Læsetid: 3 min.

Tyske reformkommunister siger ja til profit

PDS lagde en smule afstand til kommunismen på et landsmøde i Karl Marx’ tidligere æresby Chemnitz
31. oktober 2003

(2. sektion)

Tyskland
I den tyske Forbundsdag sidder to østtyske kvinder, Petra Pau og Gesine Lötzsch. De har næsten ingen taletid. De har end ikke et bord til deres papirer – eller en telefon.
De to kvindelige parlamentarikere er resterne af PDS – Partiet for Demokratisk Socialisme, arvtageren efter DDR’s socialistiske enhedsparti, SED.
Ved valget sidste år klarede PDS ikke spærregrænsen på fem procent, kun Pau og Lötzsch opnåede direkte valg og må nu forsøge at kæmpe sig igennem som løsgængere i det vesttysk dominerede demokratis foragt mod kommunister. Trods talrige forespørgsler skal de ikke regne med, at deres arbejdsbetingelser bliver forbedrede. Mobningen vil fortsætte. Rent formelt har de ikke engang lov til fra talerstolen at sige, at de taler på vegne af PDS.

Bristede forhåbninger
I medierne er partiet så godt som forsvundet. Hvis Pau og Lötzsch endelig omtales, sker det som regel i beskrivelser af deres ensomme martyrium i parlamentssalen.
For bare tre år siden regnede partiet med, at det ville få plads i en koalition med kansler Gerhard Schröders socialdemokrater (SPD). Det østtysk dominerede parti stod endda foran at etablere sig som fællestysk venstreparti, men sådan gik det ikke:
Partiets daværende frontfigur, Gregor Gysi, havde forudset, at PDS i tilfælde af en koalition kunne blive tvunget til at bifalde fredsbevarende militærindsatser under FN-flag. Under et stormfuldt landsmøde i 2000 agrumenterede han energisk for dette synspunkt og led nederlag.
Gregor Gysi tog det personligt og gik, næsten. Efter et kort mellemspil i Berlins bystyre gik han helt, helt ud i det private erhvervsliv, hvor han i dag er advokat, forfatter og talkshowgæst med hang til at tale om samarbejde med Oskar Lafontaine, den gamle SPD-formand der stak af fra partitop og ministerpost i frustration over kansler Schröder.
Med Gysi forsvandt den enste slagkraftige figur i PDS-lejren. Hans karisma havde i alle årene samlet partiet og vundet vælgere. Ved sidste valg var det slut, og vælgerne fortryder ikke deres beslutning. Hvis der var valg til Forbundsdagen i dag, ville PDS blot få tre procent.
Kun i de østlige delstater spiller partiet stadig en politisk rolle.

Nyt program
Sidste weekend mødtes 428 delegerede til PDS-landsmøde i Chemnitz – i DDR-årene kaldet Karl Marx Stadt til ære for kommunismens fader. På dagsordenen stod ændringer af partiprogrammet, som moderniserer partiet på flere punkter. For fremtiden anerkender PDS således profit som en »vigtig forudsætning« for dynamikken i samfundet, og FN-indsatser er i princippet i orden, så længe Tyskland ikke selv deltager med soldater.
»Den nye socialismebibel er ikke et program for et moderne venstre-parti,« kommenterede den venstre-økologiske avis taz.
»Det længes stadig efter fuld beskæftigelse ved hjælp af omfordeling fra ’toppen’ til ’bunden’. Det leverer ingen tidssvarende svar på spørgsmål om, hvad der i dag er social retfærdighed. Og det byder især ikke på en eneste ny tanke om international sikkerhedspolitik,« skrev avisen.
Den socialliberale Frankfurter Rundschau noterede, at SED-efterfølgerne godt nok tager »moralsk ansvar« for undertrykkelsen i DDR, men alligevel fremhæver de »bemærkelsesværdige resultater og værdifulde erfaringer« fra det kommunistiske diktatur.
På ugeavisen Die Zeits hjemmeside lød kommentaren: »Det nye partiprogram er uklart, det er selvmodsigende – og det kommer for sent.«
Og hos den PDS-nære avis Neues Deutschland (engang organ for SED’s centralkommite) opfordres partiet til at se fremad, kæmpe viderer:
»Dette land står foran en omfattende beskæring af de sociale systemer, uden megen modstand. Heller ikke blandt de demokratiske socialister. Den, der vil tilbage i politik, må tilbage til det jordiske liv.«
Helt tabt er slaget da heller ikke for de tyske reformkommunister. Ved weekendens kommunalvalg i Brandenburg blev PDS næststørste parti, foran socialdemokraterne men bag de konservative.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her