« siger Ole Krarup.
Han skal i dag og i morgen deltage i Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde i Hillerød. Med over 200 delegerede er det et af de største landsmøder i Bevægelsens historie. Det tolkes i Folkebevægelsen som et udtryk for, at mange mennesker er bekymrede over den udvikling som EU er inde i.

Umoderne marxisme
Ole Krarup hæfter sig også ved »EU’s imponerende retorik,« i udkastet til forfatningstraktaten.
»Der tales om en social dimension og økologisk balanceret udvikling og hvad ved jeg, men der er ingen substans,« mener han.
Han tilføjer, at »med forfatningstraktaten får EU nogle rammer, som tillader en føderal udvikling. Der er stort set ikke et område tilbage som unionen ikke kan gribe ind i«.
Krarup peger til eksempel på, at EU’s militære dimension i disse år får et ordentligt spark fremad med »udbygningen og effektiviseringen af den europæiske rustningsindustri, og med indførelsen af den dagsorden, som handler om at give USA et europæisk modspil. I stedet burde man bruge tid på at gøre op med den udbytningspolitik, som føres af både USA og EU,« mener han.
»Selvom det ikke er moderne at bruge den materialistiske historieopfattelse og marxistiske terminologi, så er det jo det, der er tale om. Svælget mellem fattig og rig bliver større,« siger han.
Derudover er han bekymret over de »meget stærke kræfter,« som arbejder på at harmonisere retspolitikken og strafferetten i EU, og han er skeptisk overfor samarbejdet omkring terrorbekæmpelse.
»Indtil for tre år siden eksisterede der ikke en fælles definition af terrorisme. Vi havde i dansk ret den holdning, som jeg finder fornuftig, at viljen og hensigten ser Vorherre på, mens det er den objektive manifestation som vi beskæftiger os med – vold, mord og så videre. Her er strafferammerne allerede tilstrækkelige,« tilføjer han.
Ole Krarup synes, at den danske debat om forfatningstraktaten og EU’s fremtid er blevet afsporet af regeringen. I stedet for at tale om de væsentlige ting – om skridtene i retning af en forbundsstat – taler man i Danmark kun om nye forbehold og udlændinge: »Det er uhyrligt at kæde debatten om forfatningstraktaten sammen med udlændingepolitik. Det forhindrer den principielle diskussion,« mener han.

Prokuratorkneb
Han synes, at det er at »gøre grin med vælgerne,« hvis regeringen først sætter den nye forfatningstraktat til afstemning med de danske forbehold, og derefter beder danskerne om at stemme om at afskaffe tre et halvt forbehold. I stedet burde regeringen og de store ja-partier lægge kortene på bordet og lade danskerne sige ja eller nej til hele pakken: »Det, som sker nu, er et prokuratorkneb,« mener han.
På landsmødet skal Folkebevægelsen især diskutere forfatningstraktaten og dens konsekvenser.
»Vores politiske vision er på en skikkelig måde at få EU opløst og erstattet af et samarbejde, der på få og veldefinerede områder er overnationalt, mens alle andre områder varetages regionalt og nationalt,« siger Ole Krarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu