Læsetid: 4 min.

En – lidt overset – GMO-verdenssensation

Gen-teknologien er også skadelig og videnskaben beviser, at videnskaben ikke kan fritage os fra etisk-politiske skyld for vores indgreb i naturen
24. oktober 2003

FRIE ORD
I modsætning til i hvert fald Storbritannien har resultatet af verdens hidtil mest omfattende og grundige undersøgelse i selve marken (og ikke blot som begrænsede modelforsøg) af genmodificerede afgrøders mulige skadevirkning på naturen ikke foreløbig vakt den store opsigt i Danmark. Som nævnt i Information i mandags offentliggjorde det britiske videnskabsakademi The Royal Society for godt en uge siden det pågældende forskningsresultat, og The Independents miljø-redaktør Geoffrey Lean viger ikke tilbage fra at kalde det en sensation med rækkevidde for hele verden, svarende til at fraværet af Saddam Husseins masse-ødelæggelsesvåben var blevet offentliggjort, før krigen mod Irak og drabene på de mange tusinde irakere var indledt, men dog med den forskel, at her bliver GMO-skaderne påvist, før hele jordkuglen er blevet oversået og beplantet med genmodificerede afgrøder.
Tidligere bl.a. udenrigsredaktør på Information og nu redaktør i Danmarks Radio, Klavs Birkholm, er medlem af Etisk Råd og var tilfældigvis i London, da verdenssensationen blev offentliggjort: »Af hensyn til danske mediebrugere er det værd at bemærke, at britisk tv dækkede historien i et omfang, der kun matches af DR’s dækning af kronprinsens forlovelse – den journalistiske dybde taler vi slet ikke om. På BBC har man endnu ikke glemt, hvad public service betyder. Samtlige britiske dagblade, også dem i tabloidformat, gav i øvrigt også historien topprioritet i flere dage, ikke bare på forsiden, men med temasider inde i avisen. Alt sammen med rette, efter min mening. For hele udviklingen af den såkaldte informationsøkonomi er jo baseret på, at biotek-industrien i de kommende tiår skal overtage førerstaffetten fra IT-branchen. Monsanto, Novartis, DuPont og en håndfuld flere selskaber har investeret milliarder i at skaffe sig patenter på alle tænkelige GMO’er, så landbrugere over hele verden hvert eneste år skal betale dem gigantiske summer for overhovedet at så og plante – et marked der forventes at overstige 150 milliarder kroner ved udgangen af dette tiår. Nu kommer så den biologiske videnskab og meddeler – for en gangs skyld på forhånd – at denne vidunderlige økonomiske vækst har sin pris: sommerfuglene og sangfuglene.«

Undersøgelsen omfatter tre afgrøder – roer, raps og majs – og har forløbet over tre år. Hver af de tre vækster blev (i henholdsvis en genmodificeret og en ikke-genmodificeret udgave) dyrket på 2x200 marker, fordelt over hele Storbritannien. I alt blev markerne besøgt 4.000 gange, hvor mere end en million frø og halvanden million insekter systematisk blev indsamlet og analyseret. Virkningen af de sprøjtegifte, der benyttes på henholdsvis GMO- og ikke-GMO-marker skulle kortlægges. Biotek-industrien var på forhånd overbevist om, at de bredspektrede ukrudtsmidler, der så at sige følger med GMO-produkterne, ville være neutrale eller snarere langt mindre skadelige for den naturlige flora og fauna end de konventionelle midler, og i virkeligheden hældede mange økologiske miljøfolk til den samme opfattelse. Nu viser det sig, at resultatet er katastrofalt for biotek-industrien. De fremgår, at to af de tre GMO-afgrøder – raps og roer – har alvorlige skadevirkninger på naturen, de økologiske kredsløb og fødekæderne. På de konventionelle rapsmarker var der f.eks. 1,7 gange så mange småplanter og 5 gange så mange frø i den såkaldte ’sædbank’, et vigtigt forrådskammer for fuglene om vinteren. Der blev også målt 1,3 gange så mange sommerfugle. Målingerne på marker med GMO-majs er behæftet med problemer, fordi markerne med ikke-genmodificerede majsplanter under undersøgelsen benyttede et sprøjtemiddel – atrazin – der er så giftigt, at det er ved at blive forbudt i Europa. Alle er derfor enige om, at majs-undersøgelsen ikke kan bruges til noget; den må gøres om med et mere afdæmpet sprøjtemiddel, Med seniorforsker Rikke Bagger Jørgensens ord fra artiklen her i bladet i mandags: »Undersøgelsen bør give stof til eftertanke til de varme tilhængere af genetisk modificerede afgrøder, som siger, at der ikke er påvist miljø-effekter.«
Og så er det endda kun en meget begrænset del af GMO’ernes virkninger på naturen og menneskene og vorese efterkommere, der nu er videnskabeligt oplyst så langt, som en seriøs videnskab nu kan række. Hvilken effekt har de to dyrkningsmetoder f.eks. på jordbundssammensætning og bakterieforekomster? Hvilke langtidsvirkninger har det på menneskers sundhed, specielt på immunforsvaret og på reproduktionsevnen, at spise GMO-afgrøder? Hvordan kan ikke-GMO afgrøder beskyttes mod bestøvning med GMO-afgrøder? Vi véd f.eks. at rapsgener kan spredes mere end 26 km på bare en sæson. Og at de kan »hoppe« over til eller »smitte« helt andre arter, f.eks. agerkål, hvad Risø faktisk påviste for en halv snes år siden.. Alle disse alvorlige spørgsmål skulle undersøgelsen ikke besvare.

Klavs Birkholm siger »Det er efter mit skøn forkert, hvad Rikke Bagger Jørgensen fra Risø udtalte til Information i mandags, at den britiske undersøgelse viser, hvor umuligt det er at få sikker viden om emnet. Hun refererer tilsyneladende (ligesom de få danske avisartikler) til en pressemeddelelse fra Ritzau, som hævder, at på markerne med genmodificerede raps og roer ses en negativ påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv, mens det forholder sig omvendt med de genmodificerede majs. Men det skyldes jo, at de ikke-genmodificerede majsmarker benyttede atrazin. Det er altså nu bevist, at GMO-afgrøder er skadelige, det er ikke til at bortforklare: Hvis vi indfører genmodificerede sukkerroer i stedet for de nuværende, vil lærken forsvinde i løbet af tyve år. Valget mellem lærker og øget indtjening til Danisco er nu et politisk valg af første rang.«
I artiklen i mandags siger seniorforsker Beate Strandberg ved Danmarks Miljøundersøgelser bl.a. også, at »al landbrugsdrift har en konsekvens for miljøet« – det har selv den mest økologi-rigtige også, tilføjer jeg gerne. Heller ikke det mest miljøvenlige indgreb i naturen (og over for et menneske) kan nogen videnskab i sidste ende give en gennemsigtig logisk-rationel bekræftelse, så vi fritages og frigøres for etisk-politisk skyld og valg af første rang. Det er vel derfor, demokratiet er blevet indført – det demokrati, som nu er ved at blive afviklet for universiteternes vedkommende...
Og sikkert mange andre steder også.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her