Læsetid: 2 min.

Skakkens Wimbledon

Kurbyen Bled har stolte skaktraditioner fra Aljechin over Tal til Kasparov og Beliavsky
28. oktober 2003

Skak
Det er nok at tage munden lige lovlig fuld, når slovenske skakfolk med umiskendelig stolthed betegner Bled som skakkens Wimbledon.
Men nægtes kan det ikke, at den lille smukke kurby tæt på grænsen til Østrig kan skilte med en lang række legendariske turneringer, hvoraf den i 1931 står med en særlig stråleglans: Aljechin var som regerende verdensmester i sit livs form og sejrede i en dobbeltrunde-affære med hele 20,5 af 26 mulige points – uden et eneste tabsparti og med hele 5,5 points forspring til Bogoljubow på andenpladsen og 6,5 points forspring til Nimzowitsch på tredjepladsen.
De andre stormestre spillede så at sige deres egen turnering, og det var vist ved den lejlighed, at en af hans håbløst distancerede konkurrenter beundrende udbrød: »Aljechin spiller solskak!«
Med nostalgisk bæven i stemmen taler man også om ’stjernernes store parade’ i 1961, hvor Mikhail Tal efter strålende spil kom et point foran Bobby Fischer på andenpladsen – og hvor koryfæer som Keres, Petrosjan, Geller og Gligoric også var med i feltet.
For ikke at tale om det imponerende skak-OL sidste
efterår, hvor en vis Garri Kasparov anførte det sejrende russiske hold, og hvor der naturligvis blev spillet en masse ’solskak’ – det tror da pokker, i de inspirerende omgivelser ...

Lallende hurtigsnakker
Det store navn i slovensk skakhistorie er den forlængst hedengangne stormester Milan Vidmar, der har fået en mindeturnering opkaldt
efter sig.
Den 15. af slagsen udviklede sig til et kapløb mellem den ’sloveniserede‘ ukrainer Alexander Beliavsky og Emil Sutovsky fra Israel. Begge endte med 6,5 af 9 mulige points – men Beliavsky fik tilkendt turneringssejren på bedst korrektion.
Sutovsky kom forbløffende nemt til sejren i 1. runde, hvor han havde de hvide brikker mod makedoneren Nikola Mitkov, der nok har sikret sig stormestertitlen, men som i dette parti spillede som en lallende hurtigsnakker på en af hybridnettets skodkanaler (hvis man ellers kan forestille sig en sådan person spille skak):
1.e4 d6 2.d4 Sf6 3.f3 e5 4.d5 Le7 5.Le3 Sh5 6.Dd2 c6 7.c4 f5 8.exf5 Lxf5 9.Sc3 Lg6 10.Sh3 Sd7 11.Sg5 Sf8 ...
Et uskønt træk, men feltet e6 skulle jo dækkes på en eller anden måde: 12.0-0-0 Sf6 13.c5 cxd5 14.Sxd5 Sxd5 15.Lb5+ Sd7 16.Se6 ...
(Se diagrammet.)
Så brænder det lille hus igen, og der er ingen slukningsfartøjer i miles omkreds. Mitkov vælger at give dronningen, men får latterligt lidt for den:
16. - Sxe3 17.Sxd8 Kxd8 18.Dxe3 Sxc5 19.Dxe5 Tc8 20.Txd6+ Lxd6 21.Dxd6+ Sd7+ 22.Kd2 Tc2+ 23.Ke3 Le8 24.Td1 Tc7 25.Dd4 Tf8 26.Dxg7 Tf7 27.Dg5+ Kc8 28.Lxd7+ ...
Og så havde makedoneren omsider fået nok. Efter dette parti at dømme er det en gåde, hvordan han har fået titlen som International Grand Master.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her