Nye opgaver
*Siden kommunalreformen i 1970 har det offentlige Danmark været opdelt i staten, 14 amter og 271 kommuner. Der hersker bred politisk enighed om, at
tiden er rendt fra den struktur.
Nu har regeringen nedsat en kommission på 11 mand og en enkelt kvinde, som skal beskrive, hvordan velfærdsstatens
kerneopgaver kan deles og styres fremover. Kommissionen skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller: deres effektivitet, borgernes indflydelsesmuligheder, retssikkerhed, valgmuligheder mv.
Efter planen skal Strukturkommisssionen offentliggøre sin rapport lige efter nytår.
Tre modeller
*Alle tegn i sol og måne tyder på, at en helt ny type politisk- administrativ enhed skal erstatte amterne. Tre modeller er på tegnebrættet:
*Statsmodellen: Amterne nedlægges og staten overtager de store opgaver, som hospitaler, trafik mv. Opgaverne løses af i nye regionale organisationer som vi kender det fra eksempelvis Arbejdsformidlingen og Told & Skat. Det politiske ansvar ligger hos ministeren.
*Regionsmodellen: Denne model ligger tættest på den nuværende amtsmodel. Regioner med 400.000-700.000 borgere overtager amternes opgaver. Regionsledelsen har det politiske ansvar og er direkte folkevalgt. Den statslige planlægning skal dog styrkes og sygehusene skal være mere selvstændige og i højere grad takstfinansieres. I debatten nævnes alle muligheder fra tre til ni regioner.
*Kommunemodellen: Kommunerne sammenlægges, så de dækker mindst 40.000 borgere og overtager amternes opgaver.
For små
*I praksis vil de fleste kommuner stadig være for små til at drive sygehuse. En nærliggende løsning er i så fald, at kommunerne slutter sig sammen i regionale fællesskaber, som det kendes fra HS, Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Sygehusene er amternes største opgave, der i år koster op mod 40 milliarder halvdelen af amternes budgetter. Derfor cirkler diskussionerne om en ny struktur hele tiden omkring sygehusene.
