Portræt
MOSKVA Der lød utvivlsomt et lettelsens suk i både Sankt Petersborg og i Kreml i Moskva, når Valentina Matvijenko efter søndagens valg nu kan sætte sig i guvernørstolen i Ruslands næststørste by. Petersborgerne har da lov at håbe på, måske endda med god grund, at det nu er slut med den afgåede guvernør, Aleksandr Jakovlevs, vanrøgt af den smukke by. Under Jakovlev har byen været præget af stilstand, korruption, og kriminalitet, mens storesøster Moskva er blomstret op.
Og i Kreml i Moskva vil petersborgeren Vladimir Putin sikkert smile sejrssikker, for det er ham personligt, der står bag fjernelsen af Jakovlev og promoveringen af Matvijenko. Jakovlev stillede nemlig i sin tid op imod og besejrede Putins store idol og chef, den liberale reformmand Anatolij Sobtjak. Det fik Putin til offentligt at kalde Jakovlev en Judas.
Sikkert kort
Det er da også et sikkert kort, som Putin har spillet ud med Valentina Matvijenko. Hun er den eneste kvinde på højt plan i russisk politik, tidligere første viceministerpræsident med socialpolitik som hovedområde.
Her kæmpede hun en brav kamp imod den økonomiske krise og de alvorlige sociale problemer i kølvandet på den økonomiske chockterapi. Og hun høstede megen anerkendelse for netop at give den nye superkapitalisme og liberalisme et menneskeligt ansigt trods hårde ods. Både Boris Jeltsin og især Vladimir Putin har lyttet til hendes råd om forbedringer af sundheds- og socialpolitikken. Bl.a. er hun en af hovedkræfterne bag de forøgede pensioner til millioner af forhutlede og fattige pensionister.
Uddannet politiker
Valentina Matvijenko er født i 1949 i Ukraine, men flyttede som ung til det daværende Leningrad, hvor hun fik sin uddannelse som både kemiker og politiker. Hun taler efter sigende både tysk og engelsk og har en politisk karriere bag sig i den kommunistiske ungdomsorganisation Komsomol.
Komsomol, som har skabt mange af nutidens politikere og forretningsmænd i Rusland, førte hende da også til Moskva, hvor hun en tid var chef for Den Øverste Sovjets komite for familie, kvinder og børn. Siden sendte Boris Jeltsin hende til først Malta som ambassadør, derpå Grækenland. I 1998 blev hun hentet hjem for at blive første viceministerpræsident.
Komsomol har imidlertid også sat sine spor i Matvijenkos stil. Hun er en meget strømlinjet, nogle ville måske sige stram, kvindelig politiker. Altid korrekt. Altid nydelig, men også lidt kedelig. Til gengæld er hun et hundrede procent loyal over for chefen i Kreml. Og, som noget ikke almindeligt i Petersborgs politiske og økonomiske liv, hun er foreløbig uplettet med hensyn til skandaler og korruption.
Matvijenko er en hårdtarbejdende moderne politiker af den gamle sovjetiske slags, som den amerikanske digter Lawrence Ferlinghetti i sin tid betegnede som »old warhorses«, der var veltrænede, gjorde, som der blev sagt, og kedelige. Matvijenko er Putins warhorse.
FAKTA
Tjetjenien
Putins mand sejrede
*Hverken tjetjenske vælgere eller iagttagere forventer, at der vil blive fred efter valget i Tjetjenien, som blev vundet klart af den russiske regerings kandidat til præsidentposten, Akhmad Kadirov.
Kadirov havde fået 81,1 procent af de afgivne stemmer, da over 80 procent af de afgivne stemmer var talt op sent i går i den borgerkrigshærgede republik efter søndagens valg.
Den russiske ledelse i Kreml har trods vedvarende kamphandlinger over hele Tjetjenien presset præsidentvalget igennem først og fremmest for at vise, at situationen i Tjetjenien er, hvad Kreml betegner som »normaliseret«.
Desuden vil præsident Vladimir Putin og hans folk i Moskva se gennemførelsen af valget som et bevis for, at regeringens hårdhændede militære tilstedeværelse i Kaukasus, er rigtig.
Putin sagde i går til russiske medier, at præsidentvalget i Tjetjenien »beviser, at befolkningen i republikken håber på positive ændringer i deres dagligdag«. Den russiske præsident føjede til, at han er parat til at arbejde sammen med »den nye tjetjenske ledelse om at dele magten mellem republikken og det føderale centrum (Moskva, red.).«
Imidlertid er det ikke kun tjetjenske oprørere, men også menneskeretsgrupper, politiske iagttagere og russiske oppositionspolitikere, som ser søndagens præsidentvalg som noget af en farce.
ritzau
