Læsetid: 4 min.

Troldmandens lærling

Da Bjarne Riis’ stjerne for det kommende år, Michele Bartoli, vandt sæsonens sidste klassiker, var det et varsel om en kamp på lederplan mellem mester og lærling
20. oktober 2003

Cykling
ROM – Da Rolf Sørensen i slutningen af 1992 skulle forlænge sin kontrakt med sportsdirektøren Giancarlo Ferrettis hold Ariostea fik han et tilbud, det var let at afslå. Han skulle gå en tredjedel ned i løn.
Årsagerne var to: Holdets sponsor Pederzoli, ejer af keramikfabrikken Ariostea, ville trække sig ud af cykelsport året efter og havde allerede reduceret budgettet, og Sørensen havde ikke leveret resultater efter et strålende forår. Så han skrev kontrakt med Carrera for 1993 og fik der sin bedste sæson nogensinde. 13 sejre. Blandt dem klassikeren Liege-Bastogne-Liege.
I Ariosteas følgebil sad Ferretti med holdets læge Luigi Cecchini. Hans Ariostea-ryttere – blandt dem Bjarne Riis – havde udspillet deres rolle i løbet, men hans bortløbne yndling, Sørensen, var i udbrud med Maurizio Fondriest, Jan Nevens og Tony Rominger og på vej til at vinde.
»Stronzo,« sagde Ferretti i bilen til Cecchini. »Nu vinder den lille skiderik fandme Liege, lige præcis nu, hvor han ikke kører for mig.« Med stille kærlighed og stolthed i ærgrelsen.
Den 62-årige kæderygende tilsyneladende kyniske Ferretti med tilnavnet Jernsergenten, afslørede i et interview i sommer, at der i hans 30-årige karriere som verdens mest vindende sportsdirektør har været fem ryttere, som stod hans hjerte særligt nær. Den først nævnte var Sørensen. En anden var Ivan Basso. En tredje Michele Bartoli.
Sørensen kører ikke mere. Basso og Bartoli har Bjarne Riis engageret til sit CSC under omstændigheder, som ligner dem, der fik Sørensen til at forlade Ferretti.

Bartolis revanche
Med en tre-årig kontrakt hos CSC er den 25-årige Basso udset til at skulle vinde Tour de France. Intet mindre. Den 33-årige Bartoli skal på en to-årig kontrakt sørge for sejre i de klassiske endagesløb. Med syv World Cup-sejre er han af stadigt aktive ryttere kun overgået af Johan Museeuw (11) og Erik Zabel (8), og den seneste vandt han i lørdags med en mesterligt iscenesat og udført sejr i den italienske løvfaldsklassiker Lombardiet Rundt.
Man kan forestille sig Giancarlo Ferrettis kærligt forbandende »Stronzo« i bilen bag Bartoli, da denne 18 kilometer før mål havde taget de 20 ryttere i den forreste gruppe med cykelbukserne nede ved at angribe uventet på flad vej og ikke på den formodet afgørende sidste stigning.
Kun den helt ubeskrevne italienske Cofidis-rytter Lopeboselli var vågen nok til at følge ham, og i gruppen, der talte hele fire CSC-ryttere – Andrea Peron, Peter Luttenberger, Carlos Sastre og Frank Schleck – satte de sig nærmest til at rafle om, hvem der skulle lukke hullet op til Bartoli og følgesvenden. Peron havde været længe ude i det altsplittende næstsidste udbrud. Sastre og Luttenberger har ikke evnerne til at etablere forfølgelsesløb på flad vej, og den unge luxembourger Schleck, som Riis tog som lærling sidste år, kunne køre sig død alene på skiftevis at etablere forfølgelse eller forsøge at stikke selv. Et Babel kalkuleret af Bartoli, der i finalen kørte Lopeboselli mør på brostensstigningen op til det gamle Bergamo og med lige så kalkuleret lethed slog ham i spurten.
Bartoli revancherede sig for to ting: Han var blevet vraget til det italienske VM-hold, hvor landstræner Ballerini havde satset på loyal støtte til Paolo Bettini. Bartolis gamle hjælperytter og kammerat. Og han havde af Ferretti fået et kontraktudspil, som gjorde hans løn præstationsafhængig.

Riis skummer fløden
Hvad Ferretti har bandet, ved ingen. Men Bartoli udtrykte diplomatisk glæde over at have givet sæsonens sidste sejr til sin mentor Ferretti og det hold, han altid har befundet sig bedst på, samtidig med, at han stak dybt og kalkuleret med stiletten: »Jeg vil savne Fassa Bortolo … Men Bjarne har forstået at motivere mig rigtigt. Cykelsporten er desværre blevet en brug-og-smid-væk-sport, men for ham er det endnu ikke sådan.«
Hvad Bjarne Riis har tænkt ved Ritzau. Bandet har han ikke. »Når det nu ikke blev en af vores, der vandt, er jeg glad for at det blev Bartoli.«
Hvilken underdrivelse! Kritiseret for at have været for sent ude på den attraktive del af ryttermarkedet, har Riis med erhvervelsen af Basso og Bartoli skummet fløden af italiensk cykling og dermed verdenseliten. Ikke med mange penge, for dem har han i mangel af en sidesponsor til CSC ikke, men i kraft af en evne til at motivere, til at konkretisere en ide og til at overbevise de bedst begavede om den. Ikke bruge og smide væk efter brug. Men udvikle og bruge.
Det ironiske er, at da Rolf Sørensen forlod Ariostea, opfandt, udviklede og brugte Giancarlo Ferretti Bjarne Riis. Omskolede ham i 1993 fra hjælperytter til vinder med sin filosofi om at hos ham er alle potentielle vindere.
Ferrettis Fassa Bortolo går ud af sæsonen som verdens bedste cykelhold. Riis har lært af Ferretti, og tålt ydmygelser fra ham, i en sådan grad, at det naturligt må være hans position, han eftertragter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her