Læsetid: 4 min.

SF på vej over i ja-lejren

SF tog på weekendens landsmøde et stort og markant skridt tættere på EU – og væk fra USA – men flere folk i partiet mener stadig, at unionen er en dårlig idé
27. oktober 2003

På vejen ud til Nørresundby Gymnasium ligger et lille hvidt hus. Skiltet på huset fortæller, at her holder Indre Mission i Aalborg til. På naboejendommen hænger også et skilt. »Angels Place«, står der med rødt. Her holder den lokale afdeling af Hell’s Angels til. Missionærerne og helvedes engle. En modsætning, som er til at få øje på.
Helt så stor diskrepans var der trods alt ikke, da SF i weekenden holdt landsmøde om EU på gymnasiet i Nørresundby. Men på trods af formand Holger K. Nielsens ord, om at partiet skal anerkende EU som en politisk kampplads, og vedtagelsen af et program, der siger, at SF skal arbejde for at lempe det danske forsvarsforbehold, er der stadig splittelse i SF, når det gælder EU. Det stod klart, da de delegerede mødtes på de bonede gymnastiksalsgulve.
»Det her kunne ligeså godt være skrevet af flommeeuropæerne i svindelunionen,« sagde Jørgen Grøn fra SF i Løgstør, om det udkast til et valgprogram til valget til Europaparlamentet i 2004, som blev diskuteret og vedtaget på mødet.
»EU er elitens projekt, ikke folkets. Det kan godt være, at vi med udvidelsen har slået superligaen og 1. division sammen, men serie fem og seks spiller stadig for sig selv.«
I sin åbningstale sagde partiformand Holger K. Nielsen, at SF skal engagere sig i et venstreorienteret europæisk projekt, at partiet skal slås for et grønt, socialt og demokratisk Europa: »Den gamle ja-nej modsætning er forældet – nu drejer det sig om kampen mellem højre og venstre. Den kamp skal vi gå aktivt og offensivt ind i,« konstaterede han.
Det kunne virke som om, at en lille gruppe medlemmer fra Enhedslisten havde læst talen på forhånd. I hvert fald var de mødt op til SF’s landsmøde, hvor de foran indgangen til Nørre Sundby Gymnasium førte en »aktiv kamp« ved at dele løbesedler ud til SF’s delegerede med en opfordring til at sige klart nej til EU’s forfatningstraktat. SF er det eneste parti, som endnu ikke har besluttet sig for, hvad de vil anbefale danskerne at stemme til en kommende folkeafstemning om forfatningstraktaten.

’En uskik’ af Enhedslisten
Holger K. Nielsen kaldte det »en uskik« at demonstrere foran andres landsmøder, og i øvrigt kunne han ikke forstå, at Enhedslisten overhovedet fandt behov for at markere sig:
»Vi er jo enige om at sige nej til en EU-stat og til Fort Europa.«
Også det unge folketingsmedlem Morten Homann udtrykte bekymring over den retning, SF er på vej i, når det gælder EU. Han er med i den såkaldte Børnebande, en gruppe unge SF’ere, som har rejst sig trodsigt i vrimlen, for at lægge en dæmper på EU-begejstringen i partiet.
»Jeg tror ikke, at EU som stormagt vil være mere eller mindre progressiv end USA. Jeg tror ikke på Jacques Chirac, Gerhard Schröder eller Silvio Berlusconis blå øjne. I stedet for at diskutere, hvilken stormagt vi vil have, skal vi diskutere, om vi overhovedet skal have en stormagt,« sagde han.
Børnebande eller ej. Af åbningstalen fremgik det, at Holger K. Nielsen mener, at de til tider voldsomme diskussioner i partiet om EU, er et sundhedstegn.
»Jeg kan garantere for, at hvis Venstre og Socialdemokraterne gav deres medlemmer lov til virkelig at diskutere og bestemme EU-politikken, ja så ville der hos dem åbne sig slagsmål, der får vores diskussioner til at ligne en rundkreds i en børnehave.«
Folketingsmedlem Margrethe Auken var enig:
»Vi er mere enige om det her, end jeg nogensinde før har set partiet være det om noget som helst.«
Auken gav ikke meget for Morten Homann og Børnebandens kritiske holdning over for ideen om skabe et europæisk modspil til USA.
»På et tidspunkt besøgte jeg USA, hvor formanden for Kongressen sagde, at han mente, at EU var blevet skabt med det formål at ’isolere og ødelægge’ USA. Så fik jeg næsten lyst til at bryde ud i et yes!,« sagde hun og løftede sin knyttede hånd og høstede store bifald fra salen.
Også SF’s tidligere formand Gert Petersen angreb Børnebandens holdninger, som de blev udtrykt af Morten Homann.
Iført røde seler, stok, gråt skæg og et syrligt smil, gik han på talerstolen og spurgte retorisk, om den forrige taler – Morten Homann – rent faktisk sagde, »at vi skulle fokusere på, om vi skal have stormagter«. Det bekræftede folk i salen.
»Jeg har aldrig i mit liv hørt sådan noget vrøvl,« brølede Gert Petersen derefter fra talerstolen, idet han tilføjede, at »der ER stormagter. Det ville være dejligt at leve i Paradisets Have, men sådan er virkeligheden ikke«.
Og så grinede folk. Bagefter gik de til middag. Menuen stod blandt andet på laks, der blev serveret på borde med gammelrosa papirsduge – et farvevalg, der måske er et udtryk for skiftet i partiets linje?

Dundee-politik
Tråden blev taget op på landsmødets dag nummer to, da Claus Christoffersen fra Frederiksberg gik på talerstolen. »Europa og USA har forskellige historiske erfaringer. I Europa har man samarbejdet og diskuteret sig frem til løsninger, mens USA har tradition for at gennemtvinge orden,« sagde han. Han brugte – med ironisk undertone – filmen Crocodile Dundee som eksempel.
»Der tager hovedpersonen til det dekadente New York City, hvor han ordner alt det rod som jødebøssekommunisterne og psykologerne med smalle briller har skabt,« sagde han.
I forlængelse heraf pegede han på, at »pluralisme har det dårligt, når der kun er en«, og at EU kunne udvikle sig til blive en anden – og bedre – stormagt end Amerika er det.
Holger K. Nielsen samlede op på diskussionen: »Vi ønsker et brud med den amerikanske dominans, men vi ønsker ikke at skabe en militær EU-stormagt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu