Læsetid: 4 min.

’Universitetsdemokratiet er fortid’

I den globale konkurrence om viden må læreanstalterne ruste sig med en ansat ledelse i stedet for en valgt, fremhæver Charlotte Rønhof, Dansk Industri
23. oktober 2003

Demonteret demokrati
Dansk Industri har haft væsentlig indflydelse på tilblivelsen af den ny universitetslov. Det medgiver interesseorganisationen D.I.’s chefkonsulent Charlotte Rønhof:
»Vi har haft væsentlig indflydelse på den måde, at loven afspejler dét, som vore medlemmer på mange møder er kommet frem til, at de ønskede. Dansk Industri har i lang tid påpeget, at det var utilfredsstillende, som den gamle lov fungerede.«
– Hvad var utilfredsstillende?
»For os var det afgørende spørgsmål, om universiteterne skulle have en valgt eller en ansat ledelse.«
– Og I ønskede den ansatte ledelse i stedet for den valgte?
»Det var vores erfaring – og opfattelse – at den måde, den gamle lov fungerede på, ikke gav universitetsledelsen de nødvendige frihedsgrader tiil at priortitetere: ‘Hvad vil vi?’ Jo, måske nok på papiret, men det var vigtigt for os, at universiteterne får nogle reelle rammer til at udøve
ledelse.«
– Universitetsdemokratiet sandede det hele til?
»Det store problem var nok at finde længere nede i rækkerne. Det var svært at få nogen til at stille op til valget som institutbestyrer, og de, der blev valgt, havde svært ved at tage de nødvendige beslutninger. De kunne jo nå at blive uvenner med en hel masse af deres kolleger, inden de selv skulle tilbage og være forskere.«
– Og så var det rigtigt at ofre universitetsdemokratiet hele vejen fra Konsistorium og nedefter?
»Det er nødvendigt at ruste sig i den globale videnkonkurrence, for det er stærke kræfter, vi er op imod. Det er ikke vejen frem at klappe hinanden på skulderen. Selv om der da var mange steder, hvor universitetsdemokratiet godt kunne fungere. Men loven skal jo gælde for alle.«
– Og så røg alle de valgte forsamlinger ud?
»De studerende og de ansatte vælger jo stadig.«
– Ja, men kun til bestyrelsen, og dér er et flertal udefra?
»I stedet for Konsistorium ønskede vi en rigtig bestyrelse. Og med et eksternt flertal. Det er meget vigtigt - også fordi det sender et signal om, at universiteterne er åbne.«
– Hvad kan direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, tilføre Aalborg Universitet, som hun nu er udpeget til bestyrelsen for?
»Nu er det jo universiteterne selv, der kommer med forslag til, hvem der skal sidde i bestyrelsen.«
– Forslaget skal godkendes af ministeren?
»Ja, men hvis du kigger på de bestyrelser, der er nedsat, er de eksterne repræsentanter folk, der pænt og redeligt repræsenterer samfundet og de interesser, det har universitetet.«
Jubel over afskaffelse
– Hvilke interesser repræsenterer Allis Helleland og Weekendavisens redaktør, Anne Knudsen, i Aalborg Universitets bestyrelse?
»De har begge relevant universitetsbaggrund, og Helleland er forsker selv. Det er egnede personer, også de erhvervsfolk, der er blevet udpeget.«
– I 1970 jublede politikerne fra V, K og S over at indføre universitetsdemokratiet. Nu jubler de over at afskaffe det?
»Det er tiden, der har ændret sig. Dets tid er udspillet. Det har ikke tidsånden med sig længere. De færreste institutioner kan forblive uændrede - bortset fra monarkiet.«
– Og demokratiet har udspillet sin rolle?
»Det har jeg ikke sagt. Det, der adskiller i forhold til den gamle lov, er det eksterne flertal. Universiteterne kan ikke låse sig inde i forhold til sig selv. Det er et sundt pres. Men det skal da understreges, at universiteterne har åbnet sig flot gennem.«
– Men ikke nok til at beholde deres 400-årige selvstyre?
»Der er andre ting, de ikke klarede så flot. Men det er ikke mit indtryk, at de nu vil være ødelæggere. De spiller med, nu hvor vi har fået loven.«
– Men det akademiske selvstyre ...
»Med loven har vi stadig bibeholdt en form for akademisk selvstyre med de akademiske råd, som den enkelte institution har fået lov til at oprette.«
– Nogen siger, at loven kom som en tyv om natten?
»Det gjorde den ikke. Så har de
sovet i timen. Den tidligere regering nedsatte en forskningskommission, der også beskæftigede sig med universitetsloven. I hovedlinjerne er den nye lov blevet, som kommissionens betænkning anbefalede.«
– Det indre demokrati, som I har i Dansk Industri, er også besværligt. Hvorfor afskaffer I ikke det?
»Vores indre demokrati – og demokrati i det hele taget – kan ikke sammenlignes med universiteternes. Det var ikke det rigtige mere. Vi
elsker alle ordet ’demokrati’. Men det hang ikke sammen mere.«
– End ikke som en mulighed?
»Jo, men ikke som en optimal
mulighed,« siger chefkonsulent Charlotte Rønhof, Dansk Industri.

*Hvorfor er demokratiet ved de danske universiteter blevet afskaffet ved lov? Hvad ville et flertal af VK, S og Kr. Folkeparti opnå ved at fjerne et selvstyre, der har 400 års tradition? Det spørger Information. Serien fortsætter

FAKTA
Universitetsloven
Den ny universitetslov blev maj 2003 gennemført af VK, S og Kristeligt Folkeparti:
Loven:
*afskaffer det valgte konsistorium
*afskaffer valg til rektorembedet
*afskaffer de valgte fakultetsråd
*afskaffer det valgte dekanembede
*afskaffer valget til institutbestyrerposten
Loven:
*indfører den udpegede bestyrelse med flertal af udefrakommende medlemmer
*indfører, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor
*indfører, at rektor ansætter og afskediger dekaner
*indfører, at dekaner ansætter og afskediger institutbestyrere
*indfører, at dekaner skal godkende studienævns indstilling vedrørende
studieledere
*indfører, at dekanen skal godkende studienævns valg af formand og
næstformand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her