Læsetid: 2 min.

Stjerne i Shake-speare

En af britisk teaters fineste Shakespeare-fortolkere, musical-stjerner, og tv- skuespillere, Denis Quilley døde i denne uge, 75 år gammel
10. oktober 2003

Nekrolog
Til det sidste var Quilley aktiv på scenen – hans sidste optræden fandt sted i marts i år, hvor han optrådte i musicalen Anything Goes. Hans sidste tv-optræden var i 1999, i filmen Cleopatra.
Quilley var altid overbevist om, at hans liv lå på de skrå brædder. Som ung dreng pjækkede han fra skole for at gå til auditions ved forskellige teatre, og som 17-årig var han heldig, og fik tilbudt en tjans ved Birmingham Rep. Her havde teater-chefen, Sir Barry Jackson fra starten blik for den unge mands umiskendelige talent, og fra småroller i starten steg Quilley langsomt i graderne.
I 1950 kom hans gennembrud i Londons West End, da han fik chancen for en stand-in rolle for stjernen Richard Burton i John Gielguds opsætning af Christopher Frys stykke, The Lady’s not for Burning. Derefter gik turen til The Old Vic, hvor det så ud som om, at en lovende karriere som klassisk skuespiller ville fortsætte.
Men Quilley overraskede og flyttede for en tid sin interesse over på musical-genren, hvor han fejrede triumfer op igennem 1960’erne. Fra 1970’erne – hans ’gyldne år’ – fokuserede han imidlertid på fortolkninger af Shakespeare, og han blev en af de mest elskede og mest loyale fortolkere i genren, særligt på The National Theatre, hvor han arbejdede i 40 år, helt frem til sin død.
I 1977 fejrede han en stor triumf i rollen som Kaptajn Terry Dennis i Peter Nichols’ Private on Parade ved The Royal Shakespeare Company. Samtidigt optrådte han i talrige andre produktioner og på tv.

Delikat præcision
I teaterkredse sås Quilley som en af de bedste i sin generation. Top-professionel, en mand, der aldrig ydede mindre end sit bedste, og med instruktøren ved The Nationals Peter Halls ord en der »forenede alt, man kunne ønske sig af en, der skal optræde. Han kunne synge, danse og fortolke Shakespeare med mesterlig delikat præcision. I 40 år har publikum ved The National Theatre nydt godt af hans enestående præstationer.«
Da han i slutningen af 2001 fik tildelt den prestigefyldte britiske OBE-orden (Order of the British Empire) for sin lange scene-karriere modtog han den med ordene: »Jeg er beæret og henrykt. Og glad for at jeg fik den, før det var for sent.« Da var han allerede syg af den leverkræft, som forårsagede hans død.
Ved samme lejlighed fortalte han en beundrende gruppe teaterjournalister, at hans karriere indtil videre havde bestået i »50 års uafbrudt fornøjelse.«
Quilley var gift med teater-direktør Stella Chapman, og deres ægteskab var kendt i teaterkredse som både fasttømret og ’lysende kærligt’. Han efterlader sig ud over sin hustru deres fælles tre børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu