Læsetid: 5 min.

Saven er tilbage

Man oplever den med hjertet og maven, siger Nicolas Winding Refn om sin yndlingsfilm, den berygtede gyser ’Motorsavsmassakren’, som har repremiere i dag
31. oktober 2003

(2. sektion)

Yndlingsfilm
’Saven’ kalder han den – det gør alle virkelige fans af Motorsavsmassakren – The Texas Chainsaw Massacre – en af 70’ernes mest berygtede gyserfilm. Og Saven er Nicolas Winding Refns yndlingsfilm, hvilket også er grunden til, at den unge instruktør bag Pusher, Bleeder og senest den engelsksprogede Fear X har skaffet filmen til landet og nu giver danske biografgængere mulighed for at (gen)opleve den til en håndfuld midnatsvisninger i København, Århus og Odense.
Og det er grunden til, at han og jeg en kølig og regnvåd aften i begyndelsen af oktober sætter os godt til rette i Informations hjemmebiograf for at se og tale om Motorsavsmassakren.
Den voice over, der indleder filmen og fortæller om de forfærdelige begivenheder, der ligger til grund for historien, havde han en overgang liggende som besked på sin telefonsvarer, fortæller Refn, der så Motorsavsmassakren første gang som teenager i New York.
»Jeg så den i en biograf, der hedder Cinema Village, og som ligger på 12. gade, mellem 5. og 6. Det var en dobbeltfeature med The Hills Have Eyes, der hedder Slagterbanden på dansk, og jeg sad på balkonen i biografen, der eksisterer endnu – det er faktisk den biograf, som Pusher havde premiere i. Det er en cirkel, der er blevet sluttet.«

Slagkraftig titel
Motorsavsmassakren er ligesom Hitchcocks Psycho baseret på den virkelige historie om seriemorderen Ed Gein, der i 50’ernes Texas myrdede og fortærede en række kvinder og brugte deres skind og knogler til at udsmykke sit hjem.
Filmen foregår i 70’erne og følger en håndfuld unge mennesker, som på en biltur til Texas uheldigvis render ind i en familie af vanvittige, kannibalistiske mordere. Titlen, Motorsavsmassakren, har forledt mange til at tro, at det er en splatterfilm – hvilket lidt uretfærdigt har givet den et meget dårligt ry – men i virkeligheden er den ganske ublodig.
»Den har nok den mest slagkraftige titel inden for den genre overhovedet,« siger Refn.
»Den giver én billeder på nethinden, som man slet ikke troede, man havde. Filmen er så brillant skruet sammen, og folk tror, at de ser mere, end de egentlig gør. Saven er faktisk en meget eksperimenterende film – lydene og måden, den er filmet på – og man kan mærke, at tysk ekspressionisme har gjort indtryk på Tobe Hooper. Virkeligheden er ikke virkelig, men den ser virkelig ud. Den er skæv, forvrænget og absurd.«
Også filmens musik, der ikke så meget er et traditionelt score som en skærende blanding af lyde og toner, gør sit til at skabe en stemning af uhygge og utryghed.
»Saven minder mig om et makabert maleri, der varer halvanden time, og så er der en lydside til. Man er vant til et mere normalt, melodisk score, men her er det bare lyde og radio og disharmoni.«

Gysere er eventyr
Motorsavsmassakren gjorde et stort indtryk på den unge Refn – den skræmte ham fra vid og sans.
»Den var væmmelig og krøb ind under huden på mig. Den satte de vildeste tanker i gang hos mig. Min yndlingsgenre er gysere, og gysere er moderne eventyrfortællinger – de kommer i hvert fald fra samme træ. De snakker til vores underbevidsthed, til vores følelser, frygt, drømme, håb.«
Som instruktør har Refn ladet sig inspirere af, at Motorsavsmassakren dramaturgisk set ikke er særlig velformet.
»Den har jo ikke noget plot. Det er mere en tilstand. Mine tre film har nogle af de samme kvaliteter. Jeg har eksperimenteret med at fortælle i den form, fordi det er den ultimative oplevelse, som rammer hjertet og ikke intellektet. Det er karaktererne, man følger, og det er karaktererne, som driver historien. Man bliver mere og mere vant til at se film, hvor det er historien, der driver karaktererne. Og det bliver sådan lidt papagtigt, og så skal man bruge alle mulige effekter for at minde publikum om, at karaktererne er tredimensionale. I Saven følger man karaktererne ind i historien, og de bliver automatisk tredimensionale.«

Kunst er følelser
Motorsavsmassakren var første gang, at Refn oplevede film som en kunstform, og i dag savner han film, der ligesom den tør bryde med konventionerne og kræve noget af sit publikum.
»Saven er kunstnerisk kompromisløs, og man kan ikke regne den ud,« siger han.
Den er en film, som kræver medleven og engagement af sit publikum.
»Jeg skulle involvere mig på en abstrakt måde,« siger Refn om sit første møde med den.
»Jeg skulle betragte, og samtidig blev jeg suget ind i dens univers, uden at jeg var klar over det. Det er en film, som snakker direkte til maven og hjertet. Det er en film, som man skal smage på.«
Kunst er følelser, der bliver projiceret, siger han.
»Det er nervecenteret og der, hvor oplevelsen virkelig bider sig fast. Jeg vil hellere mærke en film med maven og hjertet end med hjernen. Så kan hjernen komme bagefter. Hvis man allerede sætter hjernen ind fra begyndelsen, så er det bare en gimmick, og gimmicks er kun gode i det sekund, de bliver lavet. Og det er vigtigt, når man arbejder med et kunstmedie, at man prøver at give det mening.«

Progressiv filmkunst
Refn mener, at man skal starte en bevægelse, der hedder ’progressiv filmkunst’, »hvor film også skal involvere publikum – eller hvor publikum skal involvere sig i filmen, de ser, i stedet for bare at forbruge den.«
»Grunden til, at den moderne filmfortælling er så præget af konventioner, er, at så kan biograferne sælge flere popcorn. Publikum konsumerer mere sodavand og popcorn, når de ser de film fra Hollywood og Europa, som kører på meget konventionelle fortællemåder. De er blevet så sterile, at man kan aflæse dem efter 10 minutter, fordi man kender den struktur, de er bygget op efter. De kræver ikke noget, man får det hele serveret. Og det tager oplevelsen fra publikum.«
Man skal lave film, som er langt mere komplicerede, siger Refn, og på den måde tvinge publikum til at fordybe sig.
»Vi elsker at engagere os i noget, at give noget af os selv og få noget tilbage. Alle mennesker vil udfordres. Det handler bare om måden, de bliver udfordret på.«
»Jeg tror, at man kan se, at de film, jeg laver, bliver stadigt mere progressive. Publikum skal involvere sig i film og karaktererne. Men jeg er endnu ikke nået til det punkt, hvor jeg er tilfreds – der er lang vej for mig endnu.«

*Første visning af Saven er i Imperial i aften kl. 23.59. Den 1. november bliver den vist to gange i BioCity i Århus og den 2. november én gang i BioCity i Odense. Nicolas Winding Refn vil introducere alle visningerne

*Dette er den 5. artikel i Informations serie om danske instruktørers yndlingsfilm. Find de tidligere artikler på tema.information.dk/yndlingsfilm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her