Læsetid: 4 min.

Kvinde og cigarer

Buena Vista Theodor Christensen Social Club i PH-caféen
22. oktober 2003

Kortfilmaften
Der var noget så sjældent som kødannelse til et arrangement med danske kortfilm, og adskillige gik forgæves, da der blev vist film af Theodor Christensen og Jørgen Chemnitz som ugens MandagsDokumentar i PH-Caféens lille biograf ved Øksnehallen i København.
Det kunne minde lidt om en Theodor Christensen Social Club, da både ældre fans af kortfilmens fader i Danmark og yngre fans, der havde set biograffilmen, Buena Vista Social Club, fylkedes for at opleve ægte Cuba-stemning og se de filmiske lækkerier, som Christensens film Ella om de cubanske kvinders store forhåbninger og nye selvbevidsthed efter Castros revolution kunne byde på. Nu skulle de ikke være husmødre eller prostituerede længere.

Filmiske lækkerier
Jørgen Chemnitz var glædeligt overrasket over det store fremmøde, men jeg slog ham koldt vand i blodet ved at sige, at de jo nok var kommet for at se Theodors film, som altid har eksisteret som en myte i dansk filmhistorie, indtil Steen Dalin og Dan Säll tog til Havana og affilmede den fra lærredet på det derværende filminstitut, ICAIC, hvor den har hvilet, når den ikke blev brugt i undervisningen af cubanske filmskoleelever.
»Der er heller ikke mange, der har set min film,« bemærkede Chemnitz tørt og beskedent.
Hvordan var den så, Theodor Christensens film? Ikke chokerende ny, for alle virkemidlerne blev jo senere brugt af diverse filmskabere. Dette at hoppe fra en situation til en helt anden uden forklarende speakertekst. Udnyttelsen af lys og skygge. At vise hænder i nærbillede for at karakterisere en person, reallydene fra biltrafikken, osv. Men alle situationerne var stadig spillevende, og hvert et billede en kunstnerisk komposition.

Schønberg og Gelsted
En af dansk kortfilms veteraner, Børge Høst fremhævede i et indlæg fra salen, at Theodor Christensen først og fremmest havde været den store inspirator. En anden tilstedeværende instruktør, Ole Roos, fortalte om den bog med titlen Film, som hans far Karl Roos og Theodor Christensen som unge studerende havde udgivet i 1936, og som var det teoretiske oplæg til den fornemme, danske kortfilmtradition, som igen var inspireret af den britiske og også af den russiske.
»Den vakte en vis interesse og opsigt, bl.a. ved at skuespilleren Ib Schønberg købte syv eksemplarer. »Men,« tilføjede han, »det var vist mest for at vise, hvor fjollet, man kan anskue filmteori og -kunst.«
Digteren Otto Gelsted havde haft manuskriptet til gennemlæsning. Han havde kaldt det en studentikos monolog. De to kommende koryfæer havde så skrevet det om, hvorefter Gelsted i sin konsulentudtalelse skrev: »Nu er det i det mindste blevet en dialog.«

Kill for less
Ole Roos fortalte også, at Theodor Christensen blev inviteret til England for at vise »de store drenge,« hvad han havde lavet. Den forventede applaus udeblev, og en af dem, som blev kaldt Jernkansleren, vendte sig i stolen og sagde: »Over here we kill people for less than that.« Englænderne havde jo lavet det hele før.
En søn af Theodor Christensen, Søren Christensen, var også til stede. Han kunne oplyse, at filmen faktisk havde været vist en gang før i Danmark, nemlig i den dansk-spanske forening i Land & Folks sal, og ved den lejlighed var den blevet simultantolket.
Nogle myter blev således punkteret, men for at en myte kan punkteres, må den først være ganske stor, og det vil der være en grund til.
Hvad Jørgen Chemnitz angår, havde han ingen grund til beskedenhed, for hans relativt nye film om kærlighed og cigarer på Cuba, fremkaldte lige så stor begejstring her som Theodor Christensens, og flere gange brød smil og lattersalver løs, når de meget spontane cubanere forklarede, hvad kærlighed er for dem.
Også her blev en myte punkteret. De berømte, cubanske cigarer – cohiba og hvad de ellers hedder – bliver ikke rullet på indersiden af kvinderne lår. Der var optagelser fra en stor fabrikshal, hvor man tydeligt så, at de er håndfremstillede af tobaksarbejdere med begge hænder over bordet, hvoraf flere – både mænd og kvinder – bappede på store cigarer, mens en dertil ansat kvindelige oplæser underholdt med Shakespeares Romeo og Julie, der gjaldede ud over hallen.

Sand kærlighed
Nogle af tobaksarbejderne gik på stylter for at nå de højeste blade på planterne, og en af dem, en ældre mand, forklarede, at tobakken i alle livets forhold er noget, der beroliger. En anden svada end den, vi er vant til fra sundhedsministeriet. I sig selv beroligende for os, der ryger.
En yngre cubaner (mand, ikke cigar) var inde på en tankegang om, at når en mand elsker en kvinde lige så højt som en cigar, så er det virkelig kærlighed. En cubansk kvinde, som desværre var blevet forladt af sin mand kom med dette interessante statement: »Jeg hjalp ham også med at tænke ...«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu