Læsetid: 3 min.

Magtudredningen har huller

Den længe ventede dissektion af magtens væsen kritiseres for at være mangelfuld
31. oktober 2003

Magtens cirkel er åben. De indviede i Magtudredningens Forskningsudvalg holder messe i Folketingets Landstingssal. Seks års arbejde, 50 millioner kroner, 75 begavede hjerner og 80 analyser har det taget at nå nær karakteren af det danske magtens væsen. Fra alle kanter og betydningsfulde kontorer i landet er repræsentanter draget mod demokratiets hjerte, Christiansborg, for spændte at høre nyt – at fortælle videre – om nationen og folkestyrets tilstand. Er den sikker? Er den truet? Den balancerer langt fra kanten af afgrunden, mener Magtudredningens hovedpersoner, lektor Signild Vallgårda, professor Jørgen Goul Andersen, professor Peter Munk Christiansen, professor Torben Beck Jørgensen og formand Lise Togeby.
»Det danske folkestyre er grundlæggende sundt,« lyder diagnosen fra Lise Togeby.
Hun præsenterede i går hovedresultaterne fra Magtudredningen. Befolkningen er stærk og handlekraftig, har en ringe politisk apati og en god tillid til myndighederne. Folketinget er en stærk modspiller til regeringen, og nationen har bevaret princippet om økonomisk lighed.
På den anden side lurer trusler mod et ideelt demokrati. Truslerne er ifølge Magtudredningen:
*Et demokratisk underskud: Politiske beslutninger overlades til EU.
*Politisk ulighed: Lavt uddannede og indvandrere risikerer at blive de store tabere.
*Massemedierne styrer: Kommunikationen mellem politikere og borgere forvrænges af medierne.
Magtudredningens formand kunne dog berolige. Danmarks tilstand er selvskabt, og den samme mulighed gælder fremtiden, mener Lise Togeby.
»De politiske handlemuligheder er omfattende – vi bestemmer selv,« sagde hun.
Hovedkonklusionerne blev modtaget med høflig ros og kritik fra kommentatorer og repræsentanter for de politikere, der i 1997 bestilte en magtudredning. Magtudredningens arbejde mangler dybde, og nogle steder er konkrete analyser af vigtige magtstrukturer helt udeladt, lød kritikken.

Bestikkelsespolitik
Markedschef hos Dansk Handel og Service Lars Goldschmidt undrede sig over, at magtudredningen har vendt det blinde øje mod »voldsmonopolets udvikling«.
»Hvorfor har man ikke undersøgt militæret og politiet, som er to af de mest magtfulde institutioner i Danmark. Jeg har selv engang været bange for politiet – og vi er faktisk gået i krig nogle gange for nylig,« siger han.
Lars Goldschmidt savnede også en kvalitetsvurdering af »produktiviteten af den demokratiske proces«.
»Er det ikke et problem, hvis vi har et system, hvor befolkningen dybest set opfører sig som forkælede børn uden loft på sine krav – og valg afgøres på bestikkelsespolitik?« siger Lars Goldschmidt.
Både Aage Frandsen (SF), Pia Gjellerup (S) og Keld Albrechtsen (EL) manglede en analyse af den økonomiske magt og indflydelse i det danske samfund.
Professor Peter Munk Christiansen indrømmede på Magtudredningens vegne, at emnet kunne være beskrevet grundigere.
»Vi fik kun et bud fra forskere på emnet økonomisk magt. Så kan man spørge, har vi mørklagt noget? Kunne vi være kommet med anderledes konklusioner? Svaret er næsten helt sikkert, nej,« siger Peter Munk Christiansen.
Chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden efterlyste »et arbejde, som leder efter dybere grunde« til, hvorfor samarbejdet i EU er et problem for Danmark. Han pegede selv på, at de mange folkeafstemninger om traktatspørgsmål kan være årsag til et demokratisk underskud. Magtudredningens formand skyndte sig at fortælle, at en rapport om præcis det emne er på vej.
Tidligere præsident for Højesteret Niels Pontoppidan var mødt op for at dele sin bekymring over »en overførsel af magt fra Folketinget til domstolene«. En kommende afstemning om en forfatningstraktat risikerer at gøre de »danske domstole til et ekspeditionskontor« for EF-domstolen, mente han og efterlyste nationale løsningsforslag.
Troels Lund Poulsen (V) mente, at det også havde været på sin plads at kigge på »en positiv demokratisering af storpolitik gennem dansk indflydelse i EU«.
Og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti var mest entydig i sin kritik:
»Udredningen indeholder en række sociologiske definitioner, men meget lidt reelt gods. Der er mildest talt ingen kioskbaskere eller knaldperler. Det meste er, hvad et fornuftigt menneske kan sige sig selv,« sagde Langballe, som samtig pirkede lidt til den ’skjulte magt’-debat med påstande om »udokumenteret forskning« og »uld i mund« hos dele af Magtudredningen.
Magtudredningens formand afviste kritikken: »Man kan altid sige: ’det vidste vi godt i forvejen’, « sagde Lise Togeby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her