Læsetid: 2 min.

Når negle bides

1. oktober 2003

Spot
Dagen efter drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh domineredes denne avis’ forside af et mindeord, skrevet af den svenske forfatter Liza Marklund. I modsætning til, hvad skeptikere måtte tro, blev mindeordet faktisk skrevet på indtrængende opfordring. Men da det så tikkede ind, forekom det os skrevet med så megen nerve, at vejen til trykpressen ikke var lang.
Det er heller ingen hemmelighed, at Liza Marklunds tekst her på bladet delte vandene. Enten syntes man, ordene var for meget, for klichetyngede og for private, eller også blev man grebet af følelsen bag. Under alle omstændigheder: Den 41-årige Marklund er ikke til at komme udenom. Selvfølgelig kan fem millioner bogkøbere i 116 lande sagtens tage fejl, men den journalistskolede Marklunds fem bøger om reporteren Annika Bengtzon besidder den sjældne og svære egenskab at kunne koble svensk storbyautenticitet med et globalt spændingsrum.
Femi-krimier er hendes bøger blevet kaldt, fordi hovedpersonen også har et liv ved siden af livet som romanhovedperson. Annika Bengtzon både tisser i hækken og træder i spinaten – det sidste både privat og professionelt, men på en blanding af jordnær journalistisk metodik og noget så udskældt som kvindelig stædighed og ditto tæft opklarer hun forbrydelser, som for Liza Marklund ikke bare er forbrydelser, men samfundssymptomer.

I den retning ligner hun 70’er-parret Sjöwall & Wahlö, men så heller ikke mere. Hendes bøger er meget lidt ideologiske og meget mere filmiske. Mens man i dag kun kan holde ud at læse en lille håndfuld af Sjöwall & Wahlös dengang skelsættende krimier, giver Marklunds bøger et langt mindre tidbundet billede af vor tid. Og såmænd også af dengang det var før. Som i den senest udkomne Røde Ulv, hvor både privatlivet og samfundsordenen trues i en bog, der samtidig er et opgør med revolutionsromantikken på netop Sjöwall & Wahlös tid. Læg dertil at bogen er præcis så neglebidende spændende, at det er til at forstå, hvorfor instruktøren Colin ’Englegård’ Nutley har sagt ja til at instruere Marklunds bøger successivt. Med Helena Bergström som Annika Bengtzon er det indtil videre blevet til to film, Nedtælling og Paradiset.
Marklunds kritikere hæfter sig altid ved, hvor industrielt hendes forfatterskab styres. Og det er da rigtigt, at et besøg på hendes (engelsksprogede) hjemmeside sagtens kunne forveksles med et besøg hos en popstjerne. Der er højopløselige idolbilleder i duset modlys, fyldig biografi osv. På den led tilhører hun den moderne forfattertype, der ikke vil gå tiggergang på forlæggernes mahognigulve.
F.eks. udsender hun originaludgaverne af sine bøger på Piratförlaget, som hun ejer sammen med bl.a. Jan Guillou. Hun vil selv. Præcis som Annika Bengtzon.
I aften fortæller hun Isabella Miehe-Renard om drivkræfterne i sit forfatterskab.

*DR2 20.30: Bestseller

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu