Læsetid: 2 min.

Oktober ’43

21. oktober 2003

Spot
Oktober 43 ... så tænker jeg på min gamle rektor, Aage Bertelsen, der skrev en bog med netop den titel om oplevelser og tilstande i forbindelse med de danske jødetransporter til Sverige under krigen. Niels Bohr læste og anbefalede bogen, og det samme gjorde Albert Einstein »med oprigtig beundring, dyb bevægelse og taknemmelighed«.
Rektor politiserede diskret. Det må man ikke, men man kan godt komme til at gøre det alligevel – indirekte – ligesom dronningen nytårsaften. Skubbe lidt på i den ene eller den anden retning, ikke? Bertelsen vovede pelsen ved at indoktrinere os. Ånden på gymnasiet var konservativ qua forældrekredsen, der mestendel bestod af provinsbyens honoratiores. Lærerne som sådan var vel også mest til den borgerlige lejr, vil jeg tro, men i så fald holdt de sig på måtten. Eleverne var hverken eller – og de få Brian Mikkelsen’er, der var, stak decideret af fra mængden. Socialisme eller socialdemokrati spillede endnu absolut ingen rolle i gymnasiesammenhæng.

Aage Bertelsen havde sammen med sin hustru til gengæld spillet en rolle med at samle jøderne og organisere deres flugt. Ikke noget, han nævnte endsige pralede af i skolen. Hvad han derimod talte meget om, når han steg ned fra sit rektorkontor og var vikar for religionslæreren, var Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik (satyagraha), som den blev praktiseret af den halvnøgne, helskaldede, karismatiske lederskikkelse med spinderokken. For denne satyagraha missionerede rektor – med det ikke tilsigtede resultat, at han pådrog sig øgenavnet Mahatma.
Atomvåben var en anden af de kæpheste, han gerne red. »Din første tanke, når du vågner, skal være Atom,« sagde han og citerede dermed en østrigsk filosof. Det tænkte vi pligtopfyldende elever så over midt i havregrøden.
Atomkraften burde udnyttes til fredelige formål. Det var mantraet. Rektor støttede den første atommarch i begyndelsen af 60’erne med det formål, og nu kunne det nok være, at forældrekredsen kom op af stolene. Det var for politisk. Også eleverne protesterede, uden tvivl stærkt påvirket af de respektive hjem. Enkelte gik endog med på marchen. Børge Outze, Informations chefredaktør, bakkede på lederplads op om Aage Bertelsen, der senere startede et nyt parti, Fredspolitisk Folkeparti: Ud af NATO, afrustning og øget u-landshjælp. Partiet fik ikke nogen stor tilslutning, men ikke desto mindre: Vores ’Mahatma’ satte sit mærke. Hollyw0od rumlede med planer om at filmatisere Oktober ’43. Det gav så prestige i lokalsamfundet.
Ca. 6.000 jøder blev hjulpet over sundet. Ikke alt var dog lutter idealisme. Fiskerne, der lagde kuttere til, ville have deres betaling for at sætte livet på spil. 10.000 eller 100.000 kr. efter, hvor mange de skulle smugle over.

*DR2 kl. 17.41: Oktober ’43 – om de danske jøders skæbne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu