Læsetid: 4 min.

Rusland i centrum på bogmesse

Verdens største bogmesse i Frankfurt har for første gang sat russisk litteratur i centrum
17. oktober 2003

(2. sektion)

Verdens største bogmesse i Frankfurt har for første gang sat russisk litteratur
i centrum

Bogmesse
Russisk kultur har invaderet Tyskland, der ikke har været forvænt med eksempler på det mangespektrede russiske kulturliv. Belejringen vil strække sig frem til foråret 2004 under mottoet »Kulturdialog: russisk-tyske kulturmøder 2003-2004«.
Den tyske regering og de enkelte landstater har afsat et samlet beløb på 19 mio. euro til alverdens russiske kulturpræsentationer. Den russiske regering har oplyst, at omkring 10 mio. dollar er sat af til afvikling af ’dialogen’. Af dette beløb blev ca. tre mio. dollar øremærket til den russiske deltagelse på den årlige bogmesse i Frankfurt, som netop er blevet afviklet i dagene 7.-13. oktober.
Det er første gang i Frankfurterbogmessens 55-årige historie, at Rusland indtager en så central position: »Russland im Zentrum«, og man må sige, at alle sejl på kulturskibet var sat til på messen og rundt om messen.

Den russiske bog
Den officielle messeåbning tirsdag 7. oktober blev markeret med en pompøs gallakoncert i Alte Oper med deltagelse af eliten fra den russiske musikkultur. På messearealet havde folk-jazz-rockmusikken sin scene på det centrale torv. Mellem 12.00 og 18.00 kunne man hver dag høre den fremragende jazzgruppe Moscow Art Trio, den fascinerende folkgruppe Huun huur tu fra Tuva, som tryllebandt det frysende publikum med strengelyd og strubesang, fusionsbandene Dobranotj og Pakava It, som gav tilhørerne varmen, fordi man ikke kunne lade være med at bevæge sig til den glade gademusik.
Rundtomkring i Frankfurt var der allerede i september måned åbnet flere udstillinger. De fleste varer til 2004, f.eks. russiske erotiske fotografier fra Stalinperioden, korrespondancen mellem Nikolaj II og Wilhelm II i originale dokumenter fra arkiverne, kirkekunst, avantgardekunst og børnekunst.
Hovedpersonen, den russiske bogverden, befandt sig i messens Forumbygning og i hal 5, hvor også den gamle østbloks nye bogproducenter var at finde. Den repræsenterede russiske bogverden var delt op i en stor kollektiv eksponering: »Den fællesrussiske stand« – og i »de uafhængige«, som ikke ville med i det store broderskab.

Fælles og hver for sig
Der har været mange gisninger i forlagskredse siden nytår om, hvordan tilstedeværelsen på Frankfurtermessen skulle gribes an, og det blev klart i april måned, at den officielle russiske ambition var, at billedet af den russiske bog skulle præsenteres som en stor fællesharmoni på en fællesstand, dvs. alle forlag under fælles flag.
Det blev ikke helt, som Det Russiske Kulturministerium og Medieministerium ønskede sig det. En gruppe seje forlag ville under ingen omstændigheder deltage i en russisk fællesstand. Private forlag, som alle er meget bevidste om, hvordan de har overlevet på trods af den statslige bog-politik og ikke takket være. Det blev til 10 forlag, der ikke havde noget behov for at slutte op under den russiske fane. Forlag, der er startet i årene 1988 -1993 og ikke har udviklet sig til økonomiske mastodonter, men har overlevet, fordi de har markeret sig med profileret seriøs udgivelsespolitik.
F.eks. avisen Nezavisimaja gazetas forlag (navnet betyder Den uafhængige avis), forlaget for litteraturvidenskab par exellence Novoe literaturnoe obozrenie (Den nye litteraturrevy), forlaget Ivan Limbakh, som udgiver eksperimentallitteratur, og flere andre. Ikke mindst forlaget Tekst, som var det første private forlag, der blev startet, efter at loven om kooperativ virksomhed blev vedtaget i maj 1988, og som er det eneste af de første private forlag, der har overlevet.
Endelig var der blandt de uafhængige en lillebitte stand af enorm betydning for russisk litteratur: publikationen GLAS, som er en serie for moderne russisk skønlitteratur oversat til engelsk. Seriens eksistens skyldes én ildsjæl: Natalja Perova. Også efter at de vestlige sponsorer har fundet andre emner at forgylde, kæmper Perova for udbredelse af moderne russisk litteratur uden for Ruslands grænser. To sessioner på messen var tilegnet tidsskriftet GLAS.
Et centralt moment i den russiske messedeltagelse var præsentationen af russiske forfattere, som læste op og deltog i diskussionsfora. Omkring 100 russiske forfattere har deltaget i messen, fra koryfæer som Andrej Voznesenskij, Vasilij Aksjonov og Elena Svarts til ganske unge lyrikere og prosaister.
Og der var langt flere unge og ukendte navne, end der var koryfæer. Krimiforfatterne var repræsenterede ved Boris Akunin, som er på vej ind på det danske marked med sine filologisk veldrejede retrokrimier, og Darja Dontsova, som er ekstremt populær på grund af sine ’ironiske detektivromaner’. Hun har udsendt ca. 50 af slagsen og sælger rigtig godt i tysk oversættelse, men danskerne har endnu ikke har stiftet bekendtskab med damen.

Intet om Tjetjenien
Danskerne bliver også snydt for mange af de stærke unge forfattere, som havde fået lov at komme med til Frankfurt. F.eks. sidste års vinder af den russiske Bookerpris, Oleg Pavlov, der i et fortættet sprog beskriver menneskelig nedrighed, eller Anastasija Gosteva, der intenst beskriver de unges flugt fra virkeligheden, den ornamenterede ironiker Irina Buksja, den boblende og jordnære prosaist Andrej Gelasimov osv., osv. De er mange og var glædeligvis på banen i Frankfurt. Heldigvis var mellemgenerationens provokatører der også: Viktor Jerofeev, Dimitrij Prigov og Lev Rubinstejn, som i en vilter happening sagde »Goodbye USSR«. Mange talentfulde skribenter, som almindelige russiske læsere heller ikke har læst.
Debatsektionerne diskuterede bl.a. den russiske Bookerpris, russisk underground-litteratur som mainstream, den nye realistiske prosa, russisk litteratur og kulturs placering i udlandets bevidsthed, krimier, intellektuel prosa, kvindeprosa osv.
Et af højdepunkterne var præsentationen af historikeren Pavel Poljans 1.000-siders værk Ofre for to diktaturer, der blotlægger den grusomme historie om de sovjetiske krigsfanger og tvangsarbejdere i Hitlertyskland, hvis lidelser fortsatte i sovjetiske fangelejre. Poljans bog om tvangsforflytningerne af folkeslag i Sovjettiden er netop udkommet i engelsk oversættelse på Central European University Press i Budapest, og den fik også flotte ord med på vejen.
Nutidens grusomheder i den russiske dagligdag glimrede ved deres fravær. Intetsteds var Tjetjenien tema, heller ikke hos ’de uafhængige forlag’. Den krig er ellers ved at blive en del af den russiske kultur, men det er åbenbart en anden historie.

*Helle Dalgaard er oversætter af slavisk litteratur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu