Læsetid: 3 min.

Rebel med en retssag

Kunstneren i fængsel: den berømte plagiator Alfredo Matinez sidder i et fængsel i New York og maler med kaffe og juice billeder, som bliver udstillet i Paris
21. oktober 2003

Falskneri
PARIS – Det kan være lige så profitabelt for bedrageren at blive afsløret som at snyde. Seneste eksempel er historien om Basquiat og Martinez. Det er ikke kun historien om afsløringen af Basquiats forfalskninger, men også om en kunstner ved navn Alfredo Martinez, der har gjort sin straf til sin kunstneriske skæbne.
Over sensommeren krydsede de to new yorkeres veje atter hinanden i Paris. Imens folk stadig strømmer til Musée Maillol for at se den retrospektive Basquiat udstilling, har modebutikken surface2air netop lukket deres Martinez show. Men Martinez er svær at ryste.
Jean-Michel Basquiat døde i 1988, 28 år gammel. Idag cirkulerer hans værker mellem museer, samlere og auktionshuse. Bl.a. takket være Julian Schnabels filmatisering fra 1996 af den sorte kunstners livsforløb: Fra 70’erne, hvor Basquiat sov i en papkasse og malede husmure i New York City frem til 80’erne, hvor han delte lærred og sad til bords med Andy Warhol – i filmen spillet af David Bowie. I dag har Bowie selv, såvel som Lenny Kravitz og John McEnroe Basquiat’er hængende på væggene. Da Christie’s i maj sidste år solgte Metallica-trommeslager Lars Ulrichs Basquiat, The Prophet I, for et rekordbeløb på 5,5 millioner dollar, lignede det den naturlige fortsættelse på filmen om den illegale streetartist, hvis værker dækkes af en stadig mere dollargrøn fernis. Men så frøs filmen for et øjeblik.

Plagiatoren
To uger senere kom det frem, at der var forfalskninger i omløb. Et halvt år tidligere havde Martinez som co-kurator på en udstilling påtaget sig ansvaret at levere nogle Basquiat’er tilbage til ejeren. Han forfalskede tegningerne og bad ejeren om autenticitetscertifikaterne under påskud af at præsentere dem for mulige købere.
Men i stedet for at sælge ejerens billeder videre, solgte han sine egne forfalskninger med ’ægte certifikater’ til en kunsthandler for blot 38.500 dollar. Efterfølgende leverede han originalerne med falske certifikater tilbage. Da Martinez i andet forsøg prøvede at afsætte flere forfalskninger til den ligeledes falske kunsthandler Bob Clay for 145.000 dollar, faldt hammeren. Clay var undercover F.B.I. - agent. Nu sidder Martinez i Metropolitan Correctional Center. Han har fået minimum tre år.

Kaffe og juice
Martinez’ fortid er dunkel, men det siges, at den unge
puertoricanske newyorker som 16-årig begynder at hænge ud hos en anden street art-pioner, Keith Haring. I 1993 udstiller han for første gang og gør sig snart bemærket. Som James Fuentes, kurator på hans seneste Paris-udstilling ’USA vs. Alfredo Martinez’ fortæller, opnår han kunstnerisk legitimitet, da han udstiller på det ansete PS 1 Museum. Og endelig blåstemp-ling som excentriker, opnår han, da han med en af sine egne kreationer skyder en galleriejer på en kunstmesse – med løst krudt. Hans rygte som revolvermand har givet ham job som våbenrådgiver på film som The Believer og Jim Jarmusch’ Ghost Dog, hvis hovedperson hævdes delvist baseret på samme rådgiver.
For Martinez, ivrig efter at blive fængslet, har opholdet været produktivt. Da blæk er forbudt og de stumper papir, han får, er små, fremstiller han selv sine materialer som de gamle mestre. Med Juice og kaffe maler han i en skala fra brun til gul og med en lim af brød og vand har han fremstillet meterstore arbejder.
Motivkredsen er uændret: våben, imaginære robotter, politiske figurer så som Bush m.m. Da vagterne nyligen fandt værkerne, blev de konfiskeret. Martinez svarede prompte igen med 55 (!) dages sultestrejke. Da hans 150 kilo var halveret, blev han tvangsfodret. Men atter var han hurtig på aftrækkeren med et stort selvportræt af et fastspændt, magert offer – et sted mellem renæssancemalerne Holbeins og Massachios respektive gengivelser af en udmagret Kristus.
Martinez har stadig lang tid at afsone, men hans 15 minutters berømmelse løber sikkert snart ud. Måske han vil følge i fodsporene på avantgardisten Giorgio de Chirico, der begyndte at tilbagedatere sine værker, da hans senere produktion ikke længere kunne holde interessen fangen.
Måske vil han ligefrem blive afsløret.

*www.surface2air.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her