Læsetid: 3 min.

Tro håb og heste-forstand

Seabiscuit er overdådig Hollywood-underholdning med historisk perspektiv
3. oktober 2003

(2. sektion)

Ny film
Ja, vist er den sentimental, vist er den corny, og vist er den forudsigelig. Men Seabiscuit er en af den slags Hollywood-film, man ikke behøver skamme sig over at svømme hen over.
Jeg nød den i hvert fald i fulde drag – ikke på grund af nogen større genialitet i fortælling og instruktion, men fordi den er lavet med den kærlige omhu, der er blevet en sjældenhed i de færdigpakkede sequels’ epoke. For en gangs skyld er det ikke kun ungdomspublikummet, der inviteres indenfor. Hvis man – som overtegnede – ikke aner, at det på det ydre plan drejer sig om en autentisk historie om en legendarisk galophest, oplever man nok allerbedst filmen som det, den vil være og også er: en følelsesbåren fabel om sjælefrelse, båret oppe af et tidsbillede.

Mirakel-hest
Filmen fortæller en af den slags virkelige historier, der synes opfundet af Hollywoods manuskriptforfattere – og bygger da også på en bestseller af Lauren Hillenbrand om den herlige hest Seabiscuit, der i slutningen af 1930’ere angiveligt var mere omtalt i amerikansk presse end Roosevelt og Hitler.
Men den firbenede titelfigur optræder først tre kvarter inde i den (for) lange film på to timer og 20 minutter. Inden da skal vi introduceres til de tre personer, der får deres liv ændret af Seabiscuit.
Der er den talentfulde jockey Red Pollard (Tobey Maguire) – en enspænder, som er dybt såret af at blive forladt af sine ruinerede forældre under depressionen. Der er den forslåede cowboy Tom Smith (Chris Cooper), som har en tilsyneladende nederlagsdømt trang til at helbrede vanskelige heste. Og der er den velstående automobil-pioner Charles Howard (Jeff Bridges), som har svært ved at komme sig over, at hans dreng blev dræbt i et alt for selvstændigt forsøg på at køre bil.

Fremtidstro
Det er denne trio, som står bag fænomenet Seabiscuits mageløse triumfer på væddeløbsbanerne i 30’erne. Og forfatter-instruktøren Gary Ross, der i sin tid skrev taler til Dukakis og Clinton, bruger Seabiscuit-klanen til en opløftende historie om tro, håb og hesteforstand i en større amerikansk sammenhæng.
Vi føres tilbage til en tid med pionér-ånd og fremtidstro – og frem for alt en new deal-solidaritet, der sætter sig op mod 30’ernes depression ved at inspirere til social ansvarlighed. Altså til mere gloriøse amerikanske tider – al fattigdom til trods.
Den skævbenede Seabiscuit, uden fin afstamning og med et ry som umulius, bliver i Roosevelt-æraen til et nationalt samlingspunkt og et symbol på den lille mands ukuelighed og sejrs-chance.

Nostalgisk glød
Nok bærer Seabiscuit de fleste af sine følelser uden på ærmet, men filmen er kun sjældent vulgært manipulerende. Den lægger stille og næsten mediterende ud for langsomt at arbejde sig op i fjerde gear, da Seabiscuit viser sig som den sensationelle vinder, og vi selvfølgelig får velfilmede eksempler på dens store sejre.
Gary Ross fortæller med humor, varme og tilsyneladende stor faglig indsigt om hestesportens særlige verden af store forhåbninger, hjerteskærende nederlag og ekstatiske triumfer. Datidens opulente væddeløbsmiljø med tilskuerfyldte baner, luksuriøse stalde og farverige radio-reportager genskabes med en herlig nostalgisk glød og detaljerigdom. Og Tobey Maguire, Jeff Bridges og Chris Cooper får det maksimale ud af roller, der psykologisk ikke går særlig dybt.
Er tilbageblikket på den gloriøse væddeløbsfortid som stolt amerikansk historie lidt for blankpoleret og idealiserende? Utvivlsomt. Men som en stort opsat tour de force-produktion, der ikke tager historieløse, billetkøbedygtige teenage-publikum i ed, må man respektere Seabiscuit. Og ønske tillykke med den amerikanske publikumssucces. Den er forståelig. For rent bortset fra de noble intentioner er det en gevaldig underholdende film.

*Seabiscuit. Instruktion og manuskript: Gary Ross. Amerikansk (Palads, Empire)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her