Læsetid: 4 min.

Verdens skydevåben ude af kontrol

Skydevåben har så stor globalt udbredelse, at de er skyld i en persons død hvert minut og i over en halv million dødsfald hvert år
14. oktober 2003

I Somalia får mange nyfødte børn nu navne som Uzi og AK, fordi deres fædre ønsker at opkalde dem efter deres yndlingsgeværer. I Georgien er våben så almindelige i udbredelse, at en engelsklærer i et enkelt tilfælde har fået sin løn udbetalt i håndgranater. I Yemen modtages et drengebarns fødsel af klanledere med hyldestudbrud som: »Vi er vokset med et skydevåben mere.«
Bevæbnet med sådanne sigende kendsgerninger advarer en koalition af menneskerettighedsgrupper og hjælpeorganisationer i en ny undersøgelse nu om, at spredningen af dødbringende våben kloden over er kommet »ud af kontrol«, og at ’krigen mod terror’ har medført voldsom eskalation i den globale våbenhandel.
Førnævnte NGO’ers følger endvidere deres offentliggørelse af en rapport om våbenindustriens menneskelige omkostninger op med en opfordring om en juridisk bindende international våbentraktat. Tanken er, at en sådan traktat inden 2006 skal blokere for alt salg af våben til undertrykkende regimer foruden at sætte en stopper for den illegale våbenhandel og våbensmugling, som gør skydevåben til en del af dagligdagen i dusinvis af lande kloden over.

Mangel på regulering
Den nye antivåben-kampagne, der er iværksat af Amnesty International, Oxfam og International Network on Small Arms, ønsker at sætte fokus på den totale mangel på en sammenhængende international regulering af globalt våbensalg og på en international myndighed, der vil kunne håndhæve en sådan. Ifølge kampagnens bagmænd bidrager denne forsømmelse til alvorligt at forstærke lidelserne for denne verdens millioner af fattige.
Ifølge NGO’ernes undersøgelser har skydevåben, herunder især håndvåben, nu så stor globalt udbredelse, at de er skyld i en persons død hvert minut og i over en halv million dødsfald hvert år.
De økonomiske omkostninger er ikke mindre tyngende. Krige og borgerkrige i Afrika resulterer i økonomiske tab på over 100 mia. kr. årligt, og den store udbredelse af våben i civilbefolkningen er ifølge undersøgelsens forfattere i høj grad med til at hæmme den økonomiske vækst fra Brasilien til Tanzania og fra Nicaragua til Uganda.
En stor del af ansvaret for den øgede våbenhandel påhviler de industrialiserede lande, som fortsætter deres våbensalg til en udvalgt kreds af begunstigede lande – ikke mindst for at beskytte og støtte deres egen nationale våbenindustri – og som gør alt for lidt for at standse strømmen af våben til lande, der er lammet af indre konflikter, hedder det i undersøgelsen.
Lande på den sydlige halvkugle køber hvert år våben af lande på den nordlige halvkugle for omkring 25 mia. dollar – heraf tegner Mellemøsten og Nordafrika sig for 12 mia. dollar, mens Asien tegner sig for otte mia. dollar.
Undersøgelsen pointerer, at især det amerikanske våbensalg paradoksalt nok har oplevet en kraftig stigning efter terrorangrebene 11. september 2001 – dvs. på et tidspunkt, hvor våbenkontrol burde have været en så meget desto højere politisk prioritet.

USA øger våbenhjælp
Washington har øget sin våbenhjælp til mindst 10 lande, der er berygtede for deres belastede forhold til menneskerettighederne – blandt andre Usbekistan, der sidste år købte våben og sikkerhedsudstyr for 45 mio. dollar. og Pakistan, hvis våbenkøb steg til hele 1,3 mia. dollar trods vedholdende forlydender om tortur og vilkårlige henrettelser i begge lande. Storbritannien beskyldes også for at sælge til regimer, der knægter menneskerettighederne. Det gælder eksempelvis Indonesien, hvis import af britiske våben steg fra to mio. pund i 2000 til 40 mio. i 2002.
Undersøgelsesrapporten pointerer, at »de grove menneskerettighedskrænkelser begået mod civilbefolkninger i krigen mod terror får alt for lidt opmærksomhed«, og at »våben og militærbistand gives ud fra geopolitiske overvejelser med begrænsede om overhovedet nogen hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder«.
Men det er især håndskydevåbnenes udbredelse til civilbefolkninger, som ligger rapportens forfattere på sinde. Af de anslået 639 håndskydevåben, der findes på jorden, er næsten to tredjedele i privateje, og hvert år fremstilles otte millioner nye, vurderer rapporten. I 2001 blev der fremstillet over 16. mia. stykker ammunition – rigeligt til at skyde hver eneste indbygger på planeten to gange.
Resultatet er en udbredt illegal handel og smugleri med våben, der i stort tal siver ind i krigshærgede lande som DR Congo, Burundi og Afghanistan via tredjelande eller licensaftaler.
Ifølge rapporten har elektroniske pengeoverførsler og skattely gjort den internationale våbenhandels pengestrøm meget lettere at organisere og meget vanskelige at spore.
»Våbensmuglere undgår opdagelse ved at flyve ad snørklede ruter og benytte flere mellemstationer. Eller også flyver de om natten eller ved lav højde for at undgå radarsporing. Ofte ændres registreringsnumre, eller der benyttes ’bekvemmelighedsflag’.
Tidligere overvejende fredelige samfund, hvor stridigheder afgjordes med nævekamp eller i værste fald med knive, er undergået drastiske forandringer, efter at skydevåben er blevet så lette at få fat på, påviser undersøgelsen. I Nordkenya resulterede kvægtyverier førhen sjældent i dødsfald, men er i dag blevet en morderisk praksis. For to år siden overfaldt medlemmer af Pokot-stammen bevæbnet med Kalasjnikov-geværer nabostammen Marakwet og dræbte 47 mennesker i et sådant kvægtyve-opgør. Sådanne episoder var uhørte for årtier siden, men er ikke ualmindelige i dag, efter at prisen på et gevær i Kenya er faldet fra 60 stykker kvæg i 1967 til blot fem stykker i 2001.
I Sydafrika er AK 47-rifler så almindelige i udbredelse, at de bruges som valuta.
Rapportens forfattere hævder, at det eneste middel til effektivt at stoppe udbredelsen af våben er, at de våbeneksporterende landes regeringer gør op med den praksis, der tillader hvert enkelt land selv at regulere sit våbensalg og i stedet stiller hele den internationale våbenindustri under De Forenede Nationers kontrol.
Det britiske udenrigsministerium udtalte i går, at selv om Storbritannien støtter målsætningen om en stærkere international kontrol med våbenhandlen, så det næppe sandsynligt, at der i nogen umiddelbar fremtid kan samles international konsensus om en traktat, som den rapportens forfattere foreslår.
Rapportens forfatter ønsker et udkast til en international våbentraktat færdiggjort inden 2006, hvor en regeringskonference i FN-regi om håndskydevåben skal finde sted.

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

*Læs mere om den internationale kampagne for større kontrol med skydevåben på http://www.controlarms.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu