Læsetid: 2 min.

Sort i hvidt

Den sorte amerikanske tennisstjerne Althea Gibsons historie er så klassisk, at det næsten er for meget
3. oktober 2003

Nekrolog
»At hilse på dronningen af England føltes meget fjernt fra den tid hvor jeg sad i de sortes afdeling af bussen i Wilmington.«
(Althea Gibson, Wimbledon, 1957)

Althea Gibson blev født i South Carolina den 25. august 1927, men var blot to måneder gammel, da familien flyttede til Harlem, New York. Hun ville hellere lege i spillehallerne eller høre musik, end gå i skole. Hendes far slog hende når hun kom for sent hjem,, hun kom på et katolsk børnehjem, fik sit eget sted at bo, og tjente sine penge ved rengøringsjob – og så kom hun til at spille tennis. Og vandt og vandt – turneringer for sorte, vel at mærke, i American Tennis Association, hvor hun tog 10 titler i træk. Stadig var hun forment adgang til US Lawn Tennis Association, en storsnudet loge, der i høj grad havde taget mål efter Wimbledon, og som stadig styrede de store turneringer. Det varede indtil 1950, hvor Althea Gibson endelig kom ind i varmen. Senere gik det lidt op og ned, på et tidspunkt så meget ned, at hun overvejede en karriere som sanger.
Det hele vendte, da hun i 1956 vandt French Open. Hun var en intimiderende type på banen. Høj, selvsikker, og med en formidabel serv, rækkevidde ud over det sædvanlige, og en hurtighed, der bragte hende til nettet mens modstanderen stadig var ved at returnere.
Den helt store dag kom, da hun sommeren 1957 tog til England og vandt Wimble-don som den første sorte nogensinde. Efter triumfen I England, sejrede Althea Gibson også i US Open, og gentog dobbelttriumfen året efter. Begge år blev hun kåret til Årets Sportskvinde i USA.
Udover disse titler vandt den bogstavelig talt langtrækkende stjerne et utal af andre single- og ikke mindst doubletitler, men så var det pludselig slut.
Bl.a. efter pres fra familien, besluttede tennisstjernen at hun også ville tjene penge på sin offentlige status, ikke en ukendt reaktion fra sportsstjerner. Allerede i 1958 udgav hun autobiografien I Always Wanted to be Somebody, blev tennis-pauseklovn hos Harlem Globetrotters, formedelst 100.000 dollar, og i årene 1063 til ’77, spillede hun pro-golf.
Og som alle rigtige klassikere ender historien også nærmest tragisk for Althea Gibson. Efter at have arbejdet for sportsrelaterede statsinstitutioner i en årrække blev hun fyret og levede af understøttelse. Hun var ikke glemt; beundrere oprettede en fond i hendes navn og arbejdede på at skaffe hende den historiske anerkendelse, man mente manglede. Selv fremstod hun aldrig som den store borgerrettighedsforkæmper, det lod hun andre om på sine vegne.
Althea Gibson er indstemt i The International Tennis Hall of Fame.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her