Læsetid: 4 min.

Kritikere: Haarders pisk er ikke nok

Regeringen vil tage kontanthjælpen fra unge, der nægter at uddanne sig. Men det løser ikke problemerne for etniske unge, siger kritikere
14. oktober 2003

Regeringen vil tage kontanthjælpen fra unge, der nægter at uddanne sig. Men det
løser ikke problemerne for etniske unge, siger kritikere

Indvandrerunge klarere sig langt dårligere i uddannelsessystemet end danskere. Alle er enige om, at det er et kæmpeproblem. Men spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved det.
Regeringens forslag om at tage kontanthjælpen fra dem, der ikke kommer i gang med en uddannelse, vil ikke løse problemet. Der skal en helt anderledes grundlæggende indsats til for få unge med indvandrerbaggrund til at tage en uddannelse. Det mener selv regeringens mest positive kritikere.
Der findes ingen mirakelkur, som med et snuptag kan få unge med indvandrerbaggrund til at få i gang med en uddannelse – og gennemføre den. Det understreger alle, der beskæftiger sig med problemet. Og derfor tror de heller ikke på integrationsminister Bertel Haarders (V) seneste forslag om at tage kontanthjælpen fra unge, der nægter at uddanne sig.
Både formanden for ministerens egen tænketank, Erik Bonnerup, og næstformand for de danske handelsskoleledere, Eva Hofman-Berg, er umidddelbart positive over for Haarders forslag, men de understreger, at det ikke er en løsning, der på nogen måde kan stå alene.
»Jeg kan give Haarder ret så langt, at enhver motivation til selvforsørgelse bestemt er af det gode. Behandler-Danmark er ikke sundt for alle. Det kan være godt at få at vide, at man skal tage sig sammen, men det er ikke nogen løsning i sig selv«, siger Eva Hofman-Berg, der som direktør for Handelsskolen Ishøj og Taastrup har problemerne tæt inde på livet.
»Der skal sættes helt anderledes massivt ind, hvis vi skal have unge med anden etnisk baggrund til at påbegynde en uddannelse og forebygge det store frafald blandt dem, der er kommet i gang.«
»Problemet er trefold. Dels kommer mange af vores etniske elever med alt for dårlige danskkundskaber. Desuden kommer mange fra hjem uden tradition for uddannelse, og så har vi også svært ved at skaffe praktikpladser,« siger hun.

Færre krav
Eva Hofman-Berg understreger, at der ikke er nogen enkel opskrift på, hvordan man får flere indvandrerunge igennem uddannelssessystemet.
»Det skal intensiv danskunderving til, massiv vejledning af den enkelte elev og så flere praktikpladser,« siger hun.
»Problemet er, at det koster at tilbyde ekstraundervisning og køre dobbeltlærereordninger. Men det koster jo også at have folk gående på offentlig forsørgelse hele livet. Hver gang, jeg ser en elev, der giver op, tænker jeg; værsgo, her er en ny kæmperegning til samfundet.«
Formand for Integrationsministeriets tænketank, Erik Bonnerup, er enig i, at Haarders forslag godt kan være en del af en pakke. Men ikke mere.
»Der er givet vis nogle unge, som har meget godt af at få sat stolen for døren og få at vide, at nu må de altså se at komme i gang. Det, synes, jeg er helt i orden. Men det skal selvfølgelig ske i kombination med en række andre tiltag«, siger Erik Bonnerup.
Han mener bl.a., at man bør lempe de boglige krav til eleverne, især på de erhvervsfaglige uddannelser.
»Hvorfor skal en elev, der er svag til dansk og ikke så bogligt stærk, sættes på skolebænken og lære engelsk. En smedemester interesserer sig ikke for, om hans lærling er god til engelsk. Han interesserer sig for, om hænderne er skruet rigtigt på,« siger Bonnerup, der er irriteret over, at både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer afviser at lempe de boglige krav på ungdomsuddannelserne.
Bonnerup foreslår ligesom Eva Hofman-Berg, at etniske elever får en mere intensiv personlig vejledning i forbindelse med studievalg – helst i form af en mentorordning.
»De skal f.eks. have at vide, om deres studievalg er realistisk. Det kan jo ikke nytte, at alle vil være mekanikere, hvis der ikke er arbejde i det fag,« siger Erik Bonnerup, der ligeledes mener, at der kal sættes kraftigt ind over for den sociale arv.
»Vi ved, at børn, der kommer fra et miljø uden uddannelse, har sværere ved at klare sig i uddannelsessystemet. Det er en ond cirkel, som vi må gøre noget ved,« siger han. Men Bonnerup mener ikke, at den sociale arv er hele forklaringen på, at mange indvandrerunge klarer sig dårligt.
»Vi kan konstatere, at der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige etniske grupper klarer sig, så det betyder tilsyneladende også noget, om man kommer fra en stor etnisk gruppe som f.eks. tyrkere og kun omgåes sine egne,« siger han.
Bertel Haarder selv oplyser via sin pressechef, at planen er at udvide loven om aktiv socialpolitik, så det fremover bliver muligt at kræve, at unge arbejdsløse enten deltager i aktivering eller påbegynder en kompetencegivende uddannelse.

FAKTA
Unge og uddannelse
*Syv ud af 10 danske unge får en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.
*Det samme gør fem ud af 10 indvandrere, der er kommet til Danmark, før de fyldte seks år.
*Blandt indvandrere, der er kommet til Danmark, mens de var mellem seks og 12 år, kommer kun fire ud af 10 videre fra folkeskolenaa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her