Læsetid: 3 min.

Den nye olie-aftale er bedre, men ikke god

Hvis Folketinget skal deponere beslutningskraften om Nordsøbeskatningen i 40 år, hvor aftalen ikke kan genforhandles, skal man være meget sikker, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
1. oktober 2003

Eksperterne
Aftalen mellem regeringen og A. P. Møller Mærsk A/S skal sikre staten bedre indtægter i udnyttelsen af nordsøolien. Statens indtægter afhænger af olieprisernes udvikling, men på de gældende betingelser har staten udsigt til 20 milliarder kroner ekstra i kassen frem til 2012.
Martin Windelin, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at regeringen grundlæggende har fat i ’de rigtige beskatningsinstrumenter’, men også, at det efter tirsdagens offentliggørelse af aftalen mellem regeringen og A.P. Møller stadig er et åbent spørgsmål, hvem der i forhandlingerne har trukket det længste strå.
»Vi kan ikke ud fra aftalen, som er et juridisk dokument og et par siders pressemateriale, vurdere, om man har drejet nok på de beskatningsinstrumenter, der i sig selv er rigtige nok. Jeg synes, man skal se meget grundigt på det her, og en enkelt eftermiddag er ikke nok til at sige ja eller nej.«
Martin Windelin opfordrer politikerne til at slå koldt vand i blodet:
»Hvis Folketinget skal deponere beslutningskraften vedrørende nordsøbeskatningen i 40 år, hvor aftalen ikke kan genforhandles, skal man være meget sikker på, at det er en god og fordelagtig aftale. Det må jo også være i olieselskabernes egen interesse. Regeringen mener jo, at de har sat sig grundigt ind i det, men det sagde man jo også i 1962 og 1982.«
Den danske stats ’gamle’ aftaler fra 1962 og 1982 om indtægterne fra
olien i Danmarks undergrund har aldrig været kendt som fordelagtige for skatteborgerne.

Dygtige A. P. Møller-folk
Det økonomiske Råd, Vismændene, har i en tidligere rapport påpeget, at staten fik for lidt ud af olieproduktionen, og at regeringen burde sikre en større indtægt til statskassen, ikke mindst set i forhold til niveauet i de andre nordsølande.
Erhvervshistorikeren, dr. phil. Ole Lange er enig:
»Af alle nordsølandene, Tyskland, Danmark, Holland og Norge, har det været velkendt, at Danmark havde klart den dårligste aftale om afgifter til staten og hele ejendomsretten. Man afgav ganske enkelt for meget uden at tage sig godt nok betalt for det. A.P. Møller-folkene er mødt dygtige og velforberedte op, og de daværende regeringers forhandlere var måske ikke klar over, hvor meget der egentlig lå.«

Nærmere de andre
Med den nye aftale kommer Danmarks beskatningssituation dog mere på niveau med de øvrige nordsølande, mener vismand Jørgen Birk Mortensen, der er lektor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet. Specielt er Jørgen Birk Mortensen tilfreds med ændringen af den såkaldte kulbrintebeskatning, der let kunne tilskynde til gale investeringer:
»Tidligere kunne man i 10 år fratrække 25 procent af investeringerne, og det er et mægtigt incitament, fordi man tjener så meget på det i skat, at der ikke er nogen grund til at holde igen med investeringerne,« siger han til Ritzau.
Fremover bliver fradraget på fem procent i seks år.

Tilfreds med sikkerhed
Jørgen Birk Mortensen er også tilfreds med, at der nu er skabt sikkerhed om, hvad der skal ske også efter 2012: »Det er vigtigt, hvis man skal investere derude, at man ved, hvad der skal foregå. Det har betydning for den måde, hvorpå man investerer.«
Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der selv brugte tirsdagen på at sætte sig ind i den juridiske aftale samt det medfølgende pressemateriale, anser det dog for et helt utiltrækkeligt grundlag at vurdere den omfattende aftale på en eftermiddag.
Specielt, da Folketingets medlemmer kun har fået det samme materiale udleveret.
Aftalen bør i stedet være det første skridt af mange i en længere demokratisk proces, der ender i lovgivning på området:
»Nu siger man, at staten vil tjene 20 mia. mere. Men forudsætningerne kan ændre sig, og hvor robust er det tal, hvis for eksempel olieprisen bliver meget lav eller meget høj? Vi ved ikke, hvordan tingene ser ud om 10 år. Regeringen mener, at man har en aftale, men det skal analyseres til bunds, og sådan noget er slet ikke fremlagt endnu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu