Læsetid: 4 min.

Private rykker frem på krigspladsen

Kraftig vækst i den globale industri med private selskaber, der rykker ind i krigszonen. Privatiseringen nåede et nyt højdepunkt under Irak-krigen
1. oktober 2003

Krigsøkonomi
Glem Napoleons folkelige massehær og glem sociologen Max Webers teorier om nationalstatens monopol på voldsapparatet, for en ny tidsalder med privatiserede hære og udlicitering af vitale militæropgaver er ved at se dagens lys her i begyndelsen af det 21. århundrede.
Den globale industri med private militærselskaber som Dyncorp, Executive Outcome, Vinnell og Kellogg, Brown & Root har oplevet en voldsom vækst i de seneste år. Fra 1994 til 2002 indgik det amerikanske forsvarsministerium mere end 3.000 kontrakter med amerikanske militærfirmaer, der skønnes at have en værdi på mere end 300 mia. dollar. Peter W. Singer, der er forsker ved Brookings Institution i Washington, anslår, at den globale industri af private militærselskaber måske omsætter for over 100 mia. dollar om året. USA vil i år bruge mere end 30 mia. dollar på at få løst opgaver af private militærselskaber. Det er svært at kende det nøjagtige tal for den globale industri, da der er meget hemmelighedskræmmeri om fordeling af kontrakterne til de cirka hundrede private militærselskaber, som opererer på seks kontinenter.
Men væksten er tydelig: »I de næste få år, ventes omsætningen at stige med 85 procent i industrilandene og med 30 procent i udviklingslandene,« siger Singer, der har specialiseret sig i det privatiserede militær og bl.a. har skrevet Corporate Warriors.
Den seneste Irak-krig er en glimrende illustration af, hvad der er sket. Der var over 10.000 folk fra private militærselskaber, som leverede informationsteknologi og it-viden, lavede ingeniøropgaver, fik toptunet det logistiske apparat, leverede mad til soldaterne og byggede teltlejre. F-117 flyet, Patriot missilerne og det ubemandede Global Hawk-fly er f.eks. stærkt afhængig af, at den amerikanske hær kan hyre kompente it-specialister i private selskaber. I Operation Ørkenstorm i Irak i 1991 var der en privatansat for hver 100. soldat. I foråret 2003 var forholdet 10 til 100, anslår Singer.

Rumsfeld vil udlicitere
I USA er forsvarsminister Donald Rumsfeld og flere af de nykonservative rådgivere stærke tilhængere af at udlicitere endnu flere militære opgaver til private selskaber. Før den 11. september 2001 cirkulerede der iflg. magasinet Fortune et internt papir i Pentagon, der sagde, at »enhver funktion, som kan klares af den private sektor, er ikke en kernefunktion for den offentlige administration.«
Under en senatshøring her i juli sagde Rumsfeld, at der er omkring »300.000 mænd og kvinder i uniform, der udfører arbejde, som ikke er for mænd og kvinder i uniform.« En arbejdsgruppe i Pentagon er ved at lave en plan for en privatisering af baseopgaver og andre militære funktioner, som kan løses »bedre og billigere« af private selskaber.
Vicepræsident Dick Cheneys tidligere selskab Halliburton (Kellogg, Brown & Root) er strategisk velplaceret til at hive nogle af disse nye kontrakter i land.
KBR havde 2.500 mand med til at hjælpe de amerikanske marinesoldater under interventionen i Somalia i 1992. De var med på FN-missionen i Haiti i 1994. Men det var først under Bosnien-krigen og siden under Kosovo-krigen, at KBR – og andre private militærselskaber – for alvor fik opbygget den know-how og erfaring, der skal til for at løse større logistiske opgaver for militæret.
KBR byggede 34 baser på Balkan. De sørgede for mad, vand, vask og tungt udstyr til de cirka 20.000 amerikanske soldater, der var udstationeret. Og efter Bush-regeringen kom til magten fik KBR i 2002 tildelt den centrale logistik-kontrakt med Pentagon: I de næste 10 år skal selskabet bl.a. stå klar til med kort varsel at transportere 50.000 soldater til ethvert sted i verden og give dem mad og forsyninger i mindst seks måneder.
»Det er ingen overdrivelse at sige, at uanset hvor det amerikanske militær rejser hen, så følger Brown&Root med,« siger Peter Singer til ugemagasinet Business Week.
KBR er det mest kendte blandt de private militærselskaber, men der er også andre vigtige spillere på det nye vækstmarked. Dyncorp fra Virginia i USA, der sidste år havde en omsætning på 2,3 mia. dollar, var også engageret på Balkan, og Clinton-regeringen gav i 1997 hærens logistik-kontrakt til netop Dyncorp. Da selskabet mistede kontrakten til KBR, blev det sat alvorligt tilbage i det globale kapløb på det private militærmarked. Det er dog Dyncorps folk, der er hyret til at passe på den afghanske leder Hamid Karzai, og de skal også træne politifolk i Irak.
Dyncorp, der har 23.000 ansatte, blev sidste år købt for en milliard dollar af it-konsulentfirmaet Computer Sciences Corp, der også har en række kontrakter med Pentagon.

Global tendens
Mange andre stater end USA har gradvist privatiseret militære nøgleopgaver. Tony Blairs Storbritannien har udliciteret støtteopgaver for nogle af de transportenheder, som spillede en central rolle under Kosovokrigen.
Saudi-Arabiens militær er afhængig af en stribe firmaer, som leverer en bred vifte af serviceydelser. Under konflikten mellem Etiopien og Eritrea i 1997 lejede Etiopien en næsten komplet luftstyre af det russiske firma, Sukhoi, så de med Su-27 jagere kunne holde fjenden – der også havde hyret russiske og ukrainske fly og piloter – væk. Det private militærfirma, Executive Outcomes, var året forinden med til at stoppe to kupforsøg i Sierra Leone.
Der er mange eksempler, der viser, at de private militærselskaber er rykket ind, hvor stater viger tilbage eller ikke har kunnet klare opgaverne selv. Det er ikke uden skyggesider.
De private militærselskaber og serviceudbydere er i første række interesseret i at tjene penge. Narkobaroner og internationale kriminelle organisationer kan også finde på at hyre selskaberne, som er med til at ’dekonstruere’ staternes magtmonopoler. Men de er ikke de eneste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her