Læsetid: 4 min.

Jeg ved en lærkerede

Gymnasieelever på Frederiksberg havde ikke meget til overs for det moralske opgør med kommunister og andre efter Den Kolde Krig
11. oktober 2003

Historietime
Den Kolde Krig var til debat, da forfatteren Leif Davidsen besøgte 2. a sproglig på Falkonergårdens gymnasium og hf på Frederiksberg. Det var torsdag, og det hele blev optaget og sendt direkte på P1. Leif Davidsen, i mange år Danmarks Radios korrespondent i Moskva, afsluttede en radiokrønike, Danskerne i Den Kolde Krig, med at inddrage en ny generations synspunkter.
Han meldte ud, at Den Kolde Krig endte godt, for det kunne være gået grueligt galt med det damoklessværd, a-bomberne, der hang over vore hoveder. Men hvad mener eleverne – er de påvirket af Den Kolde Krig? Her er et udpluk af debatten.
Rasmus siger, at den aldrig har berørt ham så meget som Anden Verdenskrig, måske fordi der ikke var noget blodbad. Cecilie mener, at den nok endte godt, men at man kan diskutere, om vi har en bedre verden i dag. »Det med, at man skulle vælge side ... den tankegang bryder jeg mig ikke om,« siger hun.
»Nej, der var ikke megen plads til mellemregninger,« medgiver Leif Davidsen.
Louise: »Vi er ikke påvirket, men vores forældre, vores regering og DR ... der er jo den kamp, man læser om i aviserne ... den er jo en spejling af, at Den Kolde Krig har været der. Mange mennesker blev dræbt af årsager, som egentlig ikke skulle være.«
Lola: »Den samfundsorden, vi lever i, er meget påvirket, bl.a. fordi terrorbalancen ikke er mere. Men der er kommet nye fjendebilleder, så egentlig ved jeg ikke, om det føles som et tryggere samfund at leve i end for 20 år siden.«
Katrine: »Vi har læst en tekst af den amerikanske historiker, Fukuyama, der mener, at historien er afsluttet med Den Kolde Krig. Er du enig?«

Ond ideologi
Det er Davidsen ikke. Der er kommet en ny verdensorden, hvor ofrene er en lang række nationer i Den Tredje Verden, der pludselig ikke er interessante mere, fordi de ikke længere er brikker i stormagternes spil. Han nævner nu den æresret, der tog et opgør med 26 nazistisk sindede forfattere efter Anden Verdenskrig. For digteren Harald Bergsted betød det, at hans »Jeg ved en lærkerede« ikke måtte spilles i radioen i mange år. Vil det tiltale eleverne med et tilsvarende opgør efter Den Kolde Krig?
Lola: »Nej, jeg mener ikke, at
marxismen i den oprindelige form havde meget at gøre med den måde, Stalin styrede Sovjetunionen på. Men den nazistiske ideologi var ond. Den gik jo ind for racediskrimination.«
Leif Davidsen: »Faktisk døde flere under kommunismen – nogle siger 62 mio. – end under fascismen, så hvorfor er det egentlig mere i orden at være kommunist?«
Mathilde: »Racediskriminationen er egentlig en rimelig stor grund!«
Lola: »Danskere var inspireret af kommunismen, men det betød ikke, at man gik ind for Gulag. Altså de ideologier, man har som forbillede, dem omformer man jo – og så udfører man de handlinger, man synes er rigtige ... Det var også forkert, at man drev hetz på danske forfattere med nazistiske tendenser.«
Mathilde: »Det er noget fis, at hele Danmark ikke måtte synge den sang, fordi forfatteren har nogle holdninger, der ikke kommer til udtryk gennem sangen. Det var noget andet, hvis den var en hyldest til Hitler.«
Rasmus: »Jeg tror måske, vi overreagerede lidt efter Anden Verdenskrig. Det var noget med at statuere et eksempel, så omverdenen kunne se, at vi havde kæmpet mod Tyskland hele tiden.«

USA i skak
Leif Davidsen fortæller om Stasiarkiverne. Folk tuder, når de opdager, at deres bedste ven, kone eller kæreste har rapporteret om dem. Mange blev sendt på psykiatrisk afdeling eller degraderet til gadefejere for latterlige bagateller. Var det ikke et ondt system?
Mathilde: »For mig er det svært at afgøre, hvem der var de gode og de onde.«
Lola: »Frygtelige ting er sket, men jeg synes også, man skal stille amerikanerne til regnskab for nogle ting, som ikke var helt legale.«
Pauline: »Jeg vil gerne give den ældre generation i Rusland ret i, at der lidt mangler en verdensorden med en supermagt, der kan holde det altdominerende USA i skak.«
Leif Davidsen siger, at han ikke savner det bipolære system. Han er glad for, at »vi har vundet,« for i et demokrati er der en række institutioner, der holder hinanden i skak.
Efter timen sagde Ida til Information, at hun havde fået afklaret »mentaliteten omkring det hele«, og Peter sagde, at han ikke vidste, der havde været så mange ofre. Leif Davidsen sagde: »Jeg er altid positivt overrasket over, at de unge i dag er så tænksomme – uanset, hvad Anders Fogh måtte mene om rundkredspædagogik.«

Davidsen om DR
Leif Davidsen har både med og mod sin vilje været aktør i debatten om specielt Danmarks Radios rolle under Den Kolde Krig. Her er, hvad han sagde umiddelbart efter historietimen på Frederiksberg-gymnasiet:
»Jeg har aldrig sagt, at Danmarks Radio var venstreorienteret. Den var pluralistisk. I Kultur- og Samfundsafdelingen, som jeg var knyttet til, sad f.eks. Per Stig Møller og Jørgen Thorgaard. Dem kan man næppe beskylde for venstreorientering. Heller ikke TV-Avisen. At man fandt Bent Jensen for rabiat, debatterende, koldkrigerisk og for lidt analyserende, vil jeg ikke desto mindre fastholde. I B&U-afdelingen herskede en overvejende revolutionær holdning. Samtidig stod den for talentfulde programmer som f.eks. Peberkværnen. Sandheden er med andre ord sammensat.«
bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her